I det slørede sollys rejser Øresundsbroen sig bag Amager Strandpark, hvor der trænes kajak og SUP (Stand Up Paddle) i den kunstige lagunes rolige vand. Med udsigt til broen og Københavns skyline samt de mange fly, som til stadighed letter og lander i lufthavnen i Kastrup, er nærheden til hovedstaden ikke at komme udenom. Og sammen med en stor mangfoldighed af besøgende bidrager det til at give området en urban strandstemning.
.
Øresund Tower fra 2012 ved Amager Strandpark er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og består af et 13-etagers tårn omgivet af lavere bygninger opført i stål beklædt med hvid fiberbeton. Den slanke bygning er udformet med mange forskellige altaner, der giver facaden et varieret præg og beboerne en spektakulær udsigt over København og Øresund.
.
Med skovlen bryder en gravemaskine gennem jordvolden og lukker vand ind i lagunen bag barriereøen i den nyanlagte Amager Strandpark. Udgifterne til anlæggelsen af parken var anslået til ca. 200 mio. kr., og her i juli 2005 var den tæt på at stå færdig. Finansieringen skulle være kommet fra opførelsen af 500 boliger syd for Sundby Sejlforening. Det lykkedes dog ikke at få ophævet fredningen af området, og midlerne måtte i stedet skaffes ved etablering af et jorddeponi på Prøvesten.
.

Hvis man sidst i 1800-tallet bevægede sig sydpå fra den daværende Christianshavns Fælled og ned til det dengang nyopførte Kastrup Batteri (i dag: Kastrupfortet), mødte man et landskab af flade, drænede marker, som strakte sig ud til en meget smal, våd strandengskyst. Her var hverken lagune, sandstrand eller barriereø. Og da slet ingen badegæster.

I dag er billedet et andet. Sundbyøster er vokset ud over det flade landbrugsland, og den sumpede kyst er erstattet af en strandpark med sandstrand, lagune, bypark og et mylder af aktivitet. Men sin placering blot 5 km fra Rådhuspladsen er den kunstigt anlagte Amager Strandpark blevet en af hovedstadens største attraktioner med årligt omkring 1 mio. besøgende. For at sikre strandparken som et rekreativt naturområde blev den fredet i 2004.

Strandparkens begyndelse

I kølvandet på den hastige by- og befolkningstilvækst opstod der i 1920’erne en interesse for at udnytte kysten til rekreative formål, og da Københavns Kommune kunne overtage Kastrupfortet i 1925 samt Amager Strandvej og kystarealerne i 1927, var vejen banet for anlæggelsen af et nyt kystlandskab.

På strækningen fra badeanstalten Helgoland i nord til Kastrupfortet i syd blev der 1933‑34 indpumpet 20.000 m³ sand, så der opstod en lang sandstrand langs kysten; Amager Strandpark var en realitet. Det var dog ikke den rene idyl. Eksempelvis fungerede området ud for Kastrupfortet ca. 1943‑47 som losseplads, og selv om losning hurtigt blev forbudt i sommermånederne, har det næppe været populært blandt badegæsterne. Samtidig betød strøm og højvande, at det var vanskeligt at opretholde badestranden, og i perioden frem til 1948 måtte der tilføres yderligere 95.000 m3 sand.

Den nye strandpark

Allerede i midten af 1980’erne udarbejdede Københavns Kommune skitserne til en ny strandpark, men planerne fik først for alvor vind i sejlene, da der i 1995 blev nedsat et udvalg under Trafikministeriet, som i år 2000 havde udarbejdet rapporten »Ny Amager Strandpark«.

Den nye Amager Strandpark, designet af arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard, blev anlagt 2004‑05 med en kunstig barriereø og bagvedliggende lagune. Barriereøen er ca. 2 km lang og forbundet med fastlandet af Øresundsstien, Kilometerbroen og Lagunebroen samt en mindre bro ved Femøren. I nord dækkes øen af et klitlandskab, mens den sydlige del er udlagt som park med græsarealer, parkeringspladser, veje og en 700 m lang promenade. Derudover er der opført fire strandstationer med bl.a. toiletter, brusere, handicapfaciliteter og kiosker. Kronen på værket er dog den brede badestrand, der strækker sig næsten hele vejen rundt om barriereøen. Derved ændrede området sig fra en åben bykyst med bagvedliggende parkanlæg og relativt ringe adgangsforhold til Københavns mest besøgte badestrand. I designet af strandparken blev der desuden taget hensyn til bølge- og vandstandsforhold; herunder forventede klimapåvirkninger.

Amager Strandpark har i dag miljøer, hvor egentlige kystprocesser kan udfolde sig.

Et aktivt friluftsliv

Amager Strandpark indbyder til et væld af friluftsaktiviteter. I sommerhalvåret er det badegæsterne, som dominerer, og fra d. 23. juni til sidste søndag i august er der livreddere alle ugens dage i tidsrummet kl. 10‑18. Ud over at svømme kan man også både wind- og kitesurfe, sejle og lystfiske eller dykke på dykkerbanen Havheksen, som er etableret nord for Pynten. På landarealerne er der desuden mulighed for fx parkour, styrketræning, beachvolley og strandfodbold. Den gamle badeanstalt Helgoland blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af strandparken, men en erstatning blev opført i 2006, mens fællessaunaen er fra 2015.

Mange af aktiviteterne er organiseret gennem foreninger som CPH Outdoor og Copenwater, der har mulighed for at dele faciliteter i Den Blå Foreningsby på barriereøens nordspids. Blandt de ældste foreninger er vinterbadeforeningen Det Kolde Gys, som har holdt til på badeanstalten Helgoland siden 1929. Foreningen har i dag ca. 6.000 medlemmer og har siden 1930 indledt sæsonen med den årlige dåb i februar. Andre traditioner i strandparken er bål-crawl på stranden ved sankthans med taler og fællessang samt stævnet KMD 4:18:4, som hver august giver ca. 5.000 triatleter sved på panden.

I den nordlige ende af Amager Strandpark ligger Naturcenter Amager Strand som en del af Den Blå Foreningsby (2012‑15). Gennem offentlige arrangementer og undervisningstilbud til bl.a. grundskolen formidler Naturcenter Amager Strand de utallige historier, der knytter sig til strandparkens dyreliv.

Strandparkens dyre- og planteliv

De mange badegæster deler strandparken med et ganske rigt dyre- og planteliv. Desuden afholder Naturcenter Amager Strand forskellige offentlige arrangementer, hvor man kommer tættere på livet over og under vandet.

Plantelivet omfatter bl.a. enårig rapgræs, sandhjælme, marehalm, strandasters, strandmalurt og strandkarse. Blandt dyrene gør især fuglene opmærksom på sig selv, og gennem tiden er der set ca. 170 forskellige fuglearter i området. Langt de fleste udnytter dog kun strandparken som overvintringsplads eller rasteplads under trækket.

Ålegræs, strengetang, savtang og blæretang har etableret sig på lagunens sandbund, hvor også den indslæbte østamerikansk brakvandskrabbe i dag er talrig. Fiskebestanden er varieret og omfatter arter som ål, sortkutling, sandkutling, toplettet kutling, sortmundet kutling, kysttobis, alm. tangnål, havkarusse, hundestejle og ålekvabbe.

Videre læsning

Læs mere om Amager Østs arkitektur

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur