Buresø af . Begrænset anvendelse

Egedal Kommune

Kort over Egedal Kommune.

.

Egedal Kommunes logo.

.
Buresø, der er en del af Mølleådalen, er den største sø i Egedal Kommune, om end søen strækker sig ind i både Allerød og Frederikssund Kommuner.
.
Egedal Rådhus og Sundhedscenter, indviet i 2014, ligger i den nye bydel Egedal By.
.

Sæbekassevogne i alle størrelser og farver deltager hvert år i Oak City Rally. Løbet er optaget i Guinness World Records med titlen »Verdens største, længste og hårdeste sæbekasseløb«.

.

Da isen efter sidste istid trak sig tilbage, efterlod den et unikt landskab med dybe dale, der krydser hinanden i et fletværk, og et stort antal søer, moser og enge i det område, der i dag udgør Egedal Kommune. Bakkerne mellem ådalene hæver sig 25‑45 m over havet med Klokkekilde Bakker mellem Buresø og Slagslunde som kommunens højeste punkt, 59,3 m over havet. Flere af dalene indgår i Naturpark Mølleåen, der ligger mellem Slangerup, Lynge, Ganløse og Farum.

Faktaboks

areal:
125,9 km²
højeste punkt:
59,3 m.o.h.
kystlinje:
0 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Frederikssund
antal sogne:
8
befolkningsudvikling:
7.253 personer (1950), 33.128 personer (1980), 43.000 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
342 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
41,1 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
327.446 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

egedalkommune.dk

Arkæologiske fund viser, at de første mennesker i den nuværende Egedal Kommune kom i senistiden, ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr. De jagede dyrevildt ved Jørlunde Sø. I yngre stenalder slog folk sig ned langs en fjordarm, der dengang strakte sig 12 km ind i kommunen fra Roskilde Fjord til Veksø Mose, og i yngre stenalder opførtes de storstensgrave, som ses flere steder i kommunen. Egedal Kommune kan desuden fremvise særlig rige bronzealderfund med gravhøje, støbepladser og pragtgenstande. Ofringer i moser og stormandsgårde, bl.a. i Ledøje, vidner om en rig jernalderkultur, der fortsatte ind i vikingetiden.

På tærsklen til middelalderen var landskabet i Egedal Kommune i overvejende grad udnyttet og opdyrket. Kommunen blev sogneinddelt tidligt, så syv af Egedals otte eksisterende kirker stammer fra middelalderen. Den sorte død midt i 1300-tallet førte formodentlig til en voldsom nedgang i befolkningen. Der blev mangel på arbejdskraft, og landbruget blev omlagt til fæstebrug.

I 1800-tallet var landbruget fortsat det største erhverv, men med tørvegravning som væsentligt bierhverv. Fra 1920 til 1950 steg antallet af gartnerier i kommunen, mens der kun var begrænset industri; dog fandtes en del teglværker. Landbrugets andel af beskæftigelsen faldt støt efter 2. Verdenskrig, og i dag er mange af kommunens husdyrbrug blevet afviklet, mens antallet af hobby- og deltidsbrug er steget. I 1970’erne ændrede den nuværende Egedal Kommune karakter fra at være en decideret landkommune til at være en forstadskommune, der nyder godt af sin beliggenhed i pendlerafstand til både Roskilde og København.

De bebyggede områder består typisk af villaer og rækkehuse og ligger tættest i Ølstykke-Stenløse, Ganløse, Veksø og Smørumnedre, mens de åbne marker og gartnerier dominerer omkring Jørlunde og Ølstykke-Stenløse. 14 % af kommunens areal er skov, hvoraf de største ligger langs kommunegrænsen mod nord.

Egedal Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 som en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommuner. Kommunen blev en realitet, efter at Stenløse og Ølstykke Kommuner sagde nej til en stor fusion med bl.a. Frederikssund og Slangerup Kommuner. Den nye kommune fik en svær start præget af en brudt konstitueringsaftale, som splittede Venstre. Samtidig viste det sig svært at finde en ny fælles identitet.

Gammel Ølstykke og Stenløse er vokset sammen og beskrives i Trap Danmark under navnet Ølstykke-Stenløse, der rummer ca. 50 % af kommunens 43.000 indbyggere. Smørumnedre i den sydlige del af kommunen er vokset sammen med Måløv i Ballerup og Furesø Kommuner. Både Smørumnedre, Måløv og Veksøs byområder er omgivet af grønne områder og ligger alle nær Frederikssundsvej og S-togslinjen mellem København og Frederikssund og har derfor gode forbindelsesmuligheder til hovedstadsområdet. På linjen ligger også Egedal Station, som bliver centrum for en helt ny bydel i Egedal Kommune. Her ligger allerede kommunens nye rådhus, et sundhedscenter, et indkøbscenter, et plejehjem og en række almene familieboliger. Det er kommunens vision, at den nye Egedal By skal bygges som en tæt og højere by, så flere får glæde af nærheden til S-tog og den øvrige service.

Der har været tre herregårde i Egedal Kommune: Knardrup Kloster Ladegård i Ganløse Sogn, Slagslunde i Slagslunde Sogn og Edelgave i Smørum Sogn. Kun det nu privatejede Edelgave med sin fredede hovedbygning fra 1782‑86 eksisterer i dag. Partiet Venstre har tradition for at holde grundlovsmøder i parken.

Meget af kommunens friluftsliv ligger ved og omkring Mølleådalen, Porsemose og Tysmose, Veksø Mose og Værebro Ådal. Naturpark Mølleåen strækker sig over Egedal, Furesø, Allerød og Frederikssund Kommuner og har både naturvejleder og sheltere til udendørs overnatning. I Værebro Kanoklub kan man deltage i kano- og kajaksejlads på Værebro Å, og ved Kong Svends Høj i Smørumnedre formidles Værebro Ådals historie med bl.a. fundet af Veksøhjelmene i bronze fra omkring 1.000 f.Kr. ved Brøns Mose.

Formidlingen af Egedal Kommunes kulturhistorie varetages af Egedal Arkiver og Museum, der består af kommunens arkiv, tre lokalarkiver for de gamle kommuner Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke samt af Skenkelsø Mølle Museum. Egedal Arkiver og Museum står bag det digitale leksikon Egedal Leksikon, der blev søsat i 2003 og siden har samlet og formidlet kommunens historie med flere artikler skrevet af bl.a. lokale entusiaster. Museet arrangerer også hvert år historiefestivalen Svenskeslaget i Smørum.

Af flere årligt tilbagevendende traditioner kan nævnes Oak City Rally, der med sine 10 km er et af verdens længste sæbekasseløb, og fastelavnsoptoget i Veksø, som med ryttere, heste og hornorkester indleder flere dages udklædte festligheder.

I Region Hovedstadens inddeling af kommunerne i fire grupper tilhører Egedal den fjerdedel, der placerer sig bedst, når det gælder borgernes uddannelse, beskæftigelsesandel og indkomstniveau.

Den største virksomhed i kommunen er høreapparatproducenten Oticon A/S, der har sit globale hovedsæde i Smørumnedre.

Kommunenavnets betydning

Egedals kommunevåben.

.

Kommunen oprettedes i 2007 som Egedal Kommune efter en navnekonkurrence og en længere strid om navnet. Motivationen for navnet er tilsyneladende tilstedeværelsen af flere gårde med dette navn i kommunen. Navnet er i udgangspunktet sammensat af flertalsformen af substantivet eg og substantivet dal, dvs. »Dalen med egene« eller »Dalen med egebevoksningen«.

Kommunevåben

Våbenet er talende med egetræet og delingslinjen, der symboliserer bakker og dale. Egetræets tre blade symboliserer de tre tidligere, nu sammenlagte kommuner: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006. Våbenet er tegnet af Ronny Andersen.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Ved en bølgelinje tværdelt af sølv og grønt, et egetræ med tre blade i modsatte tinkturer.

Natur og landskab

Kvæg græsser i Fuglesødalen øst for Stenløse. Dalen er en sidedal til Værebro Ådal og en af Egedal Kommunes mange tunneldale, som smeltevandet dannede under isen i sidste istid. For at holde det markante landskab fri for bebyggelse blev 355 ha af Fuglesødalen fredet i 1977.

.

Egedal Kommune har et varieret landskab, som gennemskæres på kryds og tværs af dale, som blev dannet under sidste istid. Dalene er tunneldale og rummer såvel søer som moser og enge. De mange tunneldale er dannet ad flere omgange, og adskillige af dem indgår i Naturpark Mølleåen, der åbnede i 2016. Også de største skove i kommunen ligger i forbindelse med tunneldalssystemerne. Skovene er overvejende ældre løvtræsskove, og i Ganløse Ore finder man en af von Langens plantager, der omkring 1770 blev etableret af den tyske forstmand Johann Georg von Langen. Tunneldalene trak også de første mennesker til området. Disse stenalderfolk bosatte sig overvejende langs kanten af dalene, hvorfra de kunne drive jagt og fiskeri.

De største søer i kommunen er Buresø, Skenkelsø Sø, Fuglesø og Løje Sø. Efter at være afvandet i 1800-tallet blev Skenkelsø Sø gendannet i 2010. Søen ligger omgivet af enge og moser og kunne allerede få år efter gendannelsen fremvise et varieret dyre- og planteliv. Mellem Buresø og Bastrup Sø ligger endnu et artsrigt eng- og moseområde, Småsøerne, hvor der vokser sjældne planter som alm. piberensermos, melet kodriver og bredbladet kæruld.

Landskabet med bakker, dale, store skove, enge, moser og søer gør sammen med nærheden til både Roskilde og København Egedal til en populær friluftskommune. Den besøges hvert år af mange mennesker, som ønsker at nyde naturen på vandreture, cyklen eller for at bade i fx Buresø. Netop området omkring Buresø er velbesøgt, og fra 1950’erne opstod der et sommerhusområde ved søens sydøstlige ende.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Egedal Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Egedal Kommune.

.

Da de første mennesker for ca. 13.000 år siden nåede det område, som i dag udgør Egedal Kommune, blev de mødt af et landskab præget af skovtundra. I de følgende årtusinder ændrede klimaet sig drastisk, og jægere fandt nu deres byttedyr i dybe skove og rige fjorde. I ældre stenalder var der især aktivitet ved bopladser langs en fjordarm, som strakte sig fra Roskilde Fjord og helt ind til Veksø Mose.

Med agerdyrkningens indførelse for 6.000 år siden ændrede menneskets livsbetingelser sig grundlæggende, og befolkningen begyndte efterfølgende at bygge de storstensgrave, der stadig ses. Bronzealderfundene, der findes i hele kommunen, er i særklasse rige, bl.a. gravhøje, støbepladser og pragtgenstande. Der hersker således ikke tvivl om, at området var tæt befolket i bronzealderen. I jernalderen opstod rigdomscentre med stormandsgårde, der knyttede sig til samfundets elite, og som vedblev at dominere området ind i vikingetiden.

Det tætbebyggede kulturland blev kirkens missionsmark på overgangen til middelalderen. I tidlig middelalder blev området inddelt i sogne, hvor de stenkirker, der endnu står i dag, opførtes. Den sorte død i 1349 ramte området hårdt, og landbruget blev i senmiddelalderen omlagt til fæstebrug for at imødekomme manglen på arbejdskraft. I løbet af høj- og senmiddelalderen fortsatte koncentration af områdets godsbesiddelser hos kirken og blandt stormændene, bl.a. Hvideslægten.

Udskiftningerne af landsbyerne i slutningen af 1700-tallet var fortrinsvis stjerneudskiftninger, hvilket betød, at mange gårde blev liggende i landsbyerne. Specielt for kommunen var, at der ikke opstod så mange husmandsbrug. Landbrug vedblev at være det altdominerende erhverv i 1800-tallet, men med tørvegravning som et vigtig bierhverv. Anden halvdel af 1800-tallet bød også på store landindvindingsprojekter, fx dræningen af Skenkelsø Sø. Med indvielsen af Frederikssundbanen i 1879 blev området forbundet med det nordlige Sjælland og København.

I første halvdel af 1900-tallet lå en række gartnerier, mejerier samt teglværksindustri i kommunen. Landbruget fastholdt sin dominerende stilling, mens industrien var repræsenteret i mindre grad. Fra 1930’erne og resten af 1900-tallet steg befolkningstallet konstant, og efter 2. Verdenskrig skete der en betydelig bymæssig udvikling, ligesom en række nye erhverv fik betydning. Indførelsen af S-togsdrift i 1989 var en betydelig forbedring af infrastrukturen.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Egedal Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). * Befolkningstallet for Ølstykke-Stenløse er inklusive Gammel Ølstykke og Ølstykke Stationsby.

.

Gode transportmuligheder og nærheden til København har været en af drivkræfterne for, at de største byer i Egedal Kommune fungerer som satellitbyer for Hovedstadsområdet. Gammel Ølstykke, Ølstykke Stationsby og Stenløse var tidligere tre selvstændige byer. Gammel Ølstykke og Stenløse er fysisk vokset sammen og beskrives i Trap Danmark under navnet Ølstykke-Stenløse. Siden 2010 er Ølstykke Stationsbys befolkningstal blevet opgjort under Ølstykke-Stenløse. Ligeledes er Smørumnedre vokset sammen med Måløv.

Ølstykke-Stenløse rummer med sine 21.746 indbyggere ca. 50 % af Egedal Kommunes befolkning. Fælles for disse byområder og kommunens fjerdestørste by, Veksø, er nærheden til Frederikssundsvej og S-togslinjen København-Frederikssund. Den tidligere Ølstykke Kommune lå lige uden for Københavnsegnens byudviklingsområde og kunne derfor i sidste halvdel af 1960’erne udvikle sig uden overordnet planregulering. Med den hastigt voksende privatbilisme eksploderede befolkningsvæksten derfor i området mellem Udlejre og Ølstykke Station. Det blev til Ølstykke Stationsby, vest for Frederiksborgvej, mens Gammel Ølstykke udviklede sig øst for Frederiksborgvej og både nord og syd for Frederikssundsvej.

Kommunens tre bymidter ligger i Ølstykke Stationsby, Stenløse og Smørumnedre, mens et nyt bydelscenter er ved at blive etableret ved den nye Egedal Station i Gammel Ølstykke, hvor også det nybyggede rådhus er placeret. Forslaget til den nye station blev til i forbindelse med regionplan 1989, som introducerede princippet om at samle byudviklingen i hovedstadsregionen omkring stationer – eksisterende, eller hvor nye kunne anlægges.

Bondesamfundets landsbyer var centreret om kirkerne i Ølstykke, Ganløse, Veksø, Ledøje og Smørumovre. Jernbanen blev anlagt ved Veksø med station i dalen nær Gl Hovevej syd for byen, og det var først i 1980’erne, at arealet mellem byen og stationen blev bebygget og befolket. Ganløse, i den nordlige del af kommunen, har bevaret sin landsbystruktur, og byudvikling er sket ud fra det gamle bycentrum med mølle, kirke og kro langs de veje, der afgrænsede byens vange; et mønster, der genfindes i mange sjællandske byer.

Læs videre om

Kultur

Arealet bag kulturhuset i Smørumnedre bliver hvert år omdannet til en svenskelejr, når historiefestivalen Svenskeslaget i Smørum afholdes.

.

Fastelavn varslede traditionelt starten på fasteperioden op til påske. I dag er der ikke mange, der faster, men fastelavnsløjerne er der stadig gang i. I Veksø holdes traditionen med tøndeslagning fra hesteryg i hævd.

.

Egedal Kommunes kulturhistorie formidles af Egedal Arkiver og Museum med lokalarkiver, kommunearkiv og Skenkelsø Mølle Museum, der bl.a. omfatter en funktionsdygtig vindmølle fra 1891.

Den nuværende Egedal Kommune var frem til omkring 1970 et landbrugsområde, og foreningslivet var bl.a. præget af skytte- og gymnastikforeninger samt politiske foreninger. Siden er der kommet nye foreninger til, fx inden for idræt og kultur.

I Egedal Kommune ligger medlemskabet af folkekirken over landsgennemsnittet. Den kulturradikale grundtvigianer Morten Pontoppidan var forstander på Jørlunde Højskole i 1880’erne og præst i Stenløse-Veksø 1902‑21. I kommunen findes to buddhistiske samfund: et thaibuddhistisk og et tendaibuddhistisk. Ledøje Kirke fra 1200-tallet er enestående i Danmark med sine to etager.

Kommunen har tre middelalderlige voldsteder: Ganløse Ore, Slotsbanke Høj og Vexøholm. Desuden lå der et kloster i Knardrup. Herregården Edelgave går tilbage til middelalderen. Partiet Venstre holder grundlovsmøder i herregårdens park.

I perioden 1977‑2010 var Veksølund et vigtigt udstillingssted for moderne skulpturkunst. Flere billedkunstnere har boet og arbejdet i området, og kommunen har endvidere haft en række kunstnerkollektiver, bl.a. Kunstgruppen M/K, dannet i 1982. Der findes en del kunst i kommunens offentlige rum, bl.a. værker af Peter Hesk Møller i bebyggelsen Stenløse Syd, skulpturen Tre E af Bent Sørensen på Rådhustorvet i Stenløse, og på alle de oprindelige S-togsstationer i kommunen står de forgyldte figurer Fraktalerne udført af Susanne Ussing og Carsten Hoff.

Forfatteren Martin Andersen Nexø boede i Stenløse 1936‑45. John Nehm lod sig inspirere af Ølstykke-området til en romanserie om den fiktive by Øhlstrup, og digteren Dy Plambeck voksede op ved Buresø og beretter i Buresø-fortællinger om sin opvækst her. Der er flere amatørteatergrupper i kommunen, bl.a. vat85, Veksø Amatør Teaterforening af 1985, der står bag revyen på Veksø Kro. Egedal Musikskole er en vigtig aktør i det lokale musikliv, som også omfatter Slagslunde Musikfestival.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Egedal Kommune har en omfattende udpendling; Tre ud af fire i den erhvervsaktive alder tager bus, tog, bil eller cykel for at arbejde i andre kommuner. Her ses Stenløse Station.

.

Borgerne i Egedal Kommune hører til blandt de mest velhavende og bedst uddannede i Region Hovedstaden. Fra Egedal og mod øst ligger seks kommuner, hvor borgernes uddannelse, beskæftigelsesandel og indkomstniveau er i den højeste fjerdedel i regionen. Det er i første række Egedals to nabokommuner mod øst – Allerød og Furesø – og dernæst de fire Øresundskommuner: Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.

Egedal Kommune blev til efter en proces, der var drevet af en overordnet enighed mellem kommunalbestyrelserne i Stenløse og Ølstykke Kommuner. Ledøje-Smørum Kommune kom med, efter at en folkeafstemning i december 2004 viste et klart flertal for denne løsning frem for en sammenlægning med nabokommunen Ballerup.

Den nye kommune havde en besværlig start, der blev præget af en brudt konstitueringsaftale og problemer med at opbygge en fælles identitet og fælles standarder på de store udgiftsområder.

Kommunen er præget af en stor udpendling og et lokalt erhvervsliv, hvor høreapparatproducenten Oticon A/S – og hele William Demant-koncernen – er den dominerende private virksomhed med sit globale hovedkvarter i Smørumnedre.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner