Egedal Kommune ligger midt i Nordsjælland, i pendlerafstand til både København og Roskilde. Landskabet præges derfor af beboelsesbyer, som ligger omgivet af åbne landbrugslandskaber, ådale og mindre søer samt af skovene længst mod nord.

Omkring år 1900 var ca. 80 % af kommunens areal dækket af landbrugsarealer m.m. Siden da er andelen faldet betydeligt, så den med 52 % i dag ligger under landsgennemsnittet. Omkring Jørlunde og Stenløse er der dog stadig ret betragtelige landbrugsarealer. De dyrkede afgrøder domineres af korn, og andelen af gartneriafgrøder er forholdsvis høj. Til gengæld er andelen af grovfoder lille, hvilket hænger sammen med et stort fald i husdyrproduktionen. Kommunen huser et stort antal hobby- og deltidsbrug, hvilket medvirker til, at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er forholdsvis lille.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Egedal Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. ca. 60 % af det samlede areal og toppede i årene omkring 2. Verdenskrig, hvor de nåede op på en andel på ca. 80 %. Det skete især på bekostning af vådbundsarealerne. Sidenhen er andelen af landbrugsarealer m.m. faldet, så den i dag udgør ca. 52 % af kommunens areal. Det bebyggede areal holdt sig relativt stabilt frem til ca. 1950. I årtierne derefter voksede det derimod markant og optager i dag knap en fjerdedel af arealet.

.

Oldtid

Allerede tidligt i oldtiden blev det varierede landskab udnyttet i vid udstrækning. Fra stenalderen er der således gjort fund over stort set hele kommunen og især på kanten af de mange tunneldale. Det samme mønster gjorde sig gældende i såvel bronzealderen som jernalderen, hvor menneskene har sat spor i hele kommunen. På det tidspunkt har landskabet formentlig været et ret lysåbent græsningslandskab med spredte kornarealer samt skove mod nordøst.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var størstedelen af landskabet opdyrket. Kommunens otte sogne blev etableret i løbet af 1100-tallet, men da stednavnene ofte hører til ældste navnelag, kan mange af sognebyerne spores helt tilbage til jernalderen. De store skove mod nordøst betyder, at områdets to sogne må regnes til skov- og overdrevsbygden. Ellers hører resten af kommunen til agerbygden.

Hvideslægtens gård ved Knardrup, som i 1326 blev til et cistercienserkloster, samt Smørholm Voldsted (Slotsbanke Høj) syd for Smørumovre viser, at der også har været stormandsinteresser i området i middelalderen.

1536‑1850

Efter udskiftningen blev landskabsudnyttelsen intensiveret. Omkring 1810 var andelen af landbrugsarealer m.m. således steget til ca. 60 %, mens lidt under en tredjedel af landskabet var vådbundsarealer. Skovene dækkede omkring en tolvtedel, hvor Ganløse og Slagslunde Sogne havde det største skovdække.

Efter 1850

Omkring år 1900 indgik ca. 80 % af landskabet i landbrugets omdrift. Samtidig var andelen af vådbundsarealer reduceret betydeligt. Denne fordeling var stort set uforandret omkring 1950. Dog var der opstået nye boligområder i tilslutningen til stationsbyerne på Frederikssundbanen, som åbnede i 1879 og fik station i Ølstykke og Veksø samt senere i Stenløse. I området syd for Ganløse opstod der grusgrave og teglværksindustri. Især fra 1950’erne begyndte området syd for Buresø desuden at blive udbygget med sommerhuse.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I august bliver kontrasten mellem de grønne græsningsarealer og gyldne, nyhøstede marker særlig tydelig. De to arealer adskilles af den lille Damvad Å, som mellem Slagslunde og Ganløse gennemskærer landbrugslandskabet fra nord til syd, inden den når udløbet i Værebro Å vest for Knardrup.

.

Jævnt bølgede morænelandskab vest for Smørumnedre i den sydlige del af Egedal Kommune.

.

Egedal Kommune har et stort bebygget areal, og især omkring Ølstykke- Stenløse, Ganløse samt ved Veksø og Smørumnedre er der store beboelsesområder. Således udgør bebyggelser hele 23,5 % af kommunens areal, hvilket er ca. 10 procentpoint over landsgennemsnittet. Ellers præges kommunen overvejende af store, åbne landområder med marker og spredte landejendomme. Op mod Buresø ved Ganløse og Slagslunde ligger der en række større skovområder, og i sognene i denne del af kommunen udgør skovene godt en tredjedel af arealet. Samlet set dækker skovene ca. 14 % af kommunen, hvilket er tæt på landsgennemsnittet på ca. 16 %.

Værdifulde vådområder findes hovedsagelig på humusjorderne i ådalene, især omkring Værebro Å og i Veksø Mose, men også ved fx Stenløse Å. Den høje opdyrkningsgrad, de store bebyggede områder og den manglende kyst betyder til gengæld, at andelen af tørre naturområder er lav og kun udgør 1,0 % af kommunens areal mod 2,7 % på landsplan.

Landbruget dækker 52 % af kommunens areal og præger især landskaberne omkring Jørlunde og Stenløse, hvor andelen af landbrug udgør hhv. 65 % og 60 %.

De dyrkede afgrøder domineres af korn, der udgør over 50 % af landbrugsarealet. Heraf er vinterhvede den absolut mest dyrkede kornsort, og i dag dyrkes der hvede på 30 % af markerne. Andelen af korn har dog været endnu større; eksempelvis var 64 % af markerne i 1980 tilsået med korn, og først i 1970’erne toppede kornandelen med ca. 70 %. Dengang blev der overvejende dyrket vårsæd, og i 1980 dækkede vårbyg 47 % af landbrugsarealet. Ud over korn dyrkes der også en smule grovfoder, græs og andre afgrøder. Bemærkelsesværdig er desuden en stor andel af gartneriafgrøder, som med ca. 4 % af arealet er 3‑4 gange så stor som landsgennemsnittet. Da store dele af kommunen består af sandblandede lerjorder, er drænbehovet forholdsvis lille, og kun hist og her er der mulighed for kunstvanding. De bedre lerjorder ligger især i den sydlige del af kommunen.

Der findes stadig en mindre produktion af kvæg og andre husdyr som fjerkræ, heste, får og svin i kommunen. Fra 1980 til i dag er antallet af kvæg faldet til en tredjedel, mens antallet af svin er faldet til under en tiendedel. Faldet i antallet af husdyr betyder, at også andelen af grovfoder er faldet betydeligt. I 1951 udgjorde korn således 46 % af arealet, og kornet blev i høj grad udnyttet lokalt til fodring af svin. I dag sælges kornet hovedsagelig ud af kommunen.

Frem til først i 1970’erne lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse over landsgennemsnittet. Væksten i bedriftsstørrelserne har dog ikke kunnet holde samme takt som i det øvrige land. Det skyldes især de mange hobby- og deltidsbrug samt afviklingen af husdyrbrug. Der har derfor ikke været behov for større harmoniarealer til spredning af husdyrgødningen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Egedal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber