Ganløse Ore Voldsted ligger på en stor høj i et småbakket landskab med skove og moser og består muligvis af to banker. I tidens løb er den store banke blevet temmelig afgravet på topfladen, der kan have båret et trætårn. Topfladen er ca. 5 m i diameter og afgrænses af en sænkning eller grav inden for en lav vold langs randen. Voldstedet måler ved foden ca. 15 m i diameter og i højden ca. 3,2 m. Den formodede mindre banke er ca. 2,5 m høj. Der findes ingen skriftlige kilder, der omtaler stedet, og dateringen kendes heller ikke. Det kan derfor ikke udelukkes, at der muligvis indgår en rundhøj fra oldtiden i anlægget.

Videre læsning

Læs mere om voldsteder og herregårde i Egedal Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder