Martin Borch
Faktaboks
Martin Borch
- Født
- 1. marts 1852, Skerngaard ved Skjern
- Død
- 8. februar 1937, København
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
Martin Borch arbejdede inden for tidens historicistiske retning. Især i de tidlige bygninger gjorde mangeartede inspirationskilder sig gældende, eksempelvis nord-italiensk renæssance i Landsarkivet, nederlandsk renæssance i facaden til Højbro Plads 5 og i Nørregade 2 en vis klassicisme, der i øvrigt også viste sig i senere byggerier. Med Andreaskirken indtrådte omkring 1900 en drejning imod et nyt og skærpet forbillede i dansk middelalderarkitektur. Denne tendens kom også til udtryk i det samtidige projekt til Privatbanken. Kendetegnende for disse bygninger er en vis tyngde i bygningskroppen, en stærk plastisk karakter og stor stoflighed, der opstår i samspillet mellem bygningsmassen og teglstenen. Teglstenen, det dominerende byggemateriale, knytter de enkelte bygningsdele sammen i en helhed og anvendtes, sammen med formsten, til en enkel, dekorativ detaljering af murværket. Andreaskirken er særligt repræsentativ for denne formgivning. Som en genfortolkning af den danske landsbykirke tilstræber den gennem sine tunge mure i munkesten at genskabe lidt af middelalderkirkens stemning. B. forestod adskillige restaureringsopgaver og bidrog i aktuelle debatter med mange artikler, især i Architekten; bl.a. var han, hvad der var ret enestående, en varm fortaler for, at C.F. Hansens Christiansborg skulle blive stående og istandsættes efter branden.
Genealogi
Borch, Martin, 1852-1937, arkitekt. *1.3.1852 på Skerngaard ved Skern, ?8.2.1937 i Kbh., begr. i Hørsholm. Forældre: Proprietær Frederik B. og Johanne Frederikke Frausing. ~28.7.1880 i Randlev med Marie Henriette Nyrop, *29.7.1853 på Holmsland, ?10.9.1943 i Kbh., datter af sognepræst Christoffer N. og Helene Ahlmann.
Uddannelse
Randers Latinsk. 1863-66; tømmersv. 1870; C.V. Nielsens Tegnesk., Kbh. 1868-69; Kunstakad. Kbh. 1869-77, lille guldmed. 1878, opm. af middelalderk. på Bornholm 1874; suppl. underv. i akvarelmaling.
