Roskilde Domkirke med sine mange kapeller set fra sydøst og med fjorden i baggrunden
Roskilde Domkirke med sine mange kapeller set fra sydøst og med fjorden i baggrunden. Af . Begrænset anvendelse

Roskilde Kommune

Kort over Roskilde Kommune.

.

Roskilde Kommunes logo.

.
På sin vej ud på fjorden holder en roer i singlesculler et vågent øje med M/S Sagafjord, der lige så stille stævner ind mod Roskilde Havn. Det letgenkendelige skib blev bygget i 1950’erne og tjente oprindelig som bil- og passagerfærge på Kvinnheradruten i Norge. I dag sejler M/S Sagafjord på Roskilde Fjord som et restaurant- og oplevelsesskib.
.
Skomagergade ligger i forlængelse af Algade, og tilsammen udgør de to gågader Roskildes hovedstrøg, hvor der er et livligt handelsliv. Allerede i middelalderen har dette østvest- gående forløb igennem bykernen været en central del af byens gadenet.
.

Den nuværende Roskilde Kommune blev med Strukturreformen i 2007 dannet ved en sammenlægning af bykommunen Roskilde og de to mindre landkommuner Gundsø i nord og Ramsø i syd. Den aflange kommune strækker sig med 47 km’s kystlinje langs den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Her ud til vandet ligger kommunens to største byer, Roskilde og Jyllinge, med hhv. 51.793 og 10.287 indbyggere (2021). Men ellers har fjordens kyster mange steder bevaret sit oprindelige præg med strandenge, marker og skove uden kystnære bebyggelser; kystzonen består hovedsagelig af landbrugsland, der domineres af kornmarker med især raps og industrifrø. Mod nordvest ligger den inddæmmede Store Kattinge Sø, der ligesom Gundsømagle Sø i nord tjener som ynglested og rasteplads for mange fuglearter. Kommunens skovareal er med knap 7 % ganske beskedent, og den statsejede Boserup Skov i nordvest er med sine ca. 224 ha langt den største.

Faktaboks

Areal
211,8 km²
Højeste punkt
69,8 m.o.h.
Kystlinje
47 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Roskilde Domprovsti
Antal sogne
17
Befolkningsudvikling
38.412 personer (1950), 67.386 personer (1980), 88.889 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
420 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,1 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
341.500 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

roskilde.dk

Hele 29 % af kommunens areal er dækket af bebyggelse og infrastruktur, og med et landsgennemsnit på 13 % må Roskilde betragtes som en meget bypræget kommune. Alligevel udgør landbrug og gartneri med 57 % i dag den største arealanvendelse. De dyrkningsstabile jorder blev skabt af isen i slutningen af sidste istid, Weichsel, og landskabet syd for Roskilde er en del af den frugtbare moræneslette kaldet Heden, der kendetegner trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge.

Området er rigt på fortidsminder. Fund fra oldtiden koncentrerer sig langs fjorden, især som spor efter køkkenmøddinger, bopladser og mere end hundrede gravmonumenter fra yngre stenalder og bronzealder. I Vindinge er udgravet velbevarede bopladsspor med over 200 grave fra ca. 100 f. Kr.-ca. 400. Disse viser, at folk i området har tilhørt samfundets øverste lag, og at de har handlet med andre lande i Europa.

Fjord og jord har givet gode betingelser for byen Roskilde, der på et ca. 40 m højt moræneplateau i bunden af Roskilde Fjord opstod som handelsplads i slutningen af vikingetiden. Her krydsede landtrafikken mellem Øst- og Vestsjælland den sejlbare fjord, og her lå også et tingsted for områdets bønder. Det var i anden halvdel af 900-tallet et naturligt sted for kong Harald Blåtand at bygge en trækirke, og byens historie hænger sammen med indførslen af kristendommen, da den i 1000-tallet var central for både kirken og kongemagten. Da Vikingeskibsmuseets havn og Museumsø skulle anlægges 1996‑97, blev fem skibsvrag udgravet i den gamle havn, hvilket viser, at selv meget store langskibe og lastskibe har anløbet her, indtil havnen i slutningen af 1100-tallet mudrede til. Mens havnen endnu var farbar, blev det første af byens fem middelalderklostre anlagt, og de nu nedrevne klostre var dengang en afgørende del af bybilledet. Opførelsen af den imposante Roskilde Domkirke, der i 1995 blev udpeget til UNESCO-verdensarv, blev påbegyndt i ca. år 1200, der også blev begyndelsen på byens storhedstid, og ved udgangen af 1200-tallet var Roskilde en af de største byer i Nordeuropa med rådhus, stadsret, bystyre, kongsgård og bispesæde.

Da København i 1400-tallet blev residensby, stagnerede udviklingen i Roskilde, og med Reformationen og tabet af de kirkelige institutioner gik Roskilde og dens opland for alvor ind i en nedgangsperiode, der ikke blev vendt før anlæggelsen af landets første jernbane, København-Roskilde, i 1847.

Den øgede handel og transport, som jernbanen medførte, blev startskuddet til en opblomstringstid, ikke bare for købstaden Roskilde, men også for de omkringliggende landbrugsområder, og omkring år 1900 var erhvervslivet især drevet af forarbejdning af landbrugsprodukter, fx på A/S De Danske Spritfabrikker og Roskilde Andels Svineslagteri. Befolkningstallet i den nuværende Roskilde Kommune steg, og med anlæggelsen af Holbækmotorvejen i 1960’erne blev de infrastrukturelle forhold for erhvervslivet yderligere forbedret. Kommunens to største arbejdspladser, Roskilde Universitet (RUC) og Sjællands Universitetshospital, Roskilde, bidrager ligesom DTU Risø Campus og Psykiatrisk Center Sct. Hans (det tidligere Sankt Hans Hospital) til en stor offentlig sektor.

RUC, oprettet som Roskilde Universitetscenter i 1970, blev øst for Roskilde opført på bar mark. I 1989 anlagdes Trekroner Station nær universitetet, primært for at betjene ansatte og studerende, men også for at fungere som springbræt for bydelen Trekroner, der siden er vokset frem her. RUC gør sammen med en række andre uddannelser som Professionshøjskolen Absalon, Slagteriskolen Roskilde, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole og tre almene gymnasier Roskilde til en uddannelseskommune, hvilket bl.a. også ses ved, at hele 6 % af kommunens samlede boligmasse udgøres af kollegieboliger. Alligevel er 20 % af kommunens befolkning over 65 år, hvilket er på linje med landet som helhed.

Gennemsnitsalderen trækkes dog betragteligt ned hvert år omkring den første weekend i juli, når den internationale musikfestival Roskilde Festival buldrer på den gamle Dyrskueplads og samler op mod 130.000 deltagere og frivillige. Festivalen, der har været afholdt siden 1971, har været direkte afsæt for flere kulturprojekter i kommunen. Blandt de seneste er den nye bydel Musicon, hvor Roskilde Festivalgruppen, Roskilde Kommune, RUC og Risø er gået sammen om at udvikle en industrigrund til et beboelsesområde med gode rammer for kreative virksomheder og kulturmiljø, hvor bl.a. RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur har til huse.

Kommunevåben

Roskilde Kommunes våben.

.

I Roskildes først kendte segl fra 1286 ses ørnen over bølger omgivet af en rund mur, mens roserne kom til i 1384. Ørnen findes der ingen særlig forklaring på. Teorier om, at det kan være en høg, der skal henvise til det tidligere Høgekøbing, eller at ørnen er et minde om gildernes papegøjeskydning, er blandt flere andre blevet fremsat. Bølgerne inden for en mur må være den kilde, der går igen i byens navn. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938. Blasonering (beskrivelse): I sølv en guldbevæbnet sort ørn over en af en tindet rød mur omgivet blå strøm med tre svømmende røde roser.

Natur og landskab

I middelalderen opstod med anlæggelsen af en dæmning ud mod Kattinge Vig både Store og Lille Kattinge Søer, som indtil da havde været hhv. en vig og et mose- og engområde. Der blev også bygget en mølle, som udnyttede vandkraften i den nye sø, men den blev senere nedlagt. På et tidspunkt fik søen afløb til vigen gennem en sluse, hvilket sænkede vandstanden. Først fra 1754 blev vandet atter stemmet op, og der blev anlagt en stampemølle, hvilket var begyndelsen til det senere Kattinge Værk.

.

Den aflange Roskilde Kommune ligger op mod hovedstadsregionen og den sydøstlige del af Roskilde Fjord i øst og fire sjællandske kommuner mod vest, syd og sydøst. Landskabet blev overvejende skabt i slutningen af sidste istid af Bælthavisen, der også dannede den frugtbare moræneslette Heden i trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge. Flere steder gennemskæres sletten af dale, heriblandt Ramsødalen, der blev skabt som en tunneldal inde under isen. Efter istiden steg havniveauet, og Roskilde Fjord blev oversvømmet. Efterfølgende har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau, så der i dag ligger hævet havbund med strandenge flere steder langs kysterne. Det gælder især Kattinge Vig, som kantes af strandenge, der på de mest beskyttede strækninger er groet til i rørskov.

Store Kattinge Sø, som netop ligger ud til Kattinge Vig, var tidligere selv en vig i bunden af Roskilde Fjord. Området blev dog inddæmmet i 1200‑1300-tallet for at skabe en sø til vandmølledrift. Siden drev søen også Kattinge Værk, men i dag tjener den hovedsagelig som ynglested og rasteplads for et stort antal fuglearter. Mindst lige så attraktiv for fuglelivet er Gundsømagle Sø i den nordlige del af kommunen. Søen rummer bl.a. Østdanmarks største rørskov, som er levested for fugle som vandrikse, rørhøg, græshoppesanger og skægmejse. Søen ejes af Fugleværnsfonden, der bl.a. har anlagt en gangbro ud gennem den vidtstrakte rørskov.

Ud over de store søer er der også opstået en række mindre søer i forbindelse med den intensive grusgravning, som er foregået i området syd og sydøst for Roskilde. Ved reetableringen af grusgravene som rekreative naturområder er flere af søerne blevet udlagt som badesøer. Det gælder fx Himmelsøen i Darup Grusgrav.

Skovarealet er ret beskedent, og den eneste større ældre skov i kommunen er Boserup Skov nordvest for Roskilde. I stenalderen var området en ø, og det smalle sund mellem øen og fastlandet kan i dag genfindes som den dal, der gennemstrømmes af Gedebæksrenden. Den velbesøgte kystnære skov er særlig kendt for sit forårsflor, hvor skovbunden dækkes af et tæppe af især hvide anemoner.

I Boserup Skov er der anlagt sheltere med udsigt over fjorden, som bl.a. kan nås ad vandre- og cykelruten Fjordstien. Ikke bare skovene, men også mange andre af naturområderne har afmærkede stier, ligesom kommunen gennemskæres af flere kendte vandre- og cykelruter. Ud over Fjordstien tæller de bl.a. Skjoldungestien, der strækker sig gennem kommunens kuperede landskab. Naturen og kystlandskabet kan også opleves ude fra Roskilde Fjord i båd. Strandengskysten betyder til gengæld, at bademulighederne i fjorden er ret begrænsede, og de fleste badegæster benytter sig i stedet af grusgravssøerne.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Roskilde Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Roskilde Kommune.

.

Gerdrupgraven fra 800-tallet, udgravet i 1981. De to gravlagte mennesker mentes i mange år at være en højtstående kvinde og en træl, men dna-analyser har siden vist, at de to var mor og søn. Kvinden var omkring 60 år, da hun døde, og manden 35‑40 år. Kvinden blev begravet med en lanse ved sin side, hvilket er meget unormalt for kvinder i vikingetiden. Hendes søn kan være blevet dræbt, da fødderne er bundet sammen og nakken viser tegn på hængning. Omstændighederne omkring de gravlagtes død og begravelse er endnu uforklarlige, og det vides ikke, hvorfor mor og søn blev begravet sammen.

.

De ældste spor efter mennesker i Roskilde Kommune stammer fra Brommekulturen. Roskilde Fjord og områdets åer var attraktive for ældre stenalders jægere, fra hvem der er fundet køkkenmøddinger og bopladser. De tidlige bønder i yngre stenalder opførte gravhøje mange steder i det bakkede landskab, da de begyndte at vælge mere faste bosættelser. I bronzealderen opførte befolkningen store gravhøje, hvoraf nogle stadig er synlige i landskabet. Spor efter bopladser og ofringer af bl.a. økser fortæller, hvordan befolkningen levede og troede i perioden.

Over hele området er der fundet spor efter jernalderen i form af bopladser og gravpladser. Vikingetidens befolkning har efterladt gårdanlæg, grave samt runestenen Snoldelevstenen. Fundet af skibe fra vikingetiden og middelalderen illustrerer handels- og transportaktiviteterne omkring Roskilde Fjord og Havn.

Ved indgangen til middelalderen var området opdyrket og befolket, og der kom ikke mange nye bebyggelser; kirken var en af de store jordejere. Mange af landsbyerne var stedfaste ved middelalderens begyndelse. Roskilde udviklede sig allerede i 1000-tallet til en egentlig by og blev i højmiddelalderen Sjællands økonomiske, politiske og kirkelige centrum. Byggeriet af den nuværende Roskilde Domkirke blev påbegyndt i ca. år 1200. Den frugtbare jord i den centrale og sydlige del af kommunen, Heden, var en kilde til betragtelige ressourcer. Beliggenheden centralt på Sjælland og ved fjorden gjorde området til et vigtigt sted.

Efter Reformationen var bebyggelsesmønsteret uden for købstaden kendetegnet ved mange mindre og nogle få større landsbyer. Roskilde mistede betydning til København og kom til at opleve stagnation og tilbagegang, ikke mindst som følge af krige, brande og epidemier. Udviklingen vendte i anden halvdel af 1700-tallet, hvor der på ny kom fremgang. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.

Fra midt i 1800-tallet fik Roskilde atter betydning som infrastrukturelt knudepunkt med anlæggelsen af jernbaner til København, Korsør, Kalundborg og Køge. Dermed opstod også nye stationsbyer. Roskilde fik nogen industri med tilknytning til landbruget, som fortsat havde stor betydning uden for byerne.

I løbet af første halvdel af 1900-tallet var der kraftig udvikling i de mindre byer, hvor der kom nye forretninger og håndværkere samt efterhånden også industri. Såvel Roskilde som de mindre byer fik nye beboelsesområder, ikke mindst i form af parcelhuskvarterer, samt handelscentre og industriområder i anden halvdel af 1900-tallet. Infrastrukturen styrkedes med nye veje, bl.a. Holbækmotorvejen. Nye forsknings- og undervisningsinstitutioner som Risø og RUC kom ligeledes til at sætte deres præg på kommunen. Frem til årtusindskiftet lukkede flere af de tidligere virksomheder med tilknytning til landbruget, mens nye industrier vandt indpas.

Læs videre om

Byerne

Det summer af liv på Roskilde Havn, der ud over lystbådehavn også har roklub og sejlklub. I baggrunden ses restauranten Snekken Trattoria og Roskilde Domkirke.

.

Befolkning og areal i Roskilde Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021). *En meget lille del af Havdrup ligger i Roskilde Kommune, resten af byen hører til Solrød Kommune.

.

Roskilde er med sine arbejdspladser, butikker, uddannelsessteder, kulturtilbud og kommunale administration samt næsten 60 % af indbyggerne Roskilde Kommunes vigtigste by. Den ligger centralt i kommunen, der strækker sig langs Roskilde Fjords øst- og sydside samt videre mod syd. Ca. 94 % af befolkningen bor i byer med mindst 200 indbyggere, hvoraf de største er Jyllinge og Gundsømagle nord for hovedbyen, Viby mod syd, Vindinge mod sydøst og Svogerslev mod vest. De resterende ca. 6 % bor i landdistrikterne.

De fleste udlagte byarealer i Roskilde er bebyggede. Plads til nyt byggeri findes bl.a. ved Trekroner i øst, Musicon i syd og Hyrdehøj mod vest. I Viby er et større byggeprojekt i gang.

Roskildes beliggenhed kun ca. 32 km fra København har betydet, at byen tidligt blev et knudepunkt for den trafik, der gik fra hovedstaden mod vest. Roskildevej blev anlagt i årene efter 1770, og jernbanen fra hovedstaden nåede Roskilde i 1847. Fra Roskilde er der i dag lyntog og intercitytog mod Fyn og Jylland, regionaltog mod Holbæk og Kalundborg samt lokalbane mod Rødvig og Faxe Ladeplads på Stevns, hvor Gadstrup er den første station efter Roskilde.

Holbækmotorvejen, der løber syd om Roskilde, blev færdig i forskellige etaper i løbet af 1960’erne, mens Roskilde Lufthavn, der ligger 6 km sydøst for Roskilde mellem Vindinge og Gadstrup, blev indviet i 1973 som aflastning for Københavns Lufthavn. Den varetager i dag især taxaflyvning og privatflyvning.

På en halvø 6 km nord for Roskilde ligger DTU Risø Campus og en forskningsafdeling under Aarhus Universitet. I Trekroner ligger Roskilde Universitet (RUC) og Professionshøjskolen Absalon, og spredt i byen er der en række uddannelser som fx Slagteriskolen Roskilde, Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Handelsskole og tre almene gymnasier.

Læs videre om

Kultur

Roskildes tre karakteristiske bygningsprofiler set fra vest. Den slanke 120 m høje skorsten, opført for det daværende amtslige forbrændingsanlæg KARA, blev i 1989 bemalet i blå nuancer af ingeniør og billedhugger Bjørn Rødding. ARGO, tegnet af hollandske Erick van Egeraat med KARA/Noveren som bygherre, er et forbrændingsanlæg, der årligt leverer varme til ca. 65.000 husstande. Yderst til højre rejser Roskilde Domkirke sig med sine tre tårne. Opførelsen af det ca. 86 m lange treskibede bygningsværk, hvor mange dronninger og konger nu er begravet, blev påbegyndt i ca. år 1200.

.

»Hvad så Roskilde, er I der?« Svaret er: »Ja, i høj grad«. Kulturlivet i Roskilde Kommune spænder fra verdensarv over vikinger til malernes natur- og miljøskildringer samt en internationalt kendt musikfestival og fortsætter i nyere tid med innovative kulturelle miljøer.

Roskilde Domkirke er en af landets fineste kirker. Den nuværende bygning er påbegyndt i ca. år 1200 og har siden 1995 været at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Med få undtagelser har kirken været kongehusets gravkirke, siden Margrete 1. blev flyttet hertil fra Sorø Klosterkirke i 1413. I kommunen findes yderligere 23 kirker, hvor den yngste, Trekroner Kirke, blev indviet i 2019.

Domkirken har også sit eget museum; blot et af de i alt ti besøgssteder, der hører under museumskoncernen fra 2011 ROMU, der har besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. Herunder hører også bl.a. Roskilde Museum og RAGNAROCK — Museet for pop, rock og ungdomskultur (tidligere Danmarks Rockmuseum). Museet for Samtidskunst er et statsanerkendt museum med fokus på dansk og international samtidskunst, bl.a. lyd- og internetkunst. Mere håndgribeligt er det hos 51Cth, et værkstedsfællesskab i Trekroner, hvor man arbejder med skulpturel kunst, og på Vikingeskibsmuseet, der er specialmuseum for søfart og skibe i oldtiden og middelalderen. Her opbevares de fem Skuldelevskibe, som blev udgravet i fjorden i perioden 1957-62.

Roskilde Festival har siden den første koncert i 1971 bragt meget mere end musik til kommunen. Overskuddet har fra begyndelsen været brugt til finansiering af bl.a. byggerier, således er RAGNAROCK og bydelen Musicon, der er tænkt som en base for kunst og kultur, udløbere af festivalens overskud. Kommunens musikmiljø byder også på jazz ved foreningen LørdagsJazzen i Roskilde, som året igennem afholder mange koncerter, folke- og spillemandsmusik samt Roskilde Musikforening, der siden 1967 har stået bag koncerter inden for alle de klassiske musikgenrer.

I det kreative Musicon ligger TEATERFORENINGEN AABEN DANS productions, der i 2008 blev egnsteater med dansen som primær udtryksform. Foreningen skaber selv nye forestillinger, også for børn og unge. Det samme gør amatørteateret Lo Specchio – Roskildes Amatørscene fra 1965.

Roskilde er også kendt på den litterære scene, hvor flere forfattere har beskrevet miljøer og personer fra området, bl.a. bysbørnene Ib Michael og Lise Nørgaard samt tilflytteren Gustav Wied, der i tre bind spiddede »Gammelkøbing« i årene omkring år 1900.

I samme periode flyttede de to venner og kunstnere L.A. Ring og H.A. Brendekilde til området, hvor de, på hver sin side af fjorden, skildrede landskaberne og livet, som det formede sig frem til deres død i hhv. 1933 og 1942. Aktivitetsniveauet er højt i Roskilde Kommune med 254 folkeoplysende foreninger, hvoraf over halvdelen er gymnastik- og idrætsforeninger.

Læs videre om

Samfund og erhverv

RO’s Torv i Roskilde, opført i 2003 og udbygget 2006‑09, tiltrækker handlende fra hele oplandet. På de ca. 47.000 m2 var der i 2021 ca. 60 butikker samt en halv snes spisesteder og en biograf.

.

Det krævede tre folkeafstemninger i kommunerne omkring Roskilde, før den nye Roskilde Kommune fandt sin form i forbindelse med Strukturreformens ikrafttræden d. 1. januar 2007. Reformen betød, at Roskilde Amt blev nedlagt, mens Roskilde Kommune selv blev næsten halvanden gang større målt på indbyggere, da Gundsø Kommune mod nord og Ramsø Kommune mod syd stemte ja til en fusion.

Derimod endte en folkeafstemning i Lejre Kommune mod vest med et nej. I stedet for at gå med i en storkommune med byen Roskilde som centrum endte Lejre og nabokommunerne Hvalsø og Bramsnæs med at danne en landkommune.

Roskilde Kommune brugte i slutningen af 2010’erne sloganet »Alle tiders Roskilde«. Den rige historie er blevet en del af nutidens bosætningskommune, der har en løbende nettotilflytning. Målt på indkomst- og uddannelsesniveau er den blandt de fem bedst placerede ud af Region Sjællands 17 kommuner.

Politisk har den nye Roskilde Kommune haft socialdemokratiske borgmestre. I 2011 var det Joy Mogensen, der opnåede store personlige stemmetal. I 2019 skiftede hun til posten som kultur- og kirkeminister, som hun fratrådte igen i 2021.

Kommunen er hjemsted for mange store offentlige arbejdspladser, hvor Roskilde Universitet (RUC) og Sjællands Universitetshospital, Roskilde, i begyndelsen af 2020’erne er de største. Det private erhvervsliv rummer en stor handelssektor samt flere større it-virksomheder.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner