Faktaboks

Jørgen Gudmundsen-Holmgreen
Født
15. juni 1895, København
Død
14. februar 1966, Gentofte
Titel
Billedhugger
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Jørgen Gudmundsen-Holmgreen voksede op i et hjem, hvor hele familien var kunstnerisk begavet. Hans uddannelse som billedhugger var atypisk, idet han lige efter studentereksamen i 1913 blev håndlanger hos Anders Bundgaard, hos hvem han blev til 1915. To måneder sidst i 1913 blev han sendt ned til Anne- Marie Carl Nielsen i Hannover for at hjælpe hende med forstørrelsen af hesten til Christian IXs rytterstatue, og samme år så han en arkaisk mandstorso i Berlin, som gjorde dybt indtryk. Herfra udsprang hans studium af græsk skulptur, som blev en væsentlig forudsætning for hans fortolkning af ynglingefiguren, det gennemgående hovedmotiv i al hans senere kunst.

Uden direkte at efterligne den græsk-arkaiske nøjagtighed og mådehold med detaljer, blev dens udtryksform karakteristisk for hans egen skulptur. Hans hovedværk Josef fra 1939 er en kulmination af mange års fordybelse i ynglingefiguren. Hans mange portrætbuster vidner om en udpræget sans for det fysiognomisk karakteristiske som eksempelvis i det fornemme portræt af Hadi, og som årene gik kom tillige en stadig voksende interesse for det psykologiske udtryk. I 1947 var han i Tunis, og en lang række oplevede, små skitser af arabere viser en ny, intuitiv side af hans kunst. Han fik flere officielle opgaver i disse år og var en flittig udstiller på Den frie Udstilling, hvor han var blevet medlem i 1940.

Genealogi

Gudmundsen-Holmgreen, Jørgen, 1895-1966, billedhugger. *15.6.1895 i Kbh., ?14.2.1966 i Gent. (urne på Solbjerg Kgrd., Fr.berg). Forældre: Maleren og billedh. Johan G.-H. og Lauretta Vilhelmine Christensen. ~18.7.1930 på Fr.berg med husholdningslærer Grete Søegaard, *10.4.1908 smst., ?17.1.1996, datter af kontorchef i Landmandsbanken August S. og Frederikke Mathilde Elisabeth Cathrine Schmidt.

Uddannelse

Student 1913; Tekn. Sk., Kbh. (H. Grønvold) 3 mdr. 1913; ass. hos Anders Bundgaard 1913-15.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links