Befolkningstallet i Frederikssund Kommune blev fordoblet i perioden, og de vigtigste erhverv i 1970 var industri og håndværk. I 1940 blev Kyndbyværket indviet. Omfattende sommerhusbyggeri begyndte fra omkring 1960 i det nordligste Hornsherred.
Ford i Frederikssund. Af Johannes Hansen/ Frederikssund lokalhistoriske arkiver.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Frederikssund Kommune
Fiskeren Hans Christiansen i Kulhuse Havn i 1925.
I 1908 blev det ved lov besluttet at anlægge en jernbane fra Næstved over Frederikssund til Hillerød. Første etape af Den Sjællandske Midtbane fra Næstved til Hvalsø Station åbnede 1924‑25. I 1928 blev strækningen Hvalsø-Frederikssund indviet, og på dette tidspunkt var jordarbejder udført og viadukter opført på den planlagte fortsættelse af banen på strækningen Frederikssund-Hillerød. I stedet besluttede De danske Statsbaner (DSB) at stoppe anlægsarbejdet, og i 1933 blev det besluttet at nedlægge Den Sjællandske Midtbane. På fotoet er anlæggelsen af jernbanebroen over Roskilde Fjord ved Frederikssund i gang, og med tårnet th. rammes pæle ned i fjordbunden. Den Sjællandske Midtbane kom i samtiden til at stå som et eksempel på fejlslagne investeringer og politiske prioriteringer.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte den nuværende Frederikssund Kommune sig over 13 sognekommuner og en købstadskommune, nemlig Frederikssund. I 1951 blev Frederikssund Købstadskommune udvidet ved en indlemmelse af Ude Sundby Landdistrikt Sognekommune. Oppe Sundby og Snostrup Sognekommuner blev i 1966 sammenlagt til Oppe Sundby-Snostrup Sognekommune, og Skuldelev-Selsø og Ferslev-Vellerup indlemmet i Skibby Sognekommune.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Der skete en fordobling af befolkningstallet i Frederikssund Kommune fra 1920 til 1970. Væksten var kraftigst mellem 1950 og 1970, hvor antallet af indbyggere steg fra 17.445 til 27.947. Hovedparten af denne udvikling foregik i byerne, idet Frederikssund og Ude Sundby voksede fra tilsammen 4.951 indbyggere i 1950 til 8.114 i 1970, mens Slangerup By- og Landsogne i den samme årrække gik frem fra 1.818 indbyggere til 3.456. Det mest markante vækstområde var dog Oppe Sundby Sogn, hvor der blev skabt en ny villaby i årene omkring 1950. I dette sogn voksede befolkningstallet fra 1.124 i 1950 til 3.323 i 1970. Også Kyndby Sogn oplevede en bemærkelsesværdig udvikling. Her lå befolkningstallet i 1930 på 297, men i 1950 var det steget til 822. Baggrunden var anlæggelsen af elektricitetsværket Kyndbyværket med tilhørende villaby, som kunne huse langt over hundrede medarbejdere og deres familier. Et andet område, hvor der skete en vigtig bebyggelsesmæssig udvikling, var det nordligste Hornsherred, som tidligere havde været næsten folketomt, men som nu blev et populært opholdssted for ferierende københavnere. Sommerhusbyggeri i større omfang begyndte dog først omkring 1960.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Den Sjællandske Midtbane kom til at forbinde Frederikssund med Ringsted via Skibby fra 1928. Banen skulle føres videre til Hillerød, men det blev ikke realiseret. Strækningen, som kun eksisterede indtil 1936, fik ingen reel betydning for udviklingen på de steder, hvor banen fik en station. Når Skibby, der var en af disse stationsbyer, i første halvdel af 1900-tallet udviklede sig til et lokalt økonomisk centrum for en stor del af Hornsherred, skyldes det snarere en fordelagtig vejmæssig beliggenhed.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Erhvervsudvikling
Endnu i midten af 1900-tallet var landbruget det erhverv, der beskæftigede flest personer i en stor del af sognene. En opgørelse i 1951 viser, at landbrugsjorden udgjorde 78 % af arealet i landsognene under ét, og i flere af sognene var tallet oppe omkring 90 %. Kornmarkerne optog stadig lidt over en tredjedel af det samlede areal i landsognene. Også i de to bykommuner var der store landbrugsområder, og i Frederikssund udgjorde de i 1951 49 % af det samlede areal og i Slangerup 67 %.
Ved folketællingen i 1970 var der i kommunen beskæftiget 1.300 personer inden for landbruget, og de udgjorde 10 % af alle erhvervsaktive. Andelen var højst i sognene Ferslev, Selsø og Vellerup, men ingen af disse steder var mere end en tredjedel af den erhvervsaktive befolkning beskæftiget med landbrug. I 1970 var fremstillingsvirksomhed, dvs. industri og håndværk, nu klart den vigtigste erhvervsgren, idet den beskæftigede 30 % af arbejdsstyrken, og i næsten alle sogne drejede det sig om mindst 25 %. Herefter fulgte administration og liberale erhverv med 19 %, bygge- og anlægsvirksomhed med 15 % og handel med 14 %. Derimod arbejdede kun 4 % inden for servicesektoren. Kyndby Sogn udmærkede sig ved en meget skæv erhvervsstruktur takket være Kyndbyværket, idet ikke færre end 228 af de 387 erhvervsaktive arbejdede inden for fremstillingsvirksomhed.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik
Efter 1915 blev Frederiksborg Amts 5. valgkreds delt mellem 3. kreds (Hillerødkredsen) og 4. kreds (Frederiksværkkredsen). Ved alle folketingsvalg siden 1920’erne var Socialdemokratiet det største parti i Frederikssund, Ude Sundby og Oppe Sundby, mens Venstre dominerede i hovedparten af landsognene. Venstre vandt også de fleste valg i Slangerup Bykommune og Skibby, men især i Skibby stod de to store partier ofte næsten lige. Derimod fik Socialdemokratiet flest stemmer i Gerlev-Dråby Kommune ved næsten alle folketingsvalg siden 1935, og i Kyndby-Krogstrup var Socialdemokratiet klart det største parti fra og med 1940’erne.
Under Besættelsen 1940‑45 var der aktive modstandsgrupper, der gennemførte enkelte sabotageaktioner i Frederikssund.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
