Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Egedal Kommune. Under sidste istids store gletsjere blev der afsat bundmoræne, som i dag dækker store dele af kommunens landskab. Smeltevand under isen skabte de mange tunneldale, som gennemskærer bundmorænefladen. Efterhånden som isen smeltede, steg havniveauet, og de lavtliggende områder omkring Værebro Ådal og Skenkelsø Sø blev oversvømmet. Den efterfølgende landhævning medførte, at disse områder i dag er tørt land og fremstår som marine flader, moser og søer.
.
Fra det jævnt bølgede morænelandskab vest for Smørumnedre i den sydlige del af Egedal Kommune er der udsigt over det lavereliggende område, som Littorinahavet for 7.000 år siden oversvømmede og omdannede til en fjord. I dag skærer Tværvej sig gennem det bakkede landskab, mens Værebro Å løber mod nord på den tidligere fjordbund.
.

Landskabet i Egedal Kommune er formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. I størstedelen af kommunen er landskabet furet af et netværk af dybe dale, som huser en mangfoldighed af søer, moser og enge. Som øer mellem dalene finder man et fladt til jævnt, bølget-bakket landskab. Det ligger i en højde af 25‑45 m.o.h. og kulminerer i Klokkekilde Bakker nordøst for Slagslunde i kommunens højeste punkt, 59,3 m.o.h.

Vest for Gammel Ølstykke skifter landskabet karakter til et mere sammenhængende, jævnt terræn, der sænker sig ned mod Værebro Ådal og den nu genskabte Skenkelsø Sø på grænsen til Frederikssund Kommune. Omkring Smørumovre og Smørumnedre i den sydlige del af kommunen er landskabet småbakket med talrige småsøer og vandhuller. Længere sydpå omkring Ledøje og Nybølle bliver landskabet igen forholdsvis jævnt, hvilket fortsætter ned mod Hove Ådal og Nybølle Ådal på grænsen til Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner. Veksø Mose udgør den inderste del af en lang fjordarm, som på Littorinahavets tid strakte sig op fra Roskilde Fjord langs den nuværende Værebro Å.

Kvæg græsser i Fuglesødalen øst for Stenløse. Dalen er en sidedal til Værebro Ådal og en af Egedal Kommunes mange tunneldale, som smeltevandet dannede under isen i sidste istid.

.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Egedal Kommune.

.

Udsigt fra Veksø over Brøns Mose. Brøns Mose ligger i systemet af tunneldale, der gennemskærer den nordlige del af kommunen.

.

Dannelsen af det landskab, som man i dag møder i Egedal Kommune, begyndte, da isen under sidste istid stod ved Gribskovbuerne. Dette bakkedrag er en randmoræne, der blev dannet under Nordøstisens genfremstød for 20.000 år siden og strækker sig fra Gribskov og sydpå til Sjælsø i Hørsholm Kommune. Smeltevandet fra isen aflejrede lagdelt sand og grus på den åbne hedeslette foran randmorænen. Hedesletten dækkede den centrale og vestlige del af Allerød Kommune samt hele Furesø og Egedal Kommuner og fortsatte videre mod vest og syd i retning af Slangerup og Hedehusene.

De efterfølgende to Ungbaltiske Isfremstød, som et par tusinde år senere bevægede sig ind over Sjælland fra Østersøen i sydøst, formåede ikke at udviske Nordøstisens landskab, men aflejrede i stedet et 10‑15 m tykt lag af morænemateriale hen over hedesletten. På samme tidspunkt opstod det særprægede dallandskab, som bl.a. omfatter dalen med Buresø og Bastrup Sø, dalen syd og vest for Ganløse Eged, dalen gennem Slagslunde Skov, dalen gennem Søsum, tværdalen vest for Stenlille med den udtørrede Kollensø, de tre tværdale hhv. vest for Søsum, vest for Ganløse og øst for Knardrup samt de markante dale omkring Veksø. Dalene er tunneldale, som blev dannet af smeltevand under istidens store gletsjere. Jordlagene kunne ikke bortlede alt smeltevandet som grundvand, og overskudsvandet løb derfor ud mod isens rand. Undervejs skar det sig ned i isens underlag af moræneler og videre ned i den gamle hedeslettes sand og grus, så der opstod dale under isen. Det forgrenede netværk af tunneldale i Egedal Kommune viser, at de er dannet ad flere omgange. Tunneldalenes bund er ujævn og veksler i dag mellem højereliggende tærskler og lavere bassiner med søer, moser og enge.

I bunden af Mølleådalen vest for Ganløse Eged ligger en kæde af grusrygge. De er åse og er ligesom Farum Ås på grænsen til Furesø Kommune skabt af smeltevand under isen. Smeltevandet har formet tunneler under og op i isen. Efterfølgende er tunnelerne blevet fyldt op af materiale som sand og grus, og da isen smeltede bort, stod materialet tilbage som langstrakte bakker.

Det meste af det materiale, som De Ungbaltiske Isfremstød bragte med sig, blev aflejret under isen som moræneler. Leret udgør i dag grundlaget for det bølget-bakkede morænelandskab, som findes omkring Ledøje og Gammel Ølstykke samt mellem tunneldalene, bl.a. i egnen mellem Ganløse og Veksø. Den forholdsvis jævne overflade er opstået, fordi morænen er aflejret hen over en tidligere smeltevandsslette.

Da den bagvedliggende is pressede på, opstod der visse steder vældige brud i isen nær isranden. Langs de mange brudflader blev jordmasser fra isens underlag ført op til isens overflade, hvor de smeltede frem. Efterhånden blev jorddækket så tykt, at det hæmmede smeltningen af den underliggende is. Det medførte, at store områder forblev dækket af stilleliggende, begravet dødis, som i det kolde klima kunne ligge i flere tusinde år. Først under den efterfølgende temperaturstigning ved istidens afslutning begyndte dødisen at smelte. I takt med at dødisen smeltede, kom jorddækket gentagne gange i skred, hvilket førte til dannelsen af det småbakkede dødislandskab med talrige småsøer og mosehuller, som i dag findes omkring Smørumovre og i det bebyggede område øst for Smørumnedre.

Havstigning og landhævning

De første årtusinder efter istiden var Danmark en del af en stor, sammenhængende landmasse. I Atlantisk tid for 9.000 til 6.000 år siden smeltede resterne af de store isskjolde i Skandinavien og Nordamerika dog bort, og havet steg. Fra Kattegat trængte Littorinahavet (Stenalderhavet) ind i Roskilde Fjord-lavningen og sendte en fjordarm op i Værebro Ådal med forgreninger til Stenløse og Veksø.

Under istiden havde de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede bort, begyndte den at hæve sig. På Littorinahavets tid havde Danmark været isfrit i mere end 10.000 år, men jordskorpen hævede sig stadig. I denne del af Danmark vandt landhævningen over havstigningen mod slutningen af Atlantisk tid, og havet begyndte at trække sig tilbage. Siden da har landet i Egedal Kommune hævet sig 4 m over nuværende havniveau. Det har bl.a. medført, at den tidligere Veksø Fjord i dag er en ådal med moser og enge.

Søndersødalen

Overalt i kommunen hviler istidslagene på lag af danienkalk, hvis overflade isens slid har udjævnet. Den mest markante påvirkning af de højtliggende kalklag er dog Søndersødalen, som er en flere kilometer bred, underjordisk dal, der strækker sig fra Øresundskysten mellem Taarbæk og Vedbæk, ind under Furesø og Søndersø og videre mod vest og sydvest under Stenløse og Veksø. Dalen er dannet af en forkastning, der har opsprækket kalken. Isens bevægelser under sidste istid formåede at fjerne så meget af den opsprækkede kalk, at dalen i dag skærer sig 20‑40 m ned i kalkoverfladen. Om Søndersødalen også har haft indflydelse på placeringen af dalsystemerne i Naturpark Mølleåen og længere mod syd, er endnu uklart.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Egedal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber