Julianehøj af . Begrænset anvendelse

Frederikssund Kommune

Kommunelogo Frederikssund

.

Kort over Frederikssund Kommune.

.

Frederikssund Kommune er en fjordkommune og ligger i den vestlige del af Region Hovedstaden. Med sine bugtede kyster strækker den sig langs begge sider af Roskilde Fjord og noget af Isefjord, hen over Hornsherred i vest og Frederikssund og omegn på Sjælland mod øst. Landskabet er et bølget moræneland med det 69,5 m høje Julianehøj ved Svanholm i Hornsherred som kommunens højeste punkt. Den 141 km lange kystlinje varierer fra stejl klintekyst over stenede eller sandede strande til lave strandenge.

Faktaboks

areal:
248,5 km²
højeste punkt:
69,5 m.o.h. (Julianehøj)
kystlinje:
141 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Frederikssund
antal sogne:
17
befolkningsudvikling:
17.445 personer (1950), 34.530 personer (1980), 45.036 personer (2017)
befolkningstæthed i kommunen:
181 personer/km² (2017)
befolkningstæthed i Danmark:
134 personer/km² (2017)
gennemsnitsalder i kommunen:
43,7 år (2017)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
284.437 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
271.263 kr. (2016)
hjemmeside:

frederikssund.dk

Kommunen er kendetegnet ved det åbne landbrugsland, særligt i den centrale del af Hornsherred og i landområderne uden for Frederikssund og Slangerup. Landbrug udgør 57 % af kommunens areal, men lokalt er over 70 % af jorden udlagt til landbrug. De sandede jorde giver stor potentiel udvaskningsrisiko, og især Roskilde Fjord er sårbar over for forurening fra spildevand og landbrug. Frederikssund Kommune har udpeget en række lavbundsarealer til genopretning som vådområder, bl.a. for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet.

Omkring 15 % af kommunens areal består af skov, hvor Jægerspris Nordskov med sine 1.700 ha er kommunens største og en af Sjællands mest artsrige. Den består af de fire skove Nordskoven, Studehave, Kohave og Slotshegn og er en rest af den skov, der indtil sidst i 1700-tallet dækkede det meste af Hornsherred.

Kysterne mod Isefjord og Roskilde Fjord var allerede i oldtiden attraktive bosættelsesområder, mens agerdyrkerne i yngre stenalder fulgte den overordnede tendens med at søge ud i store dele af området. Stenalder- og bronzealdergravhøjene står tæt i kommunen, og i slutningen af vikingetiden begyndte bebyggelserne at tage form af mindre landsbyer. Skovrydninger i middelalderen skabte plads til købstæderne Slangerup og Skibby, men krisen efter pesten ramte området hårdt. Frederikssund, der egentlig opstod som færgested og handelsplads for Slangerup, fik stigende betydning, og byen fik i 1809 status som købstad.

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede den nuværende kommune en stor befolkningstilvækst, og industri, håndværk og handel fik stigende betydning – godt hjulpet på vej af et løft i infrastrukturen med Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord, der blev åbnet i 1868, og i 1879 med jernbaneforbindelsen fra Frederikssund til hovedstaden.

Den nuværende Frederikssund Kommune blev ved Strukturreformen i 2007 dannet af Frederikssund, Jægerspris, Skibby og det meste af Slangerup Kommuner. De største byer er hovedbyen Frederikssund med lidt over en tredjedel af kommunens godt 45.000 indbyggere, Slangerup, Jægerspris, Skibby og Græse Bakkeby. Kommunen ligger ca. en times kørsel fra København og har store ambitioner om vækst som bosætningskommune for pendling til hovedstadsområdet. I forlængelse heraf vil kommunen anlægge en helt ny by, Vinge, 5 km sydøst for Frederikssund. Vinge får i 2019 egen S-togsstation og skal efter planerne huse 20.000 indbyggere i 2035. Med den planlagte Frederikssundmotorvej får Vinge direkte motorvejsforbindelse til hovedstaden.

Frederikssund Kommune har 18 kirker, hvoraf de 15 stammer fra middelalderen – flere med romanske kalkmalerier på højt kunstnerisk niveau, bl.a. Jørlunde Kirke. Man kender til mindst 11 herregårde i kommunen, men flere af dem er med tiden forsvundet. De mest betydningsfulde er Jægerspris Slot, tidligere Abrahamstrup, som grevinde Danner åbnede for publikum i 1866, og som i dag rummer både museum, børnehjem og skole; Svanholm, der lægger jord og bygninger til et økologisk landbrugskollektiv, og Selsø, som formidler herregårdshistorie og afholder kulturhistoriske udstillinger og klassiske koncerter.

Især egnene omkring Roskilde Fjord og Jægerspris har inspireret billedkunstnere, bl.a. Jens Juel, der i 1782 malede Prospekt af Egnen om Jægerspris med udsigten fra Thyrashøj med Jægerspris Slot i baggrunden. Det er dog nok især kunstneren J.F. Willumsen, der forbindes med Frederikssund: Efter en donation fra kunstneren opførtes et særskilt museum med Willumsens samling af egne og andre kunstneres værker i byen.

Frederikssund Kommune er en aktiv kulturkommune og hjem for en lang række kunstnere og kunsthåndværkere. Amatørteateret står stærkt med bl.a. Jægerspris Amatør Scene og Slangerupscenen. Den største kulturtradition er dog amatørvikingespillene på Kalvøen i Roskilde Fjord, der har fundet sted siden 1952, og som hver sommer tiltrækker omkring 15.000 tilskuere og involverer et stort antal lokale borgere.

Frederikssund Kommunes våben

Frederikssunds kommunevåben. Våbenets blasonering: I sølv en blå pæl, et vikingeskib i modsatte tinkturer.

.

Våbenets hovedfigur er et af de berømte Skuldelevskibe, der blev fundet i Roskilde Fjord. Den blå pæl anskueliggør fjorden, hvorom kommunen strækker sig på begge sider.

Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006. Våbenet er tegnet af Ronny Andersen.

Natur og landskab

Fra et højdedrag nær Selsø Sø er der udsigt over både sø, skov og marker.

.

Den lave vintersol får bølgeribberne til at træde tydeligt frem på stranden langs Isefjord ved Kulhuse. De store sten, som ligger spredt ud over den brede sandstrand, har havet eroderet ud af det istidslandskab, der kan ses hæve sig op over kysten i baggrunden til venstre.

.

Fjordene sætter deres tydelige aftryk på Frederikssund Kommunes landskab. I vest strækker halvøen Hornsherred sig op mellem Isefjord og Roskilde Fjord, mens Frederikssundsområdet i øst ligger ud mod Roskilde Fjord. Det giver kommunen en lang og varieret kystlinje med kystklinter, sten- og sandstrande samt strandenge. Begge fjorde er brakvandede, men indstrømningen direkte fra Kattegat til Isefjord betyder, at den har en højere saltholdighed end Roskilde Fjord og et tilsvarende rigere marint liv. Roskilde Fjords lave vand med talrige småøer og vadeflader gør til gengæld fjorden til et vigtigt yngle- og rasteområde for en lang række ande- og vadefugle. Også blandt befolkningen har fjordene en stor tiltrækningskraft, og langs især Hornsherreds kyster er der gennem tiden opstået store sommerhusområder. I sommerhalvåret besøges strandene flittigt af badegæster, mens fjordene udnyttes til sejlads og kajakroning året rundt.

Landskabet væk fra kysterne er dannet af de store gletsjere, smeltevand og efterladt dødis under sidste istid. Da isen begyndte at smelte, steg havniveauet, og de lavereliggende dele af landskabet blev oversvømmet. Derved blev højdedrag til øer og halvøer, mens lavninger og dale blev til vige og fjorde. I denne periode blev både Roskilde Fjord og Isefjord dannet, og øst og syd for Skuldelev trængte havet ind i lavningerne, så der opstod et sund.

Efter isen var smeltet, begyndte landet at hæve sig. Landhævningen har medført, at istidslandskabet ud mod kysterne i dag kantes af lavtliggende flader af hævet havbund, der er dannet i løbet af de seneste 7.000 år. I 1600-tallet blev sundet ved Skuldelev inddæmmet, og Selsø Sø blev afsnøret fra Roskilde Fjord. I dag er søen kendt som en af Sjællands vigtigste vandfuglesøer.

Det meste af kommunens landskab dækkes i dag af landbrug, bebyggelse og infrastruktur. Skovene ligger overvejende i Hornsherred og domineres af Jægerspris Nordskov, der udgør det største sammenhængende skovområde i kommunen. Jægerspris Nordskov er en gammel skov, som især er kendt for sine aldrende ege Snoegen, Storkeegen og Kongeegen. Kun Kongeegen er stadig i live, og med en alder på 1.400‑1.900 år er den en af Nordeuropas ældste ege.

Læs videre om

Historie

Umiddelbart vest for Selsø Kirke, på Selsø Søs østside, lå en anløbsplads, som var anvendt fra germansk jernalder og op i vikingetiden.

.

Tidslinje over oldtiden i Frederikssund Kommune

.

Tidslinje fra 1100 til nutid i Frederikssund Kommune

.

Frederikssund Kommunes kyster mod Isefjord og Roskilde Fjord udgjorde i ældre stenalder et attraktivt bosættelsesområde, og fra sidste del af ældre og første del af yngre stenalder fik fjordens rigdom af især østers stor betydning for hhv. Ertebøllekulturens jægere og tragtbægerkulturens bønder. I løbet af yngre stenalder spredte agerdyrkningen sig til store dele af området, og gårdene voksede anseeligt i størrelse. Der findes et stort antal gravhøje i kommunen, både fra stenalderen og bronzealderen. Ganske usædvanligt er der desuden fundet en bronzealderbebyggelse med mere end 70 huse ved Lindebjerg, og ved Venslev er der udgravet en kultbygning fra yngre bronzealder. Fra jernalderen kendes et antal enkeltliggende gårde samt et kultsted, der var centrum i et område, hvor der er gjort betydelige, rige fund. I vikingetiden udgjordes bebyggelsen af enkeltgårde, om end de mod slutningen af perioden begyndte at antage landsbylignende træk. Der er gjort flere store sølvfund fra 1000-tallet, heriblandt Selsøskatten.

I middelalderen opstod et stort antal nye bosættelser efter omfattende skovrydninger, bl.a. Slangerup og Skibby. Krisen i senmiddelalderen, der fulgte efter pesten, ramte området hårdt, og adskillige bosættelser blev opgivet.

I tiden efter Reformationen var området øst for Roskilde Fjord karakteriseret ved mindre landsbyer, mens landsbyerne generelt var meget større i Hornsherred. Med udskiftningen blev der oprettet et stort antal husmandsbrug. Slangerup mistede sine købstadsrettigheder i 1809, og samme år blev Frederikssund, som havde fået øget betydning, købstad.

I anden halvdel af 1800-tallet var der betydelig befolkningsvækst i kommunen. Der blev åbnet en bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund, og byen fik jernbaneforbindelse til hovedstaden. Landbrug var stadig det dominerende erhverv, mens fiskeri havde stor betydning, ligesom industri, håndværk og handel spillede en stadig større rolle i byerne. Især den nordlige del af Hornsherred fik i 1900-tallet stor betydning som rekreativt område, og flere store sommerhusbebyggelser opstod. I løbet af 1900-tallet voksede bybefolkningerne kraftigt, og industri og håndværk blev de vigtigste erhverv, mens servicesektoren var i vækst især fra 1970’erne. Mange af indbyggerne pendlede, hvilket var en tendens, der blev forstærket, da jernbanen mellem København og Frederikssund fra 1989 blev udbygget til en S-togsbane.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Frederikssund Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Frederikssund Kommune har fire byer på 2.000‑7.000 indbyggere: Slangerup, Jægerspris, Skibby og Græse Bakkeby. Tilsammen rummer disse fire byer godt en tredjedel af befolkningen; det samme gør hovedbyen Frederikssund, og den sidste tredjedel udgøres af de resterende 17 byer med 200‑1.000 indbyggere samt småbyer og landdistrikter. Størstedelen af kommunens areal ligger trafikalt noget afsondret på halvøen Hornsherred, mens Frederikssund og størstedelen af kommunens befolkning befinder sig i den del af kommunen, der ligger øst for Roskilde Fjord. Hele kommunens befolkningstal er vokset beskedne 2,6 % fra dens dannelse i 2007 og til 2017. Denne vækst er tilfaldet de fem største byer, mens de andre byer og landdistrikterne har oplevet et fald i befolkningstallet. Tendensen er fælles for kommunens to geografiske dele. Den overordnede planlægning for Region Hovedstaden tilsiger, at fremtidig byvækst især skal foregå i »fingrene« i Fingerplanen, dvs. regionens transportkorridorer, og byen Frederikssund er endepunktet for en finger, som mellem Frederikssund og Ølstykke i Egedal Kommune kun er bebygget i mindre grad. Kommunens ønske om vækst kan dermed forenes med den statslige politik ved anlæg af en ny by, Vinge, 5 km sydøst for Frederikssund, med egen S-togsstation. Vinge skal efter planerne, når den er fuldt udbygget i 2035, rumme 20.000 indbyggere. Den planlagte Frederikssundmotorvej skal danne Vinges vestgrænse og forbindes med en ny bro over Roskilde Fjord, som forventes at åbne i 2019.

Læs videre om

Kultur

I 2017 opførte Frederikssund Vikingespil stykket Harald Blåtand.

.

En af Frederikssund Kommunes bedst kendte traditioner går tilbage til 1952: Frederikssund Vikingespil, som årligt tiltrækker omkring 15.000 tilskuere og involverer mange af områdets borgere. Der er tre kulturhistoriske museer i kommunen, Frederikssund Museum, Jægerspris Slot og Selsø, samt et kunstmuseum, J.F. Willumsens Museum.

I 1650 blev teologen Poul Helgesens værk Skibbykrøniken fundet indemuret i Skibby Kirke. Præsten og digteren Thomas Kingo stammede fra Slangerup og var præst i byen 1668‑77.

Jørlunde Højskole med Morten Pontoppidan som forstander fra 1880 førte til grundtvigianismens opblomstring i området. Lillebroderen Henrik Pontoppidan var i en periode lærer på højskolen og lod sig inspirere af lokalsamfundet til en række historier om fattigdom og social nød.

Frederikssund har en moské, indviet i 1991, og Slangerup er hjemsted for et samfund af sikher. Der er 18 kirker i kommunen, hvoraf 15 stammer fra middelalderen. Flere af kirkerne har romanske kalkmalerier fra 1100-tallet udført af Jørlundeværkstedet. I middelalderen var der flere borganlæg, bl.a. Abrahamstrup, hvis senmiddelalderlige stenhus senere kom til at indgå i Jægerspris Slot.

Det smukke landskab i kommunen har inspireret en række kunstnere, bl.a. Jens Juel, Vilhelm Kyhn og P.C. Skovgaard. Kunsten i det offentlige rum findes ikke mindst i Frederikssund, hvor en lang række skulpturer er opstillet. Også de mindre byer i området har værker opstillet, ligesom Metalskolen Jørlunde rummer markante værker af moderne kunstnere.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Nær Isefjord ligger det store elektricitetsværk Kyndbyværket, der gik i drift i 1940. De første år havde værket tre kulfyrede blokke. Kyndbyværket er blevet udbygget og moderniseret flere gange, og siden 2008 er der kun blevet fyret med letolie.

.

Den nye Frederikssund Kommune blev den største fusion i Region Hovedstaden, da det kommunale Danmarkskort skulle nytegnes efter den politiske aftale i 2004 om Strukturreformen. Ud over den gamle kommune, der også hed Frederikssund Kommune, omfattede den nye fra 2007 Jægerspris og Skibby Kommuner samt størstedelen af Slangerup Kommune.

Området, som den nye kommune dækker, har siden 1970’erne haft markant fremgang i befolkningstallet, hvilket hænger sammen med en tilflytning, der har været fremmet af den forbedrede infrastruktur.

Kommunen har et varieret erhvervsliv. Katalysatorfabrikken, som er en del af Haldor Topsøe A/S, er den største private arbejdsplads. Det offentlige beskæftiger godt hver tredje ansatte, hvoraf halvdelen arbejder inden for det sociale område. Nordsjællands Hospital – Frederikssund er den største offentlige arbejdsplads.

Kommunen er orienteret mod hovedstaden. Det skyldes, at mange af indbyggerne arbejder i København og derfor pendler. Kommunen vil gerne tiltrække flere børnefamilier, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i den ambitiøse plan om bygningen af en ny by sydøst for Frederikssund, Vinge, der efter planen skal være fuldt udbygget i 2035.

Politisk er kommunen domineret af Venstre og Socialdemokratiet, der ved valgene fra 2005 til 2017 på skift har besat borgmesterposten.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner