Politik og planer i Roskilde Kommune

I den gamle Roskilde Kommune skiftede magten ved valget i 2001 til Venstre efter en række af radikale og socialdemokratiske borgmestre. Det betød, at Bjørn Dahl (V) blev borgmester. Allerede i begyndelsen af hans periode blev det klart, at der med Strukturreformen forestod en stor omlægning af kommunernes opgaver, som også ville medføre sammenlægninger.

Da Strukturreformen i 2004 blev en politisk realitet, udarbejdede Roskilde Kommunes økonomiudvalg en invitation til naboerne Ramsø og Gundsø Kommuner, der begge var for små til at fortsætte alene. Også Lejre Kommune var i spil som fusionspartner.

Gundsø nord for Roskilde holdt d. 9. november 2004 en folkeafstemning om, hvorvidt de skulle gå sammen med Ølstykke og Stenløse Kommuner (der senere dannede Egedal Kommune) eller fusionere med Roskilde. Afstemningen endte med et flertal på 59,6 % for Roskilde.

I Lejre Kommune ville den nye borgmester, Jens Hald Madsen (V), gerne have været med Roskilde, men hans forgænger, den markante Evan Jensen, gjorde sin indflydelse gældende. Han mente, at Lejre var bedre tjent med at forblive en landkommune og fusionere med mindre nabokommuner. En folkeafstemning d. 23. november 2004 bekræftede den linje. Kun 37,4 % stemte for Roskilde, mens 62 % foretrak en fusion med Bramsnæs og Hvalsø Kommuner.

I Ramsø Kommune mod syd var socialdemokraten Poul Lindor Nielsen borgmester med et solidt personbårent flertal, selv om Venstre var større ved folketingsvalgene. Der var hos politikerne og mange borgere en udbredt modvilje mod at gå ind i en så stor kommune som Roskilde. I stedet indledtes samtaler med Solrød Kommune, men de endte med den konklusion, at der var for få fællesnævnere at bygge en sammenlægning på. Tilbage var valget mellem Lejre eller Roskilde.

Den 20. december 2004 holdt Ramsø Kommune en folkeafstemning om, hvorvidt man skulle gå sammen med den nye Lejre Kommune (landkommunemodellen) eller gå med Roskilde (bykommunemodellen). Afstemningsresultatet blev 58,2 % til den nye Roskilde Kommune. Dermed havde den nye kommune fundet sin endelige form.

Poul Lindor Nielsen (S) havde egentlig tænkt sig at stille op til Folketinget, men endte med at stille op til kommunalvalget i den sammenlagte kommune. Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 fik Socialdemokratiet et overraskende godt valg med 14.900 stemmer, svarende til 34,3 %. 6.391 af dem var personlige stemmer på Poul Lindor Nielsen fra Ramsø. Den siddende Roskildeborgmester, Bjørn Dahl, fik 5.590 og endte med at måtte afgive magten ved konstitueringen. Også Gundsøs borgmester, Evan Lynnerup (V), stillede op og fik 1.698 personlige stemmer. Poul Lindor Nielsen blev borgmester, og Bjørn Dahl blev viceborgmester. Bjørn Dahl blev i valgperioden ramt af kræft og døde i 2011, kun 52 år gammel.

Ved valget i 2009 var det Evan Lynnerup (V) og Poul Lindor Nielsen (S), som skulle konkurrere om borgmesterposten. Det endte med, at Poul Lindor Nielsen kunne fortsætte som borgmester. I maj 2011 valgte han at overdrage posten til Joy Mogensen (S), som på det tidspunkt var 30 år. Ved de efterfølgende kommunalvalg i hhv. 2013 og 2017 øgede Joy Mogensen sit personlige stemmetal, så hun ved valget i 2017 fik så mange personlige stemmer, at det svarede til 30,1 % af samtlige stemmer i kommunen. Hun blev dermed nr. 7 på listen over kommunalpolitikere med relativt flest personlige stemmer i deres kommune. Samtidig fik Socialdemokratiet absolut flertal i byrådet.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

I juni 2019 blev Joy Mogensen udnævnt til kultur- og kirkeminister i den socialdemokratiske mindretalsregering. Borgmesterposten blev overtaget af den 49-årige Tomas Breddam (S), der er cand.techn.soc. fra RUC og første gang var valgt til byrådet i 2013. Venstre skiftede Bent Jørgensen, spidskandidat i 2013 og 2017, ud med Jette Bjørnbak, der kom i byrådet i 2017.

Som populær borgmester havde Joy Mogensen efterladt en kommune, hvor Socialdemokratiet havde opnået et absolut flertal på 16 pladser ud af 31. Det flertal forsvandt ved kommunalvalget i november 2021. Socialdemokratiet fik et dårligt valg og gik fra 16 til ni pladser. Vindere blev især Det Konservative Folkeparti med et plus på tre mandater og SF med plus to.

Tomas Breddam (S) fortsatte trods tilbagegangen som borgmester, da ingen af de andre partier kunne samle et flertal. Socialdemokratiet kunne således lave en konstituering sammen med Venstre, Konservative, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

De små kommuner Ramsø og Gundsø havde ingen gæld ved sammenlægningen. Det havde Roskilde, som til gengæld havde langt større aktiver som bl.a. Trekroner, området, der i dag er en helt ny bydel. Skatteprocenterne lå tæt på hinanden: Gundsø 20,70, Ramsø 20,10 og Roskilde med en skatteprocent på 20,40.

Kommunens første budgetforlig for 2007 var en svær proces. Den nye borgmester mente ikke, det var muligt at holde det hidtidige høje serviceniveau. Et forlig herom endte imidlertid med at blive omgjort, så det høje serviceniveau kom tilbage. Konsekvensen var, at byrådet året efter måtte sætte skatteprocent og grundskyldspromille op til hhv. 24,47 og 22,470. I 2020 var skatteprocenten 25,20 og grundskyldspromillen 25,690.

Kommunen bruger med 39.616 pr. borger lidt under landsgennemsnittet på 43.806 kr. på ældreområdet (2019). For folkeskolens vedkommende ligger kommunen med 70.863 kr. pr. elev lidt over landsgennemsnittet, ligesom kulturudgifterne ligger væsentlig højere end på landsplan. I modsætning til mange andre kommuner blev der i 2010’erne hverken nedlagt skoler eller biblioteksfilialer.

Strukturreformen betød også, at Roskilde Amt forsvandt. I stedet for at være »amtshovedstad« blev Roskilde en by i udkanten af den nye region, som fik sin nye »hovedstad« i Sorø. Den tidligere amtsgård blev renoveret og udbygget betydeligt og blev rådhus i den nye kommune. En del af det gamle rådhus i det centrale Roskilde er blevet Byens Hus, hvor man kan blive gift, og hvor der samtidig er lokaler, man kan låne. De to små rådhuse i Ramsø og Gundsø Kommuner er blevet hhv. friskole og specialskole.

Roskilde Kommune igangsatte i 2017 en brandingkampagne under sloganet »Alle tiders Roskilde«. Grundlaget var en vision om Roskilde som »… den førende kommune i Greater Copenhagen inden for nyskabende sammenkobling af historie, service, kultur, erhverv og uddannelse.«

Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,4 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark. Roskilde er en bosætningskommune, og i kommunens planstrategi »Fælles Takter« (vedtaget 2019) hedder det forhåbningsfuldt: »Flere og flere drømmer om et liv i Roskilde Kommune«.

I 2008, lige efter sammenlægningen, var der 80.687 borgere, og siden er kurven kun gået opad. De seneste år er kommunen vokset med omkring 1.000 nye borgere årligt, en tendens, der ser ud til at fortsætte et stykke ud i fremtiden. Kommunen regner med, at der i 2027 vil være 94.000 indbyggere. Det er en del af kommunens strategi at være et attraktivt flyttemål for københavnere. I satsningen indgår de to nye bydele, Trekroner med egen station ved Roskilde Universitet og Musicon på et område, hvor der tidligere var industrier.

Stigningen i befolkningen øger efterspørgslen på nye boliger, og for at opfylde dette behov arbejdes der både for at fortætte den eksisterende by og udvikle nye boligområder. En del af planen er at have et godt udbud af mindre boliger til ældre og enlige. Det kan samtidig frigive større huse til børnefamilierne.

Kommunens forskellige områder har hver deres udviklingsprojekter. Det er Bymidten, Jyllinge, Musicon, Sankt Hans (det gamle psykiatriskehospital), Ringstedgade, Roskilde Sydby, Svogerslev og Trekroner. Samtidig er de små byer med i projektet ZebraByer, som handler om sammen at skabe et aktivt lokalsamfund. Striberne skal symbolisere gode idéer, netværk, naboskab og nye aktiviteter.

Roskilde Kommunes byråd vedtog i maj 2013 Strategien for Vand og Klimatilpasning, som handlede om håndtering af regnvand, og hvordan man på længere sigt sikrer sig mod stigende vandstand i Roskilde Fjord. Decemberstormen i 2013 – Bodil – betød, at man tidligere end planlagt begyndte sikringen mod fjorden. I 2020 vedtog kommunen en opdateret »Vand- og klimatilpasningsplan«, hvor FN’s verdensmål 6 om rent vand og verdensmål 13 om klimatilpasning blev inddraget. Verdensmålene blev udmøntet i en spildevandsplan.

I de nye bydele Trekroner og Musicon er regnvandshåndtering indarbejdet i byplanlægningen, hvor vandet fx udledes til vandløb eller til områder, hvor det kan sive ned i jorden. Også i Helhedsplan og Strategi 2020 for Roskilde Sydby arbejdes der med regnvandshåndtering. I Jyllinge har man med sluse og diger foreløbig sikret omkring 500 ejendomme fra oversvømmelser fra fjorden.

I kommunens mindre byer arbejdes der med etablering af separatkloakering eller oversvømmelsesarealer, der kan anvendes rekreativt. Roskilde er udfordret af store regnmængder, der forårsager overløb af kloakker, som strømmer mod fjorden og udgør en risiko for bebyggelser.

Ved Nordmark søger man løsninger på spildevand og den høje grundvandsstand, der gør nedsivning næsten umulig. Langs fjordens østside er der planer om en klimapark ved Tømmergrunden, der ofte plages af oversvømmelser. Parken skal tilbageholde vandet, og forventningen er et rekreativt område med øget biodiversitet.

• Roskilde Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Roskilde Kommune

Mere om politik i kommunen

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Roskilde Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Roskilde Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Roskilde Kommune

Se alle artikler om Politik og planer