Arealanvendelsen i Frederikssund Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de markante forandringer, som landskabet har gennemgået de sidste godt 250 år. I perioden er vådbundsarealerne mere end halveret, skovarealet er steget med 50 %, og byarealet er vokset betydeligt, især omkring Frederikssund, Jægerspris, Slangerup og Skibby samt i de kystnære sommerhusområder i Hornsherred. Bemærk, at kortet fra 1768 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.
.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Frederikssund Kommunes nuværende grænser. Definitionerne af de forskellige arealkategorier har skiftet over tid, hvorfor direkte sammenligninger skal foretages med forsigtighed.

.
Landbrugslandskab ved Skibby
Landbrugslandskab ved Skibby
Af .
Sent i juni er hveden endnu ikke fuldt modnet, men indhyller landbrugslandskabet på østsiden af Selsø Sø i Hornsherred i et bølgende tæppe, hvis grønne farve kun brydes af markskellets røde kornvalmuer.
.

I Frederikssund Kommune dominerer det åbne landbrugsland landskaberne i det centrale Hornsherred og omkring bebyggelserne i Frederikssund og Slangerup. Derimod præges toppen af Hornsherred nord for Jægerspris af sammenhængende skovområder afgrænset af strandenge og mere åbne naturområder samt af sommerhusbyen ved Kulhuse længst mod nord.

Som i resten af landet oplevede kommunen en betydelig intensivering i landskabsudnyttelsen efter udskiftningen, og i 1881 var hele 83 % af arealet i omdrift. Kommunens landbrugsareal er dog faldet betydeligt, så det i dag ligger på omkring 57 %. Faldet i antallet af svin og kvæg har været endnu mere udpræget, hvorimod antallet af heste i kommunen er steget. Korn og industrifrø dominerer afgrøderne, og deres andel ligger tæt på landsgennemsnittet. Det gælder også andelen af arealer, som er udlagt til græs og grøntfoder.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Det område, som i dag udgør Frederikssund Kommune, har været udnyttet gennem hele oldtiden. Der er især gjort mange fund fra stenalderen, hvor der i Hornsherred ud mod Isefjord og på østsiden af Roskilde Fjord bl.a. blev drevet fiskeri og jagt. Derudover satte stenalderbefolkningen spor i landskabet på kanten af de lerholdige bakker øst for Frederikssund. Det samme fordelingsmønster gentog sig i bronzealderen, mens befolkningen i jernalderen i mindre grad koncentrerede sig i kystområderne, men søgte længere ind i området. Fra jernalderen er der især gjort fund på de sandede jorder og på overgangen til lerjorden. Fordelingen af de mange fund antyder, at det meste af kommunen antagelig har været ret lysåben i store dele af oldtiden.

Middelalder

I middelalderen udgjorde hele kommunen et intensivt udnyttet kulturlandskab. I Hornsherred blev der etableret ni sogne, og i tidlig middelalder blev der i området øst for Roskilde Fjord ligeledes etableret ni sogne. Hele kommunen må regnes til den intensivt udnyttede agerbygd, som overvejende bestod af store landsbyer med enkelte herregårde. Samtidig er der en overvægt af stednavne af ældste navnetype.

I Dråby Sogn viste kongemagten interesse for den strategisk beliggende nordlige del af Horns Herred og etablerede her en kongsgård, der fra 1300-tallet kendes som Abrahamstrup, det senere Jægerspris Slot. På nordspidsen af halvøen fik skoven lov til at sprede sig, og det nuværende store skovområde er således i høj grad et resultat af menneskelig aktivitet.

1536-1850

I 1688 var ca. 47 % af kommunen under opdyrkning. Dråby Sogn adskiller sig dog fra det generelle billede, da ca. 45 % af sognet omkring år 1800 var skovdækket, og kun 18 % var under plov. Det var også her, at Kulhuse blev anlagt som udskibningsstedet for tømmer og trækul på Christian 4.s tid. Det samlede skovareal i kommunen fyldte dog kun 10 %. Vådområder udgjorde i alt 16 % og bestod især af strandenge langs kysterne, mens græsningsarealer fyldte ca. en fjerdedel af arealet. Gennemgående var kommunen præget af trevangsbrug i de relativt store landsbyer, om end der på det jævne terræn i Hornsherred også blev benyttet kæder af vangelag mellem landsbyerne. I Hornsherred lå der flere herregårde, som dominerede lokalt. Dertil kom Jægerspris, der fortsat var i kongefamiliens eje og i høj grad dominerede sognet. På godsets område lå der desuden enkelte skovhuse, som havde individuelt dyrkningssystem.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landskabsudnyttelsen yderligere intensiveret, og i 1881 var hele 83 % af kommunens areal under omdrift. Derimod var vådområder og skov reduceret til hhv. 6 og 7 %. Med undtagelse af området nord for Jægerspris efterlod det et meget åbent landskab. Omkring 1950 var den landbrugsmæssige udnyttelse fortsat meget høj, og agerlandet dækkede ca. 78 % af arealet. Dog var det samlede skovareal vokset til 10 %. Samtidig begyndte de bebyggede områder at fylde mere i landskabet. Det skyldtes især de bysamfund, der voksede frem omkring Frederikssund, Jægerspris, Slangerup og Skibby. Efter 1960 voksede der også store, kystnære sommerhusområder frem i Hornsherred, bl.a. ved Kulhuse, Over Dråby Strand og Dalby Huse. Udbygningen af infrastrukturen betød efterhånden, at landskabet blev tættere forbundet til hovedstaden, så det begyndte at fungere dels som bosætningsområde med pendling, dels som rekreativt landskab for bybefolkningerne.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Frederikssund Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Frederikssund Kommune og landet som helhed i perioden 1971‑2010. Frem til ca. 1990 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse en smule over landsgennemsnittet. Siden da er udviklingen i kommunen gået langsommere end i landet som helhed. I 2010 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen således 18 ha under landsgennemsnittet.

.

Tilsammen dækker landbrug og gartneri i dag ca. 57 % kommunens samlede areal, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 61 %. Landbrugsarealet er dog ikke jævnt fordelt, og i Ferslev, Skuldelev, Kyndby og Krogstrup Sogne i Hornsherred samt i Sigerslevvester og Snostrup Sogne hhv. nord og syd for Frederikssund dækker landbruget over 70 % af arealet. Derimod ligger andelen af landbrug betydeligt under gennemsnittet omkring bl.a. Frederikssund, Slangerup, Jægerspris, Skibby og Vellerup samt ved Nordskoven og sommerhusområderne på nordspidsen af Hornsherred. Andelen med skov ligger på ca. 15 %, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet på 16 %. Også andelen af både våde og tørre naturområder ligger med andele på hhv. 6,5 og 1,9 % kun en smule under landsgennemsnittet.

Jordbunden i det bakkede morænelandskab er meget varieret. På landbrugsfladen består den hovedsagelig af veldrænede, sand- og lerblandede jorder, men omfatter også magre, fin- og grovsandede jorder; især på nordspidsen af Hornsherred, på Selsøs strandenge og ved Vellerup. I de lavereliggende engpartier findes desuden en del humusjorder.

Det samlede landbrugsareal i kommunen var højt i slutningen af 1800-tallet og frem til lige efter 2. Verdenskrig, men er siden faldet betydeligt. Målt i dyreenheder faldt det samlede husdyrhold med hele 57 % fra 1980 til 2010. Således gik antallet af kvæg og svin tilbage med hhv. 60 % og 58 %, om end hesteholdet steg med næsten 29 %.

De dyrkede afgrøder minder meget om sammensætningen i landet som helhed. Eksempelvis dækker salgsafgrøder i form af korn og industrifrø 64 % af arealet mod 61 % på landsplan, 26 % af arealet er udlagt til græs og grøntfoder mod 29 % på landsplan, og de 3 % af arealet, hvor der dyrkes rodfrugter, svarer til landsgennemsnittet. Af rodfrugter udgør spisekartofler næsten hele arealet. I forhold til det øvrige Sjælland betyder de sandede jorder, at en forholdsvis stor andel af arealet kan vandes. Det udnyttes både i kartoffeldyrkningen og til frilandsgartneri.

Frem til ca. 1990 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse en smule over landsgennemsnittet. Selv om udviklingen er fortsat mod stadig større bedrifter, er den gået langsommere i Frederikssund Kommune end i landet som helhed. I 2010 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Frederikssund Kommune således på kun 46 ha mod et landsgennemsnit på 64 ha.

Kombinationen af kystnærhed, de sandede jorders ringe evne til at tilbageholde næringsstoffer og et stort dyrket areal medfører en stor risiko for udvaskning. De inderste dele af Roskilde Fjord er særlig sårbare over for forurening med spildevand og næringsstoffer fra landbruget. Den større vandudskiftning i Isefjord betyder til gengæld, at vandmiljøet på vestsiden af Hornsherred er mindre sårbart.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Frederikssund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber