Herregården Edelgave er efterfølger til en bondegård, der i 1307 blev skænket til Esrum Kloster. Gården blev fra 1446‑47 omtalt som en af landsbyen Rompes to gårde. Efter Reformationen var gården i perioder ejet af kronen, og i andre perioder af adelsslægter. Under svenskekrigene 1657‑60 blev gården lagt i ruiner. Frederik 3. overdrog i 1663 gården til Edel Ulfeldt, som var gift med Henrik Bielke, og i 1666 blev gården omdøbt til Edelgave. Bygninger og avlsgård i bindingsværk blev nyopført, flere jorder lagt under godset, og driften blev forbedret.
I 1782, mens Jacob Bornemann ejede gården, nedbrændte hele det store bindingsværksanlæg, også alle kreaturerne omkom. Frem til 1786, hvor han måtte sælge godset, arbejdede Bornemann på genopførelsen af gården, som nu skulle være i grundmur. Hovedbygningen blev opført efter tegning af Andreas Kirkerup i nyklassicistisk stil.
Det trefløjede anlægs fem midterfag er i to etager med et højt, halvvalmet tag med sortglaserede tegl, mens resten er i én etage med helvalmede røde tegltage. Dermed markeres en rangorden i anlæggets bygningsdele.
Fra 1807 til 1919 var Edelgave i familien Tuteins besiddelse. Omkring 1880 blev en ny trefløjet avlsgård opført. 1921‑43 var gården ejet af Thomas Madsen-Mygdal, der var statsminister 1926‑29, og siden hans tid har partiet Venstre holdt grundlovsmøder i parken. I perioden 1958‑88 var saftfabrikant Gudmund Jørgensen ejer, og han plantede store frugtplantager omkring Edelgave. Siden 1995 er jorden drevet som økologisk landbrug.
Herregården Edelgave fra sidst i 1700-tallet er opført efter tegninger af Andreas Kirkerup.
