Jægerspris Slot

Sydfløjen på Jægerspris Slot er opført i årene 1590‑1600, men ombygget i 1720’erne, hvor bygningen blev forhøjet med én etage, og det firkantede tårn fik en tvilling mod øst. I forgrunden ses en kronhjort i bronze, der er en kopi af den oprindelige kronhjort i zink af billedhuggeren Adelgunde Vogt. Bronzeudgaven blev opstillet i forbindelse med 125-årsjubilæet for Kong Frederik den Syvendes Stiftelse i 1999.
.

Jægerspris Slot kendes tilbage fra 1300-tallet, og hed oprindelig Abrahamstrup. Det blev i århundreder brugt som kongeligt jagtslot.

Abrahamstrup var anlagt på de kongelige jorder i Hornsherred. Hvornår den opførtes, er uvist, men fra 1300-tallet er der bevaret skriftlige kilder, hvoraf det fx fremgår, at kong Valdemar Atterdag opholdt sig på borgen i 1360. Middelalderen igennem var borgen et yndet opholdssted for de skiftende regenter, og den blev i perioder overdraget til deres respektive dronninger.

I 1673 solgte Christian 5. slottet til hofjægermester Vincents Hahn, men gav ikke slip på det. I jagtsæsonen skulle kongen have værelser til rådighed, og der skulle være stald og foder til hans heste og en indhegning til jagthundene. Fra 1677 blev stedet kaldt Jægerspris Slot. Slottet blev centrum i et eget landsbysamfund, selv om det lå uden for de nærmeste landsbyer. Hahn ejede stedet i seks år, hvorefter Christian 5. købte slottet tilbage.

Under Frederik 7., der købte slottet i 1854, blev det helårsbolig for ham og grevinde Louise Danner. Kongen fiskede gerne i voldgraven siddende fra et værelse på første sal.

Der er ikke bevaret kilder, der beskriver det oprindelige Abrahamstrup. Man ved dog, at den ældst bevarede bygning blev bygget som én fløj i tre etager over en kælder, og i de følgende par hundrede år blev Jægerspris Slot udvidet. Omkring år 1600 blev der opført en fløj mod syd. Den var i røde munkesten og i én etage, men der var ikke forbindelse til nordfløjen. I 1623 blev der tilføjet et trappetårn på den ældste bygning. Under hofjægermester Hahn blev der opført en ladegård og en række lave bygninger omkring slotsgården.

Frederik 4.s bror prins Carl, der i årene 1703‑29 var ejer, forhøjede sydfløjen med en etage og ændrede tagkonstruktionen fra saddel- til valmtag. Sydfløjens tårn blev forhøjet, og der blev bygget et tilsvarende på fløjens østside, så facaden blev symmetrisk. Sydfløjens port blev muret til, og indkørslen flyttet til slottets vestlige side. Jægerspris var nu et regelmæssigt barokanlæg omkring en midtakse, der gik gennem avlsgård, slot og have.

Under Christian 6. blev østfløjen bygget som forbindelse med de to andre fløje. Kuplen på trappetårnet blev erstattet af et spir. Fra midten af 1700-tallet udvidedes anlægget med tilbygninger på hver side og i to etager. Facaden fremstod nu i dansk barok. Bygningen i midten fik gavlkviste mod både nord og syd, og der blev indsat tre vinduer under en trekantet fronton. Da Frederik 7. købte slottet i 1854, blev facaderne pudset. Indvendigt blev der bl.a. lagt nye gulve, indlagt bad og moderne toiletter.

I 1866 åbnede grevinde Danner en del af Jægerspris Slot for publikum for at fastholde mindet om sin mand, den folkekære Frederik 7., der var død tre år forinden, og i dag er der indrettet museum og mindestuer på slottet.

Børnehjemmet

Behovet for børnehjem var stort sidst i 1800-tallet. Således boede der 338 piger på børnehjemmet på Jægerspris Slot i 1886. De 338 piger var fordelt på 17 forskellige hjem, og på billedet ses 4. afdeling af Fasangården omkring år 1900. Grevinde Danners betydning bliver stadig markeret, når børnehjemmet hvert år fejrer hende og Frederik 7.s bryllupsdag d. 7. august.

.

Til minde om Frederik 7. sikrede grevinde Danner, at der ved hendes død blev oprettet et børnehjem for fattige og dårligt stillede piger. Fundatsen for Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris Slot trådte i kraft i maj 1874. Stiftelsen arvede grevindens ejendomme i Hornsherred, herunder Jægerspris gods og slot, og økonomien blev sikret ved drift af skov og landbrug. Børnehjemmet bestod af mindre enheder og lå ved slottet. Et par af dem var tegnet af Martin Borch. Her boede pigerne som små familier med en plejemor, der skulle sikre en opvækst og opdragelse så tæt på en rigtig familie som muligt. Dygtige elever kom på den private realskole i Frederikssund; de øvrige kom i husholdningslære efter 7. klasse.

I 1915 oprettede man landets første hjem for svagere begavede børn og i 1939 et spædbørnshjem. I 1947 blev stiftelsen godkendt til at modtage børn under offentlig forsorg, og fra 1950’erne optog hjemmet også drenge. I 1969 støttede staten oprettelsen af et behandlingshjem for adfærdsvanskelige børn.

Slottets omgivelser

Slotshaven, Julianehøj og Mindelunden udgør et enestående kulturhistorisk anlæg, som afspejler såvel barokspor, inspiration fra engelske haver samt nationale strømninger i slutningen af 1700-tallet. En mur og en række lindetræer plantet i 1794 afgrænser slotsplænen mod nord, hvor en lille symmetrisk kirkegård med hækomkransede gravpartier ligger. Endvidere står tre fynske runesten – to fra Flemløse og en fra Sønderby – som blev hentet til Jægerspris i 1850’erne af den oldtidsinteresserede Frederik 7. Grevinde Danner ligger begravet i en høj i slotsparken.

Arveprins Frederik lod i 1776 jættestuen Monses Høj (i dag Julianeshøj) nordvest for slottet udgrave. Billedhuggeren Johannes Wiedewelt fik betroet opgaven at lave udkast til, hvorledes højen kunne give »Eftertiden Erindring om nationale Ting«.

Højen knytter an til Slotshegn med Mindelunden med en bred lindeallé, der er en del af det allésystem, som gennemkrydser Slotshegn.

Under arbejdet med Julianehøj fik Wiedewelt tillige opgaven at skabe en fædrelandshistorisk mindelund over fremtrædende mænd og begivenheder i Slotshegn ved slottet. Ideen var udtænkt af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Der blev rejst 54 mindestøtter, heraf kun to over fyrstelige personer, mens alle øvrige var over borgerlige og adelige, bl.a. søhelte, statsmænd, historikere, naturvidenskabsmænd, digtere, præster og pædagoger. På nogle støtter er anført flere navne, så i alt 82 personer bliver mindet. Udvælgelsen af personer blev i begyndelsen foretaget af Høegh-Guldberg selv, men fra 1777 blev Ove Mallings bog Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere rettesnor for udvælgelse. Den var organiseret ud fra 18 borgerdyder, fx ædelmod, tapperhed, embedsiver og fortjenester til gavn for staten. De 82 personer kan alle karakteriseres ud fra disse dyder. Mindestøtterne er forskellige, men alle er udført i norsk marmor.

Slotshegn med Mindelunden støder op til slotshaven.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotte

Se alle artikler om Slotshaver