Opslag af Skibbykrøniken. Noterne i margenen stammer fra den lidt yngre historiker Peder Olsens hånd, som brugte Skibbykrøniken til sine egne historiske værker. Det originale håndskrift er senere blevet indbundet. Man ved ikke hvorfor – eller hvornår – krøniken blev indemuret i væggen i Skibby Kirke.
.

Poul Helgesen var reformkatolsk teolog. Hans kendteste værk, der handler om de politiske konflikter fra begyndelsen af 1500-tallet til 1534, kaldes Skibbykrøniken, fordi det i 1650 blev fundet indemuret i Skibby Kirke. Samme år blev den 15-årige Thomas Kingo sendt fra fødebyen Slangerup til Latinskolen i Frederiksborg, og i 1668 vendte han tilbage som præst ved byens kirke. Her begyndte han at digte, og på en lysekrone i kirken finder man indskriften, der begynder: »DIT ORD O GVD DET ER DIN KIRKES LYSE KRONE«.

I 1880 kom den grundtvigianske kristendom til egnen, da Morten Pontoppidan flyttede sin højskole til Jørlunde. Lærerstaben talte også hans lillebror Henrik Pontoppidan. På egnen oplevede Henrik Pontoppidan en fattigdom og undertrykkelse, der inspirerede ham til de realistiske og socialt indignerede landsbyhistorier i Stækkede Vinger (1881), Landsbybilleder (1883) og Fra Hytterne (1887). Han blev gift med en lokal gårdmandspige, og de fæstede bo i Østby. »Naadsensbrød«, der udkom som artikel i Morgenbladet i 1885 og blev optrykt i flere lokale aviser, omhandler Trine Bødker, som kommer »paa Kassen«, dvs. i fattighuset. En lokal kvinde kendt under dette navn klagede i de lokale aviser over fremstillingen. Pontoppidan omarbejdede artiklen til en novelle med samme titel, der udkom i Fra Hytterne, hvor kvinden, med navnet Stine, omtales som en »drukken og splittergal Kjælling«.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Frederikssund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur