Andreas Kirkerup
Faktaboks
Andreas Kirkerup
- Født
- 1749, København
- Død
- 22. oktober 1810, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
Andreas Kirkerup lærte tømrerhåndværket hos Johan Peter Boye Junge, som var hans gudfar. For ham arbejdede K. med restaureringen af Skt. Petri kirkespir i København. Han vandt alle medaljerne på Kunstakademiet i løbet af få år som en af C.F. Harsdorffs dygtige elever. Det var både hans held og uheld, at have sit virke på samme tid som mesteren. Held fordi Harsdorffs arkitektur var den store inspiration og han selv den fremragende lærer, og uheld fordi det var svært, vel umuligt at måle sig med denne, hvorfor K.s egen bygningskunst har fået en lidt hård medfart i kunsthistorien (Fr. Weilbach).
K. opførte sin første kendte bygning, Stormgade 21, i 1780, samtidig med at Harsdorff byggede sit eget hus på Kongens Nytorv. Dette blev K.s forbillede, hvilket netop var meningen med denne bygning. K.s arbejdsområde spændte vidt, fra mindre bygninger i romantiske haveanlæg til herregårdshovedbygninger og kaserneanlæg. Edelgave ved Ledøje blev opført to år efter som et glimrende herregårdsanlæg af en moden arkitekt. En kort, kompakt midterfløj i 2 fulde etager og et højt rejst tag med halvvalm mellem 2 lavere sidefløje danner, i forbindelse med 2 endnu lavere sidelænger et harmonisk, 3-fløjet anlæg. Der er en fin rytme i facadens vinduer og kviste og det ganske let fremspringende, markerede midterparti med balustrade. Alle de håndværksmestre, K., Andreas Hallander, Boye Junge og mange flere, der som arkitekter var uddannede på Kunstakademiet under Harsdorff, var dygtige og solide folk. De kendte naturligvis hinanden, var skydebrødre og officerer af Det borgerlige Artilleri, og gjorde først og fremmest tjeneste i Brandkorpset. De giftede sig med hinandens søstre og enker, og var gudfædre til hinandens børn. De genopbyggede byen efter brande og bombardement, og det er dem, vi skylder det klassiske Københavns sobre udseende.
Et særligt område var triumfporte, der smykkede byen ved festlige lejligheder. Til kronprins Frederiks bryllup med kronprinsesse Marie tegnede K. 3 Den første stod på broen over Peblingesøen, den anden ved Fiolstrædes og Nørregades udmunding i Nørrevold, og den 3. ved Østergades udmunding i Kongens Nytorv. Den sidste, med 4 portåbninger og skulpturer af den unge Thorvaldsen, var betalt af den jødiske menighed. K. hørte til de driftige entreprenører, der efter branden i 1795 udfoldede en stor byggevirksomhed. Han har tilsyneladende ikke udelukkende haft øje for det forretningsmæssige i at opføre boliger med henblik på videresalg, men også haft forståelse for den sociale nød. Dels var hans overslag ikke høje, dels betalte han selv for nogle af boligerne til de nødstedte. Det har været ganske enkle bygninger, uden pynt og opført i mur og bindingsværk, og de har formentlig haft Nyboderlængerne som forbillede. Helt anderledes er Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal, som blev opført på en kompliceret byggegrund, der tvang arkitekten til at gøre den ene gavl til hovedfacade, smykket med fugning à réfend, kvaderfugede hjørnelisener og med balustrade over 3 midterfag, mens den meget lange længe kun fik markering omkring dørpartierne. Gavlfacaden og pillerne ved de 2 porte udstråler den militære styrke. K. blev såret under ledelsen af slukningsarbejdet under bombardementet i 1807 og døde få år efter af sine kvæstelser, efter som ungkarl at have overdraget sit lille landsted, Bakken, ved starten af Frederiksberg Allé til sin søster Cathrine.
Genealogi
Kirkerup, Andreas Johannes, 1749-1810, arkitekt. Døbt 7.11.1749 i Kbh., ?22.10.1810 smst., begr. på Fr.berg. Forældre: Tømrersv., senere tømrerm. Johannes Andreasen K. og Dorothea Pedersdatter Wiese. ~1.12.1775 i Kbh. med Clara Holst, *1.10.1756 smst., ?13.4.1835 på Fr.berg, datter af brændevinsbrænder, rodem., senere stadskaptajn Jens Peter(sen) H. og Cathrine Handrup. Ægteskabet opl.
Uddannelse
I tømmerlære hos Johan Boye Junge; Kunstakad. Kbh., lille sølvmed. 1768, st. sølvmed. 1768, lille guldmed. 1771, st. guldmed. 1773.
