Roskilde har en befolkning på 51.793 og et areal på 21,2 km2. Byen ligger i 35‑45 m’s højde på et moræneplateau, der skråner stærkt ned mod Roskilde Fjord. Byens profil tegnes af den 83 m høje Roskilde Domkirke og kraft-varme-værket ARGO på 98 m, der næsten symbolsk markerer byens udvikling fra middelalder til 2000-tallet.
Indtil omkring 1860 lå byen nord for banen ved hovedgaden Algade, Skomagergade og Støden, parallelgaderne Bredgade syd herfor samt Bondetinget og Provstestræde mod nord. Mod vest stoppede det bebyggede areal omkring Ringstedgade og Maglekildevej. Den gennemkørende trafik fra øst kom ad Københavnsvej ind i byen ved Røde Port, hvor banen krydser vejen. Fra slutningen af 1800-tallet blev Roskildes byhuse og købmandsgårde omgivet af villakvarterer i det kuperede terræn, hvor Stændertorvet som byens centrum lå højest. Mens gadenettets forløb ikke har ændret sig siden middelalderen, har brande og nedrivninger betydet, at bebyggelsen er rig på variation i farveholdning, alder og stilart og på grønne områder som fx Byparken og Folkeparken. De fleste bygninger er i 2‑3 etagers højde, en bebyggelseshøjde, der fastholdes i byens centrum, hvor Sortebrødreplads har været under omlægning fra parkeringsplads til butikker, caféer og boliger. De sløjfede parkeringspladser er blevet erstattet af et parkeringshus.
Siden sidste del af 1900-tallet har byen bredt sig mod alle verdenshjørner, og nye bydele, der tidligere var selvstændige sognekommuner, har føjet sig til villakvartererne. Himmelev er en gammel landsby med kirke og skole, hvor ældre gårde og huse nu blander sig med nyere boliger, der bliver naboer til nyanlagte parcel- og rækkehuskvarterer. Roskilde Universitetscenter, RUC – i dag Roskilde Universitet – blev anlagt på bar mark øst for Roskilde og indviet i 1972. I 1989 fulgte Trekroner Station til betjening af RUC, men også som springbræt til udvikling af bydelen Trekroner med en variation af boligformer, børneinstitutioner, skole, SFO, ungdomsboliger, plejecenter, kirke og hospice. Ved stationen er der etageblokke i syv etagers højde og et butiksområde på Trekroner Centervej. I den nordlige del af bydelen ligger parcel- og rækkehusene i afgrænsede kvarterer, der er forbundet med stisystemer.
Området mellem jernbanen og Holbækmotorvejen er et boligområde med etagebyggeri, parcelhuskvarterer, haveforening og institutioner som rådhuset ved Køgevej og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. En ny bydel, Musicon, er under udbygning ved Sdr. Ringvej. Her ligger RAGNAROCK — Museet for pop, rock og ungdomskultur og Roskilde Festival Højskole, og der er planer om, at bolig- og erhvervsbyggeri skal indgå i visionen om en kreativ og musisk bydel.
Syd for motorvejen ligger bl.a. Dyrskuepladsen, der efter 1971 blev en del af Roskilde Festival. De fleste af de tidligere industrier har forladt byområdet, men nogle af bygningerne har skiftet funktion som fx gasværket ved havnen, der er blevet til galleri og kunstnerværksteder, og Maglekilde Maskinfabrik, der nu er bolig og kontorer.
Byens erhvervsområder ligger bl.a. langs Københavnsvej, mellem jernbanen og Holbækmotorvejen og langs motorvejen. Det er også her, kraftvarme- værket ARGO med den karakteristiske tårnbygning ligger på Håndværkervej. Turisme og oplevelsesøkonomi fylder meget i Roskilde. Det er ikke mindst tilfældet i sommersæsonen, hvor turisterne besøger fx museerne og domkirken, og i særdeleshed under Roskilde Festivalen, hvor byen i en uge er tæt pakket med festivalgæster, der tager fra pladsen til byen for at handle m.m.
Skomagergade ligger i forlængelse af Algade, og tilsammen udgør de to gågader Roskildes hovedstrøg, hvor der er et livligt handelsliv. Allerede i middelalderen har dette østvest- gående forløb igennem bykernen været en central del af byens gadenet.
