Allerede ved indgangen til middelalderen var området tæt bebygget, og byggeriet af stenkirker kan antagelig føres tilbage til omkring år 1100. Stormandsslægter ejede store dele af området. I midten af 1300-tallet ramte pesten området hårdt og resulterede bl.a. i mangel på arbejdskraft.
Middelalderen i Egedal Kommune
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Egedal Kommune.
Administrativ inddeling
Den nuværende Egedal Kommune består af dele af to middelalderlige herreder. Jørlunde, Stenløse, Slagslunde, Veksø, Ganløse og Ølstykke Sogne hørte under Jørlunde Herred, mens Smørum og Ledøje Sogne hørte under Smørum Herred. Jørlunde Herred lå i senmiddelalderen administrativt under Krogen Len. Fra 1200-tallet lå Jørlunde Herred sammen med naboherrederne Lynge og Strø (og siden også Holbo) under Try herredsting. Her drejede det sig muligvis oprindelig om et rent gejstligt provsteting, der lå under dekanatet i København. Smørum Herred derimod lå under Københavns Slots Len. I gejstlig henseende lå hele den nuværende kommune i Sjællands Østersyssel, der hørte under Roskilde bispestol.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ledøje Kirkes indre, set mod øst. Bemærk den kvadratiske åbning til overkirken øverst i billedet. Ifølge vidnesbyrd førte en overdækket gang fra stormandsgården over til kirken, hvilket gav stormanden privat adgang til kirken.
Ud fra stednavne og arkæologiske undersøgelser kan man slutte, at store dele af bebyggelsen allerede var veletableret ved middelalderens begyndelse. Sognekirkerne daterer sig i høj grad tilbage til den tidlige fase af stenbyggeriet i landet, dvs. tiden omkring år 1100. Til gengæld findes der kun et fåtal af bebyggelser med navneendelser som »-rød«, »-rup« eller »-trup«, der indikerer en opståen under ekspansionsfasen i højmiddelalderen. Pesten må have ramt hårdt – i hvert fald viser sognekirkerne alle tegn på senmiddelalderlig byggeaktivitet i form af om- og tilbygninger. Dette tolkes normalt som et tegn på en ressourcefrigørelse som følge af et massivt fald i befolkningstallet mellem ca. 1350 og 1450.
Roskildebispens herregård i Slagslunde havde i 1370 68 % af landsbyens jord under plov, som blev bearbejdet af gårdsæder, dvs. jordløse landarbejdere. Grundet manglen på arbejdskraft pga. pesten blev det i de følgende årtier nødvendigt at udstykke meget af jorden til fæstegårde, som blev overtaget af de ovennævnte gårdsæder, der rykkede op i gårdmandsstanden.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Det nuværende kommuneareal var i middelalderen præget af landbrugsproduktion, hvor man især i højmiddelalderen dyrkede rug og byg. I senmiddelalderen betalte bønderne ved siden af korn, får, lam og fjerkræ i høj grad deres afgifter i penge, hvilket vidner om, at de da indgik i en interregional handelsstruktur, der involverede pengeøkonomi.
Spor af områdets landbebyggelse kendes fra flere udgravninger, heriblandt en undersøgelse af middelaldergården i Udlejre.
I højmiddelalderen var store dele af kommunen på stormandshænder, og især grene af Hvideslægten stod stærkt på egnen. Stadig større dele af disse besiddelser blev dog efterhånden overdraget til kirkelige institutioner, fx herregården Knardrup.
Selv om det især var Roskilde bispedømme, der nød godt af de mange godsgaver, havde også andre kirkelige institutioner besiddelser i området. Dette gælder såvel Sankt Agnete Kloster, Sankt Clara Kloster og Vor Frue Kloster, der alle lå i Roskilde, som Antvorskov Kloster og Esrum Kloster.
I Stenløse har der i senmiddelalderen eksisteret et Sankt Mortens Kapel. Fra 1000-tallet har der ligget en stormandsgård med egen trækirke og gravplads. Stedet blev opgivet i slutningen af 1100-tallet.
I Jørlunde Sogn lå i senmiddelalderen herregården Hagerup, der bl.a. omfattede et stenhus i flere etager. I Veksø Sogn lå en herregård af samme navn, der lader til at have tilhørt Roskildebispen i 1370. I 1391 boede Kirstine Dyre på den anden herregård i sognet, hvis navn ikke kendes i dag. Formentlig er hovedbygningen gået til grunde under Grevens Fejde 1534‑36, mens jorden herefter blev udstykket.
Ved Ledøje Kirke har der ved kirken ligget en stormandsgård, og kirken har højst sandsynligt været bygget som kapel eller egenkirke for denne gård. Nær det nuværende Edelgave i Smørum Sogn fandtes der i middelalderen en befæstet gård, som antagelig har været knyttet til slægten Saltensees besiddelse af Ledøje.
Ved Snydebro lå ved midten af 1400-tallet Snydemølle.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Slaget ved Værebro
Slaget ved Værebro i 1133 blev udkæmpet under borgerkrigen 1131‑34 mellem kong Niels’ og hans søn Magnus’ styrker på den ene side og Eriks (senere kong Erik Emune) styrker på den anden side. Baggrunden for slaget var Magnus’ drab på Knud Lavard i 1131, som hans halvbror Erik ønskede at hævne. I 1131 og 1132 stod der flere slag i Jylland, som kong Niels og Magnus dog alle vandt. I foråret 1133 invaderede de Sjælland og mødte Eriks styrker ved Værebro, der var den eneste større overgang over Værebro Å mellem Roskilde Fjord og Furesø. Roskildekrøniken, der blev nedskrevet nogle få år senere, beretter, at kong Niels blev støttet af biskop Peder af Roskilde og hovedparten af befolkningen. Efter det første sammenstød indså Erik hurtigt, at slaget var tabt, og han flygtede først til Norge og siden til Skåne.
Videre læsning
Læs mere om historie i Egedal Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Egedal Kommune
- 1536-1850 i Egedal Kommune
- 1850-1920 i Egedal Kommune
- 1920-1970 i Egedal Kommune
- 1970-2007 i Egedal Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
