Kommunen blev i efterkrigstiden kraftigt bebygget i områderne omkring jernbanestationerne. Færre arbejdede i landbruget, mens kommunens indbyggere i højere grad begyndte at arbejde inden for andre erhvervsgrupper.
Pressetørv til tørre i Veksø Mose (ca. 1940). Af Georg Brandt Christensen.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Egedal Kommune
Administrativ inddeling
Den nuværende kommune var i 1920 fordelt på fem kommuner og udgjorde Ølstykke, Slagslunde-Ganløse, Stenløse-Veksø og Ledøje-Smørum Sognekommuner samt den sydlige del af Jørlunde Sognekommune. Kommunerne lå i Frederiksborg Amt undtagen Ledøje-Smørum, der lå i Københavns Amt. Der skete i perioden ingen ændringer i inddelingen.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 boede der 6.659 i den nuværende Egedal Kommune. Fra midten af 1920’erne til midten af 1930’erne faldt befolkningstallet en smule for derefter at stige konstant indtil 1970. Særligt i 1960’erne steg kommunens befolkningstal kraftigt fra 8.148 i 1960 til 19.239 i 1970.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Ved lov i 1908 blev anlæggelsen af en privat jernbane fra Vanløse til Jyllinge via Ledøje vedtaget, men jernbanen blev aldrig anlagt. Nye vandværker åbnede i Stenløse i 1937 og i Ganløse i 1938. Buresø Vandværk åbnede i 1954 som andelsselskab og har været det siden. Desuden blev Smedebakkens Vandværk indviet i 1963 og Smørumnedre Fjernvarmeværk A.m.b.a. i 1967.
Mere om infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Luftfoto fra ca. 1950 over området omkring Veksø Kro. Den store bygning tv. er rejsestalden; bygningen blev revet ned i slutningen af 1960’erne. På kroen er der bl.a. tidligere blevet afholdt sognerådsmøder.
Byudvikling og befolkningsvækst skete især i Smørumnedre, i Gammel Ølstykke og omkring Ølstykke og Stenløse Stationer. I den daværende Ølstykke Kommune blev byggemodning og udstykninger foretaget af køberne, mens sognerådet i Ledøje-Smørum og Stenløse Kommuner selv udstykkede gårdene for at styre udviklingen. Gartnerier i Ledøje så en opblomstring omkring 1920 og dyrkede på friland grøntsager og sommerblomster til afsætning på Grønttorvet i København.
Flere teglværker lukkede i slutningen af perioden, bl.a. Kalveholm Teglværk i 1948 og Søsum Teglværk i 1960. I Stenløse åbnede et andelsfryseri i 1949, og i Snostrup et andelskølehus året efter. Desuden lukkede flere andelsmejerier, bl.a. Langager Andelsmejeri i Udlejre i 1958, Bastbro Andelsmejeri i Stenløse i 1960 og Damvad Andelsmejeri i Ganløse i 1967.
På Stenløse Bygade blev de eksisterende bygninger nedrevet, og Stenløse Center (Egedal Centret) åbnede i 1969.
Erhvervsfordelingen i den nuværende Egedal Kommune ændrede sig gennem perioden. Ved folketællingen i 1930 arbejdede 52 % af indbyggerne inden for landbrug, og i 1970 var dette tal faldet til knap 8 %. Fra 1930 til 1970 steg antallet af beskæftigede inden for håndværk, industri og i bygge- og anlægsbranchen samlet fra knap 19 % i 1930 til ca. 41 % i 1970, mens andelen inden for administration, serviceerhverv og i det offentlige steg fra knap 3 % til 24 %.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
Våbennedkastning fandt sted ved Hove Mølle og grusgraven ved Flintebjergskoven. Forfatteren Martin Andersen Nexø havde siden 1936 boet i Stenløse, men blev i 1941 interneret i Horserødlejren, hvorfra han flygtede til Sverige i 1943. Et trusselsbrev i august 1943 til Wienerbageriet i Stenløse, hvis ejer var tysker og leverede brød til Flyvestation Værløse, medførte, at værnemagten tog 20 borgere fra Stenløse som gidsler for at forhindre sabotage mod bageriet.
Politik og social omsorg
Thomas Madsen-Mygdal var aktiv inden for landbrugets organisationer, bl.a. som præsident for Landbrugsraadet. Han var valgt ind i Landstinget 1920‑25 og Folketinget 1926‑33 og var landbrugsminister 1920‑24. I 1926 blev han statsminister for en Venstreregering, hvor han bl.a. gennemførte en social nedskæringspolitik. Uenighed med Det Konservative Folkeparti i forhandlinger om statens forsvarsudgifter bragte Madsen-Mygdals regering i mindretal, og i 1929 blev regeringen væltet. Her er Madsen-Mygdal fotograferet foran sin ejendom Edelgave Gods, som siden har dannet rammen om forskellige arrangementer, bl.a. grundlovsmøder.
I perioden var der oftest borgmestre fra borgerlige partier og desuden enkelte socialdemokratiske borgmestre. Ved folketingsvalg fik Venstre indtil 1960’erne flest stemmer og Socialdemokratiet næstflest. Fra 1964 til 1970 var Socialdemokratiet i stedet det største parti.
Thomas Madsen-Mygdal, der ejede Edelgave Gods, var bl.a. Danmarks statsminister 1926‑29. Jens Sørensen, der senere tog navnet Jens Smørum, var valgt til Folketinget 1929‑57 for Socialdemokratiet og var indenrigsminister 1947‑50 og landbrugsminister 1953‑57.
Vaselund, opført i 1918, fungerede fra 1930’erne til 1970’erne som familieplejehjem for psykiatriske patienter fra Sankt Hans Hospital ved Roskilde.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Egedal Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Egedal Kommune
- Middelalderen i Egedal Kommune
- 1536-1850 i Egedal Kommune
- 1850-1920 i Egedal Kommune
- 1970-2007 i Egedal Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
