Mor med barn i Jægerspris
Mor med barn i Jægerspris
Af .
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2017 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017‑45 for Frederikssund Kommune og hele landet.
.

I 2017 boede der 45.036 mennesker i Frederikssund Kommune, heraf lidt over en tredjedel i byen Frederikssund. Udviklingen frem til 2017 har været præget af en stærk befolkningsvækst. Andelen af etageboliger er lav i forhold til resten af landet, og næsten en fjerdedel af boligmassen er fritidshuse.

Befolkningsudviklingen

Fra 1971 til omkring 2010 var der i kommunen en konstant stærk vækst. Befolkningstallet steg i perioden i alt 58 %, hvorefter stigningen blev mere afdæmpet. Den samlede vækst blev på 61 % fra 1971 til 2017, og den var dermed langt stærkere end i både Region Hovedstaden og landet som helhed. I befolkningsfremskrivningen fra 2017 forventes en stigning på i alt 5 % til 47.387 i 2045 (se Figur 1).

I perioden 2007‑16 var nettotilflytningen på i gennemsnit 38 personer om året med den største tilflytning i de seneste to år. Den positive nettotilflytning forventes at fortsætte i fremskrivningsperioden.

Siden 2007 har den årlige nettoindvandring til kommunen gennemsnitligt været på 124 personer med et maksimum på 301 i 2015 og 215 i 2016.

Herudover påvirkes befolkningsudviklingen af forskellen mellem antal levendefødte og antal døde. Fødselstallet har varieret fra 479 i 2007 til et lavpunkt på 319 i 2015. Samlet for perioden 2007‑16 har der været lidt flere døde end nyfødte med et fødselsunderskud på i gennemsnit 48 om året.

I fremskrivningen vurderes det, at der frem til 2045 vil være et voksende fødselsunderskud. Antallet af levendefødte i perioden vokser med 3,4 %, mens antallet af døde stiger med 49,3 %, hvilket hænger sammen med en voksende andel af ældre i befolkningen.

Fertiliteten er højere i Frederikssund Kommune end i resten af regionen. Den samlede fertilitet, der opgøres som antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den frugtbare alder, har i tiåret 2007‑16 været for nedadgående, og i 2016 lå fertiliteten på 1.892 mod 1.702 i Region Hovedstaden.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har i perioden 2006‑16 varieret ganske lidt. I 2016 var den 28,8 år mod 30,3 år i hele regionen og 29,1 år i hele landet.

De 0‑14-årige udgjorde 1. januar 2017 16,7 % af befolkningen i kommunen, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Når det gælder andelen af ældre, adskiller kommunen sig derimod fra udviklingen på landsplan. I 2017 var andelen i alderen 65 år og derover lidt større end på landsplan, og i fremskrivningen stiger andelen til 32,3 % i kommunen mod en tilsvarende andel på landsplan på 24,8 %. Samtidig forventes andelen i den erhvervsaktive alder at falde til 52,2 % i 2045.

Disse udviklinger i aldersstrukturen indebærer en markant stigning i den såkaldte ældrekvote, der beregnes som gruppen på 65 år og derover i forhold til gruppen af 15‑64-årige. Ældrekvoten var allerede i 2017 på 37 %, hvilket var højere end de 25 % for regionen.

Det anslås, at ældrekvoten i kommunen i slutningen af fremskrivningsperioden vil være 62 %, hvilket vil betyde, at den bliver næsten dobbelt så stor som de forventede 34 % for hele regionen.

Boligforhold

Skibby
Skibby
Af .

Byen Frederikssund huser med sine 16.186 indbyggere lidt over en tredjedel af befolkningen. Kommunen er desuden kendetegnet ved en lille håndfuld mellemstore byer og en række mindre byer. Lidt over en fjerdedel af befolkningen bor i byer med under 1.000 indbyggere eller i landdistrikterne.

Størstedelen af boligerne er parcel- og stuehuse, mens andelen af etageboliger er forholdsvis lille med kun knap 17 % mod cirka 36 % på landsplan.

Andelen af fritidshuse er større i kommunen end på landsplan: Den udgør næsten en fjerdedel af boligmassen, hvor landsgennemsnittet er 7,8 %. Omfanget af den registrerede feriehusudlejning er dog begrænset.

Tre ud af fire boliger i kommunen er ejerboliger. Det er mere end på landsplan, hvor andelen er 62 %. Samtidig er andelen af udlejnings- og andelsboliger mindre.

Boliger fra 1980’erne udgør en relativt stor andel af boligmassen: 14,3 % af boligerne er opført mellem 1980 og 1989, mens dette kun gælder for 8,8 % på landsplan. En fjerdedel af kommunens boliger er opført før 1950.

Boligpriserne er lidt højere end landsgennemsnittet, men et stykke under niveauet for Region Hovedstaden: I 2016 var gennemsnitsprisen i Frederikssund Kommune 14.700 kr. pr. m2 mod 22.700 kr. pr. m2 i hele regionen. Selv om kommunens boligpriser ligesom priserne i Region Hovedstaden har oplevet stigninger og fald, er forskellen mellem prisniveauerne siden midten af 1990’erne steget støt: Dengang var regionens gennemsnitlige kvadratmeterpriser ca. 25 % højere end Frederikssund Kommunes, mens de i 2016 var ca. 55 % højere.

Indvandring

I Frederikssund Kommune er der en mindre andel indvandrere end i Region Hovedstaden som helhed. Indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 2,5 % af befolkningen, var i 2017 steget til 7,7 %. Det er betydelig færre end i Region Hovedstaden, hvor indvandrere og efterkommere samme år udgjorde 18,9 %.

I tiåret 2008‑17 år er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år, og i 2017 udgjorde de hhv. 2.699 og 766. I 2017 udgjorde andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande 65 % af indvandrergruppen, hvilket er mere end i 2008.

Blandt de 940 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) udgjorde indvandrere fra Polen, Tyskland, Norge, Storbritannien og Sverige tilsammen 55 %. Polen var den største nationalitet (18,2 %) efterfulgt af Tyskland (12 %). Blandt de ikke-vestlige udgjorde indvandrere fra Tyrkiet den største gruppe (17,9 %) efterfulgt af Syrien (17,4 %), Afghanistan og Irak. Tilsammen udgjorde disse fire nationaliteter knap halvdelen af de ikkevestlige indvandrere.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Frederikssund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger