Faktaboks

Ludvig Knudsen
Født
18. august 1843, København
Død
16. marts 1924, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Ludvig Knudsen var i sin ansættelsesperiode hos F. Meldahl bl.a. beskæftiget med restaureringen af Fredensborg. Hans egne værker er tidstypiske i brugen af historiske stilarter, om end de ofte kendetegnes ved et temmelig jævnt niveau. Senklassicismen repræsenteres af Opfostringshuset, rokokoen af Den tysk reformerte menighedsbygning, det romanske af flere af kirkerne, f.eks. Skt. Stefans Kirke, gotikken af Skt. Andreas Kirke og Skydebanemuren, barokken af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Stiftelse og Nyroptidens mere frie, danskprægede holdning af Cloëtta-fabrikken.

Genealogi

Knudsen, Ludvig Harald, 1843-1924, arkitekt. *18.8.1843 i Kbh., ?16.3.1924 smst., begr. smst. (Vestre). Forældre: Kaptajn, urtekræmmer Jens Christian K. og Johanne Jacobsen. ~13.9.1872 i Kbh. med Caroline Sophie Mottlau, *7.7.1854 smst., ?15.3.1937 i Ruds Vedby, datter af tømmerhdl. August Hermann M. og Hansine Larsen.

Uddannelse

I tømrerlære; dimitt. fra Tekn. Inst. 1860; Kunstakad. Kbh. okt. 1860, lille guldmed. 1867 (en protestantisk k.), afg. marts 1869. Ansættelser: Bl.a. hos F. Meldahl.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links