København fik sit første kloster i 1238, hvor gråbrødrene slog sig ned i byen. Sine øvrige klostre fik byen først i anden halvdel af 1400-tallet, hvilket bl.a. afspejler, at København i højmiddelalderen stod i skyggen af Roskilde men i løbet af senmiddelalderen fik en økonomisk fremgang, som muliggjorde etableringen af yderligere to klostre.
Klostre i København
Helligåndsklosterets bevarede vestfløj har siden klosterets nedlæggelse ved Reformationen fungeret som tugthus, begravelseskapel, bibliotek og udstillingslokaler. Bygningens meget homogene arkitektoniske udtryk skyldes i høj grad to gennemgribende restaureringer i 1840 samt 1894-96, hvor arkitekten H.B. Storck søgte at genskabe bygningens middelalderlige udseende.
Gråbrødreklosteret
Omtrent hvor Gråbrødretorv ligger i dag, blev Gråbrødre Kloster, Københavns ældste kloster, oprettet i 1238. Bygningerne blev overdraget til byen i 1530, hvilket kongen konfirmerede i 1532. I byrummet er der i dag ingen spor efter det omfattende anlæg.
Helligåndsklosteret
Umiddelbart syd for Gråbrødreklosteret lod biskop Jens Krag af Roskilde i 1296 oprette et helligåndshus. Et egentligt kloster oprettedes først fra 1469. Da Reformationen nåede til København i 1530, måtte også Helligåndsklosteret lukke ned.
Sankt Clara Kloster
Københavns tredje og yngste kloster, Sankt Clara Kloster, blev stiftet i 1497 af kong Hans og dronning Christine. Klosteret blev opført på en grund i byens østlige udkant. Hele anlægget blev revet ned i begyndelsen af 1600-tallet. Gadenavnet Klareboderne er nu eneste vidne om klosterets eksistens.
