Takøkse fra stenalderen fundet ved Værebro Å. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Egedal Kommune

Tidslinje over oldtiden i Egedal Kommune.

.

Artikelstart

Egedal Kommune er hjemsted for unikke oldtidsfund. Især Værebro Å og de oldgamle overgangssteder er velkendte for deres rigdom af fund, idet vådområderne gennem årtusinder blev anvendt til rituelle nedlæggelser og ofringer.

Ældre stenalder

Økseskaft i hjortetak fra Kongemosekulturen, ca. 6400-ca. 5400 f.Kr. Skaftet, som blev fundet i Værebro Å, har omhyggeligt indridsede ornamenter, heriblandt abstrakte skakbrætmønstre, indskraverede bånd og trekantfigurer.

.

Fund af Brommekulturens (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) karakteristiske pilespidser viser, at jægerne jagede elsdyr ved Jørlunde Sø på grænsen mellem Egedal og Frederikssund Kommuner. Maglemosekulturens (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) jægere og fiskere holdt til omkring Værebro Å, hvor fund af fangstredskaber, fx en fintandet benod, vidner om talrige fisketure. Ved Lunden inderst i den fjordarm, der i stenalderen strakte sig 12 km ind i landet fra Roskilde Fjord til Veksø Mose, havde Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) folk i den sidste del af ældre stenalder deres bopladser.

Af stor interesse er fundet af to ornamenterede økseskafter af hjortetak fra Værebro Å og Veksø Mose, der er blandt de få eksempler på ældre stenalders fine udsmykningsteknik.

Yngre stenalder

Da agerbruget vandt indpas, begyndte det første monumentale byggeri, idet bønderne nu gravlagde de døde i storstensgrave, fra ca. 3500 f.Kr. Der er kendskab til mere end 120 gravanlæg i området, men kun 25 er bevaret, hovedsagelig dysser. Stenalderens gravanlæg har i stort antal ligget ved vejforløbene ned mod Værebro Å, heriblandt den næsten 100 m lange Hove Langdysse. I Veksømose Vandløb kendes egentlige offersteder med gentagne ofringer af lerkar og flintøkser. Nogle år ofredes mennesker, som de to unge kvinder, der ca. 3500 f.Kr. mistede livet i Sigersdal Mose. De mere end 50 individer, der er fundet rester af i åsystemet, led nok samme skæbne.

Bronzealder

Veksøhjelmene fra Brøns Mose er fra ca. 1000-ca. 800 f.Kr. og har været anvendt i forbindelse med kultiske ceremonier. Hjelmene har øjne og øjenbryn, og på toppen sidder et korsformet beslag med en kam og to fatninger. Beslaget har sandsynligvis været beregnet til en prydelse af fjer eller hår. I panden sidder en krog, der ligner et fuglenæb, hvilket tyder på, at de har været brugt som fuglemasker. Sådanne hjelme ses også gengivet på periodens helleristninger og viser, at hjelmene blev båret af både lurblæsere og kultøksebærere.

.

Der kendes mange rige bronzealderfund i området. Bopladser og gravanlæg har ligget spredt i kommunen, men det er dog kulten, der især træder frem. Ved Sørup Rende nedlagdes omkring år 1400 f.Kr. mere end 160 bronzegenstande i det såkaldte Smørumdepot. Lige syd for fundstedet ligger den samtidige gravhøj Maglehøj, det sidste hvilested for en rig høvding.

I yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) blev der desuden ved Kong Svends Høj i Smørumnedre samt i Ganløse anlagt støbepladser. Det berømte fund af Veksøhjelmene fra Brøns Mose ved Veksø stammer fra tiden ca. 1000-ca. 800 f.Kr.

Bronzealderhøjen Kong Svends Høj.

.

Jernalder

Tidligt i ældre germansk jernalder, ca. 375-ca. 550, opstod der i Vesteuropa en rig dyredekorationsstil, som gradvis udviklede sig til en helt fladedækkende ornamentik, der også kendes fra senere perioder. Reliefspændet fundet øst for Hove Mølle er fremstillet i forgyldt sølv og forsynet med en rektangulær hovedplade.

.

I løbet af jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) opstod egentlige rigdomsområder ved bl.a. Ganløse og Sperrestrup, hvilket detektorfund i høj grad har hjulpet med til at afklare. Øst for Ganløse er der gjort mange fund fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) og germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) fra en værkstedsplads, der således har fungeret i flere hundrede år. Blandt fundene er romerske sølvmønter, sølvfibulaer, brakteater, guldringe og sølvbarrer.

At vådområder og vadesteder fortsat havde betydning i forbindelse med kulten og ofringer, afspejler Hovesmykket – et stort reliefspænde af forgyldt sølv fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550) fundet øst for Hove Mølle.

Hulveje og spor af marksystemer i Ganløse Eged og Slagslunde Skov er andre spor efter datidens bondebefolkning.

Vikingetid

Vådområderne havde stadig betydning i forbindelse med ofring af kostbare genstande. I Værebro Å øst for Vejleå er der fx fundet to guldarmringe. Fundet af en tidlig middelalderlig spydspids i Værebro Å viser desuden, at denne praksis tilsyneladende fortsatte efter kristendommens indførelse.

I Smørumområdet boede rige bønder. Her var en stor værkstedsplads ved Kong Svends Høj, og en af Sjællands største gravpladser lå øst for Smørum Kirke.

Mange landsbyer i kommunen er opstået i vikingetiden; arkæologiske undersøgelser i Smørumovre i 1980’erne afdækkede bebyggelsesspor fra 900‑1000-tallet.

Omkring Ledøje ses spor efter et stormandsmiljø, som formentlig opstod allerede i yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800), og som i vikingetiden havde tilknytning til en storgård og kirken.

Videre læsning

Læs mere om historie i Egedal Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid