Roskildes kirkegårde er Gråbrødre Kirkegård, Sankt Ibs Kirkegård, Sankt Jørgensbjerg Kirkegård, Østre Kirkegård og Gl. Vor Frue Kirkegård.
Gråbrødre Kirkegård med udvidelser i hhv. 1853 og 1874 ligger omkring gråbrødreklosterets grund og omgives af mure med porte og en stammehæk. En høj lindeallé fører fra Hestetorvet til kapellet fra 1855, tegnet af Henning Wolff og Ferdinand Meldahl. Et bredt udsnit af Roskildes befolkning ligger begravet her, og mellem store træer og buske ses mere end 200 historiske gravminder: klassisk inspirerede steler, obelisker og søjler, grotter, støbejernskors og store liggesten, nogle indhegnet af jerngitre.
Østre Kirkegård, anlagt i 1885 og senere udvidet, har en central, diagonal akse, hvortil de forskellige gravrum knytter sig; oprindelig traditionelle gravrum. Nyere gravrum omfatter bl.a. urnefællesgrav fra 1961 og mindehave fra 1982‑2014, udformet af landskabsarkitekt Birgitte Fink. Kapelkrematoriet er tegnet af Henning Larsen i 1961.
Omkring Sankt Jørgensbjerg Kirke er kirkegården nedlagt, men lidt derfra ligger den regulært opdelte Sankt Jørgensbjerg Kirkegård, anlagt i 1907 og med kapel fra 1929 af Hans Schmidt. Sankt Ibs Kirkegård omkring middelalderkirken er græsklædt med få gravminder.
Kommunens ca. 14 landsbykirkegårde har næsten alle omgivelsesfredninger. Nogle ligger smukt i tæt kontakt med det åbne land, bl.a. Syv Kirkegård med allé og Kirkerup Kirkegård. Andre ligger som grønne kulturbærende områder i landsbyer, fx Gadstrup Kirkegård samt Hvedstrup og Snoldelev Kirkegårde, der begge har randtræer og omgives af skovstykker. Mange har fint udformede udvidelser, bl.a. Gundsømagle Kirkegård med cirkel- og hippodromformede gravrum ved Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter fra 1978 samt Vindinge Kirkegård fra 1998 og Jyllinge Kirkegård fra 1987 ved Andreas Bruun Landskabsarkitekter. Jyllinge Kirkegårds udvidelse omgives af et ensidigt kampestensdige og har dels en afdeling med lund af paradisæbletræer, dels en urneafdeling med blomstrende, kvadratiske felter.
