Økse fra yngre stenalder fundet på Kongens Nytorv. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i København

Tidslinje over oldtiden i København

.
Økse fra yngre stenalder fundet på Kongens Nytorv. Øksen, der er en såkaldt Lindø-type, dateret til ca. 3000-ca. 2800 f. Kr., blev fundet i toppen af et naturligt sandlag på den tidligere strandvold nær ved den daværende kystlinje.
.
Rensdyrgevir fra yngre Hamburgkultur (ca. 12.500-ca. 12.000 f.Kr.) fundet ved Bispeengen, kulstof 14-dateret til ca. 12.500- ca. 11.500 f. Kr. Fundstedet på grænsen til Frederiksberg Kommune var tidligere et vådområde, hvor Lygte Å og Grøndals Å løb sammen. Rensdyrgeviret har tydelige spor af, at en tundrajæger har afskåret det korte, nederste stykke af geviret, som var attraktivt til fremstilling af jagtredskaber.
.

Artikelstart

Under det tæt bebyggede København findes der stadig spor efter de jægere, der nåede til området for mere end 14.000 år siden, og aftryk efter de tidlige agerdyrkere for ca. 6.000 år siden ligger bevaret flere steder i området. Sporene fra de efterfølgende årtusinder er mere sparsomme, idet kun enkelte gravhøje fra bronzealderen samt aktivitetsspor fra jernalderen og vikingetiden er dukket frem af mulden.

Ældre stenalder

De første spor af mennesker i området er et bearbejdet rensdyrgevir, kulstof 14-dateret til 12.500 f.Kr.-ca. 11.500 f.Kr., fundet ved Bispeengen. En pollenanalyse viser, at det hører til på overgangen mellem Ældre Dryas og Allerødtid, dvs. yngre Hamburgkultur (ca. 12.500-ca. 12.000 f.Kr.). Det eneste andet fund fra senistidens jægerkulturer er en skafttungespids af flint fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) fundet på Rigshospitalets grund.

I løbet af de følgende årtusinder mildnedes klimaet, og fund fra bl.a. Hollænderdybet og Prøvesten vidner om, at Maglemosekulturens skovjægere (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) færdedes i nogle af de områder, som i dag ligger under havoverfladen, men som dengang var landfaste med Sverige.

Fra Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) er der ved Frihedsmuseet fundet levn fra en boplads, der har ligget ved siden af en pilesump ca. 6200 f. Kr., bestående af bearbejdet og ildskørnet flint, huggespåner af træ og knogler fra hund, rådyr, kronhjort og menneske.

Ud for Amagers østkyst findes rester af forskellige undersøiske stenalderbopladser. Under den kunstige strandø Amager Strandpark er der fundet spor af et eller flere bopladsområder fra ca. 6000-ca. 5700 f. Kr. Her drev datidens befolkning havjagt og fiskeri på bl.a. sværdfisk, tun, stør, pighaj og sæl. Ved Københavns Frihavn er der fundet et righoldigt redskabsmateriale bestående af bl.a. bearbejdet og dekoreret hjortetak samt en harpun af hjortetak med små flintflækker ned ad siderne.

I den sidste del af ældre stenalder intensiverede især Ertebøllekulturens jægere (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) aktiviteterne langs områdets kyststrækning. Omkring Rådhuspladsen er der flere gange fundet redskaber og flintaffald, og på strækningen fra Rådhuspladsen til Nytorv er der på grundene syd for Frederiksberggade opsamlet flintredskaber tæt på den daværende kystlinje. På en bakkeø ved Mozarts Plads i Kongens Enghave er der identificeret rige bopladslag fra slutningen af ældre stenalder og begyndelsen af yngre stenalder, ca. 3950 f. Kr.

Yngre stenalder

I tiden efter agerbrugets indførelse, ca. 3950 f. Kr., har søer og moser tilsyneladende fortsat tiltrukket mennesker. Karakteristisk for en række fund fra yngre stenalder er, at de netop knytter sig til tidligere vådområder. Ved Damhus Sø og i Vigerslev kendes flere depot- eller offerfund. I Damhusengen er gjort et samlet fund af otte op til 23,5 cm lange økser og en retmejsel. Nogle af økserne er ufærdige, mens andre enten er nyskærpede eller har været i brug, men er blevet skærpet og gjort klar til brug.

Ved det nordlige hjørne af Svanemøllevej og Sølundsvej på Østerbro er der fundet bopladsspor i form af bl.a. lerklining fra et hus dateret til ca. 3000‑2800 f. Kr. På bopladsen blev der også påvist et rigt udvalg af redskabstyper som tyknakkede økser, mejsler, skrabere, slibesten og hvæssesten samt et halv meter højt forrådskar af brændt ler dekoreret med grubeornamentik.

Fra senneolitikum mod slutningen af yngre stenalder (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) kendes et depotfund fra Vigerslev bestående af en fuldgrebsdolk og en randlisteøkse, begge i bronze.

Bronzealder

Der er kun få fund fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) i området, og de er primært fra udgravede eller nu ødelagte og sløjfede grave. Af de få bevarede gravhøje, som typisk var hvilested for samfundets top, skal især fremhæves en højgruppe på tre eller fire gravhøje beliggende på et bakkedrag i Bellahøjparken, hvoraf de tre af højene er velbevarede og menes at stamme fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.).

Jernalder og vikingetid

Fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) kendes der sporadiske aktivitetsspor i form af affaldsgruber og enkeltfundne importmønter. I Vigerslevparken er der undersøgt spor af et langhus dateret til ældre romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 160).

Stednavne indikerer, at flere bebyggelser formentlig voksede frem i området i yngre jernalder og i vikingetiden, men sporene af dem er sparsomt bevarede. I et gavebrev fra kong Knud den Hellige til domkirken i Lund fra 1085, der er det ældst bevarede danske diplom, nævnes en lang række danske landsbyer inden for kommuneområdet, heriblandt Sundbyvester, som formentlig er langt ældre. På Rådhuspladsen er der udgravet levn fra smedearbejde fra ca. 1050, som knytter sig til den tidlige bydannelse.

En række mønt- og skattefund fra vikingetiden er registreret på Sjælland og Amager, fx er der mellem Brysselgade og Frankrigsgade fundet en dirhem, en arabisk mønt, præget under Abbaside-kalifatet i begyndelsen af 900-tallet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Københavns Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie