Byliv i Roskilde by
Byliv i Roskilde by. Af . Begrænset anvendelse

Roskilde

Befolkning og areal i Roskilde Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021). *En meget lille del af Havdrup ligger i Roskilde Kommune, resten af byen hører til Solrød Kommune.
.
Befolkningsudviklingen i Roskilde 1787‑2021.
.
Det summer af liv på Roskilde Havn, der ud over lystbådehavn også har roklub og sejlklub. I baggrunden ses restauranten Snekken Trattoria og Roskilde Domkirke.
.
På sin vej ud på fjorden holder en roer i singlesculler et vågent øje med M/S Sagafjord, der lige så stille stævner ind mod Roskilde Havn. Det letgenkendelige skib blev bygget i 1950’erne og tjente oprindelig som bil- og passagerfærge på Kvinnheradruten i Norge. I dag sejler M/S Sagafjord på Roskilde Fjord som et restaurant- og oplevelsesskib.
.
Roskildes tre karakteristiske bygningsprofiler set fra vest. Den slanke 120 m høje skorsten, opført for det daværende amtslige forbrændingsanlæg KARA, blev i 1989 bemalet i blå nuancer af ingeniør og billedhugger Bjørn Rødding. ARGO, tegnet af hollandske Erick van Egeraat med KARA/Noveren som bygherre, er et forbrændingsanlæg, der årligt leverer varme til ca. 65.000 husstande. Yderst til højre rejser Roskilde Domkirke sig med sine tre tårne. Opførelsen af det ca. 86 m lange treskibede bygningsværk, hvor mange dronninger og konger nu er begravet, blev påbegyndt i ca. år 1200.
.

Artikelstart

Roskilde har en befolkning på 51.793 og et areal på 21,2 km2. Byen ligger i 35‑45 m’s højde på et moræneplateau, der skråner stærkt ned mod Roskilde Fjord. Byens profil tegnes af den 83 m høje Roskilde Domkirke og kraft-varme-værket ARGO på 98 m, der næsten symbolsk markerer byens udvikling fra middelalder til 2000-tallet.

Indtil omkring 1860 lå byen nord for banen ved hovedgaden Algade, Skomagergade og Støden, parallelgaderne Bredgade syd herfor samt Bondetinget og Provstestræde mod nord. Mod vest stoppede det bebyggede areal omkring Ringstedgade og Maglekildevej. Den gennemkørende trafik fra øst kom ad Københavnsvej ind i byen ved Røde Port, hvor banen krydser vejen. Fra slutningen af 1800-tallet blev Roskildes byhuse og købmandsgårde omgivet af villakvarterer i det kuperede terræn, hvor Stændertorvet som byens centrum lå højest. Mens gadenettets forløb ikke har ændret sig siden middelalderen, har brande og nedrivninger betydet, at bebyggelsen er rig på variation i farveholdning, alder og stilart og på grønne områder som fx Byparken og Folkeparken. De fleste bygninger er i 2‑3 etagers højde, en bebyggelseshøjde, der fastholdes i byens centrum, hvor Sortebrødreplads har været under omlægning fra parkeringsplads til butikker, caféer og boliger. De sløjfede parkeringspladser er blevet erstattet af et parkeringshus.

Siden sidste del af 1900-tallet har byen bredt sig mod alle verdenshjørner, og nye bydele, der tidligere var selvstændige sognekommuner, har føjet sig til villakvartererne. Himmelev er en gammel landsby med kirke og skole, hvor ældre gårde og huse nu blander sig med nyere boliger, der bliver naboer til nyanlagte parcel- og rækkehuskvarterer. Roskilde Universitetscenter, RUC – i dag Roskilde Universitet – blev anlagt på bar mark øst for Roskilde og indviet i 1972. I 1989 fulgte Trekroner Station til betjening af RUC, men også som springbræt til udvikling af bydelen Trekroner med en variation af boligformer, børneinstitutioner, skole, SFO, ungdomsboliger, plejecenter, kirke og hospice. Ved stationen er der etageblokke i syv etagers højde og et butiksområde på Trekroner Centervej. I den nordlige del af bydelen ligger parcel- og rækkehusene i afgrænsede kvarterer, der er forbundet med stisystemer.

Området mellem jernbanen og Holbækmotorvejen er et boligområde med etagebyggeri, parcelhuskvarterer, haveforening og institutioner som rådhuset ved Køgevej og Sjællands Universitetshospital, Roskilde. En ny bydel, Musicon, er under udbygning ved Sdr. Ringvej. Her ligger RAGNAROCK — Museet for pop, rock og ungdomskultur og Roskilde Festival Højskole, og der er planer om, at bolig- og erhvervsbyggeri skal indgå i visionen om en kreativ og musisk bydel.

Syd for motorvejen ligger bl.a. Dyrskuepladsen, der efter 1971 blev en del af Roskilde Festival. De fleste af de tidligere industrier har forladt byområdet, men nogle af bygningerne har skiftet funktion som fx gasværket ved havnen, der er blevet til galleri og kunstnerværksteder, og Maglekilde Maskinfabrik, der nu er bolig og kontorer.

Byens erhvervsområder ligger bl.a. langs Københavnsvej, mellem jernbanen og Holbækmotorvejen og langs motorvejen. Det er også her, kraftvarme- værket ARGO med den karakteristiske tårnbygning ligger på Håndværkervej. Turisme og oplevelsesøkonomi fylder meget i Roskilde. Det er ikke mindst tilfældet i sommersæsonen, hvor turisterne besøger fx museerne og domkirken, og i særdeleshed under Roskilde Festivalen, hvor byen i en uge er tæt pakket med festivalgæster, der tager fra pladsen til byen for at handle m.m.

Skomagergade ligger i forlængelse af Algade, og tilsammen udgør de to gågader Roskildes hovedstrøg, hvor der er et livligt handelsliv. Allerede i middelalderen har dette østvest- gående forløb igennem bykernen været en central del af byens gadenet.

.

Stednavnets betydning

Stednavnet Roskilde har en tidlig og omfattende overlevering. Det ældste belæg, som med sikkerhed kan knyttes til et bestemt årstal, er *936 Roskildam (afskrift ca. år 1300). Originalformer af navnet optræder på mønter præget i 1000-tallet, fx 1018‑35 Roscel, 1035‑42 Rosci og 1042‑47 Roscelden. Adam af Bremen skrev Roscald, og hos Saxo ca. år 1200 findes former som Roskildiæ og Roskyldiæ. I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 forekommer formen Roskildis. Yngre belæg er fx 1341 Roskilde, 1417 Roskylde og 1567 Roskillde. Markbogen 1682 har formerne Raaschyld, Rodskyld og Roskilde.

Historiefortællinger har allerede fra begyndelsen af middelalderen søgt at forklare navnets oprindelse. Forleddet har været tolket som sagnkongen Ros navn, som bestemt flertal af blomsterbetegnelsen rose og som farven rød. Men forleddet er identisk med det nordiske mandsnavn gammeldansk Rōir, der indgår som forled i en række andre stednavne, fx Rosilde, Roslev og Rostrup. Efterleddet er substantivet kilde. Navnets betydning er »Rōirs kilde«.

Mere om stednavne i kommune

Det centrale Roskilde, 2020. Centralt ses Stændertorvet med Sankt Laurentii kirketårn og det tidligere rådhus med udsigt til Roskilde Palæ. Stændertorvet fortsætter i Domkirkepladsen med Roskilde Domkirke og Roskilde Gymnasium. Herfra skråner terrænet brat gennem Byparken ned mod fjorden, hvor Vikingeskibsmuseet, lystbådehavnen og Danhostel Roskilde ligger. I Brøndgade tæt på Sankt Jørgensbjerg Kirke er indrettet et lille besøgscenter for maleren L.A. Ring. Byens hovedstrøg er Algade og Skomagergade. Også i sidegaderne er der livlig handelsaktivitet, caféer og restauranter. På Dronning Margrethes Vej findes byens bibliotek og borgerservice. Stationen ved Hestetorvet er Danmarks ældste eksisterende stationsbygning. Fra de mange smøger og stiforbindelser, som gør det nemt at færdes i bymidten, kan man kigge ind til nogle af fortidens købmandsgårde. Roskilde Museum findes på Sankt Ols Stræde.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Roskilde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer