En luftballon under bugsering ved sin hangar på Amager Fælled. Af . Begrænset anvendelse

Amager Vests historie

Eberts Villaby er her vist med et blik ind mod det indre København med de mange tårne, således som villabyen fremstod i sommeren 1896. Tegning udført af Franz Šedivý efter illustration af Vilhelm Lassen.
.

Artikelstart

Bydelen Amager Vest bestod oprindelig af landsbyen Sundbyvester. Hertil blev efter mange års opfyldning i slutningen af 1700-tallet tilføjet Amagerbro og fra omkring år 1900 Islands Brygge. Sundbyvester nævnes i det ældste nordiske privilegiebrev: Knud den Helliges gavebrev fra d. 21. maj 1085 til kirken i Lund, som bl.a. omfattede: »På øen Amager i Sundby Vester 5 bol.« Et bol var en middelalderlig måleenhed for størrelsen og værdien af en gård. Efter at have hørt under biskoppen i Roskilde i perioden 1157‑1416 kom Amager tilbage til kronen, hvorunder bønderne var fæstere til 1754.

I anden halvdel af 1600-tallet lå Sundbyvesters 13 gårde i række langs den nordvestlige side af Englandsvej fra Sundholmsvej og omtrent til Urbanplanen med den dyrkede jord mod syd til skellet til Tårnby. Landsbyens grænse mod øst til Sundbyøster var Amagerbrogade. Haver og enge lå nord for gårdrækken, og længere mod vest delte bønderne den store fælled med de andre byer på Amager. Mellem gårdene og Tingvej var der en spredt bebyggelse af huse og små gårde. Nord for Tingvej og ned til havnen var der strandenge, der gradvis blev tørlagt og brugt som overdrev. Takket være de gode græsgange og de store enge til høslæt kunne bønderne holde flere køer end normalt, hvilket igen gav gødning til haver og marker. Derfor kunne bønderne og husmændene producere grøntsager og fjerkræ, som de afsatte på det umættelige københavnske marked. I 1688 var der 13 gårde og 21 huse uden agerjord men med haver.

Sundbyvester hørte til Tårnby Sogn, hvilket betød, at de, der hverken havde hest eller vogn, måtte gå en halv mil (ca. 4 km) til kirken og tilbage hver søndag.

Sundbyvester led slemt under svenskekrigene. De danske soldater brændte i 1658 Sundbyerne af, for at svenskerne ikke skulle bruge dem. En anden plage var sygdomme. En slem epidemi af kopper hærgede i 1654, men endnu værre blev det i 1711, da pesten angreb det østlige Sjælland, herunder Amager, hvor hen ved en tredjedel af befolkningen døde. Gradvis blev tiderne dog bedre. Bønderne havde altid ejet deres bygninger, men i 1754 fik de også ejendomsret til jorden. Alligevel fortsatte det gamle fællesskab, og først i 1807 blev byens mark udskiftet. Hver gård fik et sammenhængende, rektangulært areal af markjorden mellem Englandsvej og skellet til Tårnby, men det var kun gården Sophienhøj, der flyttede ud på marken.

Amager Landevej blev anlagt i 1780’erne som et element i de store vejreformer. Den gik i lige linje fra Amagerport til Store Magleby og blev efterhånden brolagt. Det var en stor forbedring for Amagerbøndernes transport af grøntsager til København.

Grosserer Hermann Ebert havde i 1894 købt den nordligste gård, og syd for Englandsvej udstykkede han grundene til Eberts Villaby i årene 1895‑1910. Gårdens bygninger blev ombygget til Hermann Eberts Dampsnedkeri og Trævarefabrik.

Overdrevet mellem Tingvej og Amagerbro (Norgesgade) blev udskiftet i en række parallelle lodder mellem Amagerbrogade og fælleden, hvoraf hver gård fik en lod. Markskellene er de nuværende sidegader til Amagerbrogade. Den sydlige del af overdrevet blev udstykket til husmænd.

Den eneste gennemgående vej igennem det sydlige overdrev var Brigadevej, der var militærets vej til skydebanerne på Fælleden. Hele området nord for Brigadevej tilhørte Veterinærskolen på Christianshavn og blev brugt som botanisk forsøgshave.

Ved folketællingen i 1787 blev de enkelte husstande optalt afhængigt af deres boligforhold. Der var 17 gårde i Sundbyvester hver med en husstand af børn og tjenestefolk, evt. flere familier. Ud over husmænd og inderster, dvs. de, der boede til leje, blev 15 betegnet som »daglønnere«, »dagleiere« eller »arbejdsmænd«. 30 familieoverhoveder var »skibstømrermand på Holmen« eller bare »tømrer«. Baggrunden herfor var forordningen fra 1755, der tillod, at Holmens bådsmænd og håndværkere måtte købe ejendomme i Sundbyerne. Derudover var 26 håndværkere anført som skomagere og smede. Der var også en skoleholder og en kromand. Samlet boede der 765 personer fordelt på 151 husstande. Det var således stadigvæk et landbosamfund, men en stor del af befolkningen var beskæftiget uden for landsbyen, nemlig på Holmen. Der skete en befolkningsudvikling i Sundbyvester i årene op til den næste folketælling i 1801. Det samlede folketal var nu 816, og væksten var især inden for gruppen havedyrkere (33) og daglønnere (34).

I løbet af 1800-tallet skete der store ændringer. I 1840 boede der 1.133 personer i Sundbyvester, og folketællingen opregner bl.a. følgende industrielle foretagender: Jacob Holms Oliemølle og Limfabrik, en stubmølle, Højens Mølle, Vester Oliemølle, Kastrup Mølle og Scheels Papirfabrik. I 1841 fik grosserer Ludvig Zinn arealet mellem Brigadevej, Sundholmsvej og Finlandsgade, og her byggede han en asfaltfabrik. Den blev i 1855 ombygget til Actietændstikfabriken Godthaab, som hurtigt udviklede sig til en af Amagers største arbejdspladser med 180 ansatte. En stor del af de ansatte var kvinder, som ellers manglede muligheder for beskæftigelse.

Tiden ca. 1850 til 2007

Da Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i perioden 1856‑58 blev oprettet på Frederiksberg, blev Veterinærskolens arealer solgt til forskellige pengestærke mænd. Der blev i årene efter 1859 bygget en række store lejekaserner i tre til fire etager langs den vestlige side af Amagerbrogade fra Sverrigsgade til Hallandsgade, som var den første rigtige bymæssige bebyggelse i Sundbyvester. Husene blev hurtigt overbefolkede med fattige, børnerige familier, og de sanitære forhold var yderst primitive.

Som et resultat heraf hærgede tidens epidemier ekstra slemt i disse boligblokke. Koleraepidemien i 1853 kostede 108 døde ud af 1.359 beboere i Sundbyvester, hvorimod en koppeepidemi i 1876 blev bekæmpet noget bedre. Kloakeringen og en moderne vandforsyning var begyndt, samtidig med at sygeplejen var sat i system.

Arbejdere på B&W stiftede i 1865 som en protest mod spekulanternes massive boligblokke Arbejdernes Byggeforening med det formål at opføre en række huse med ordentlige boliger til medlemmerne og deres familier. 1867‑71 opførtes 32 huse i to etager i Sverrigsgade (dengang Nygade), Finlandsgade (Bülowsvej) og Brigadevej.

Der var langt fra Sundbyerne til sognekirken i Tårnby, og det stærkt stigende folketal gjorde problemet endnu større. Derfor blev Sundby Kirke indviet i 1870. Det var dog først i 1878, at Sundby blev et selvstændigt sogn. Fra slutningen af 1800-tallet blev infrastrukturen forbedret. Knippelsbro var ganske vist blevet opført i årene 1618‑20 og Langebro i 1690, men sidstnævnte fik først større betydning fra 1907, da Amager Boulevard blev åbnet.

I 1884 fik Sundbyerne hestesporvognsforbindelse til Kongens Nytorv, og i 1901 blev driften elektrificeret.

I 1902 blev Sundbyerne, der havde været en selvstændig kommune siden 1895, indlemmet i Københavns Kommune, og på det tidspunkt var en forstadsudvikling i gang. Der blev behov for flere skoler. Frankrigsgades Skole, opført i 1878, havde betjent begge Sundbyer, men i 1910 byggedes Sundholm Skole, og i 1918 fulgte Sundbyvester Skole.

I slutningen af 1800-tallet var der behov for mere plads til kajer og oplagspladser i Københavns Havn, og militæret havde brug for flere øvelsespladser, så derfor blev området vest for Sundbyvester Overdrev og Amagerbro inddæmmet og opfyldt. Fra 1905 begyndte driftige bygherrer at opføre store boligkomplekser af tvivlsom kvalitet på området, der blev kaldt Islands Brygge. På Artillerivej blev bygget den store Artillerivejens Kaserne omkring 1890 og dens nabo Statens Serum Institut i 1902.

Der blev også opført industrianlæg. Tændstikfabrikken H.E. Gosch & Co. åbnede på Islands Brygge i 1908, og fra 1914 produceredes desuden blyanter med varemærket Viking. Det største anlæg var dog Dansk Sojakagefabrik, der blev til i 1909. Efter en voldsom eksplosion i 1980 flyttede denne og de fleste andre tunge industrier væk fra bydelen, ligesom militæret opgav sine anlæg. Det betød store muligheder for moderne boligbyggeri, virksomheder og myndigheder såsom Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening og Deloitte.

Det almene boligbyggeri Urbanplanen blev opført på initiativ af overborgmester Urban Hansen i årene 1965‑71 for at skaffe ordentlige boliger til københavnerne.

Som en videreudvikling af Urbanplanen påbegyndtes i 1995 det meget store boligområde Ørestad. Udviklingen tog rigtig fart efter 2002, da metrolinje M1 blev åbnet. I det nuværende område Ørestad Nord blev i årene 1972‑79 opført Københavns Universitet Amager (KUA), i dag Søndre Campus. DR flyttede 2006‑07 til store nye bygninger i området (DR Byen).

Ballonparken

En luftballon under bugsering ved sin hangar. Luftballoner af denne type blev benyttet som observationsballoner ved artilleriøvelser. Foto udateret.

.

Hærens artilleri har siden 1600-tallet brugt den nordlige del af Amager Fælled til skydeøvelser. I årene 1765‑70 blev Faste Batteri opført som udgangspunkt for skydning med det tunge artilleri. Det lå ved nuværende Artillerivej 63 og 72. Til at observere nedslag af kugler ude på Fælleden begyndte hæren i 1889 at anvende store luftballoner, der var tøjret til jorden, hvor observatøren sad i en gondol under ballonen.

I 1917 blev der bygget en stor hangar til ballonerne og i tilknytning dertil en lejr af små, røde barakker som boliger for artilleristerne.

Der var voldsomme kampe i lejren d. 29. august 1943, hvorunder fire danske soldater og en tysk blev dræbt. I foråret 1945 husede barakkerne ca. 500 tyske flygtninge.

I 1947 blev ballonerne opgivet af Forsvaret, og Ballonparken blev fra året efter brugt til kollegium for studerende. Siden 1971 har den været en selvejende institution.

Videre læsning

Læs mere om Amager Vest

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie