Faktaboks

Johan Schrøder
Født
25. september 1836, København
Død
18. december 1914, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Johan Schrøder arbejdede i historicismens formsprog. Som de fleste af sine samtidige arkitekter bevægede S. sig fra den frie historicisme hen imod en mere stilhistorisk sikker anvendelse af de arkitektoniske virkemidler. Skt. Annæ Plads 17 er et ugraciøst, nygotisk borgerhus, mens hans hovedværk, Hvidøre, er langt mere afklaret. Landstedet har en sikker plandisposition, orienterer sig mod sollyset og giver gennem sin asymmetri mulighed for fleksible tilføjelser. Med Odd-Fellow Palæets koncertsal fik han en passende mulighed for at udfolde sin, med nekrologens ord, måske vel overdrevne luksus med anbringelse af arkitektoniske enkeltheder.

Genealogi

Schrøder, Johan, 1836-1914, arkitekt. *25.9.1836 i Kbh., ?18.12.1914 smst., begr. smst. (Holmens). Forældre: Brødbager Johan Georg S. og Henriette Kirstine Bernstein. ~22.9.1871 i Kbh. med Ida Gustava Glahn, *30.9.1848 smst., ?26.8.1919 smst., datter af premierløjtnant, senere general Poul Egede G. og Ottilie Alberta Caroline Elisa Henriette Seyffarth.

Uddannelse

Tømrerlærling og -svend; Kunstakad. Kbh., perspektivkl. okt. 1852, lille sølvmed. 1861, st. sølvmed. 1862.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links