Befolkningstallet i Egedal Kommune blev mere end fordoblet fra 1971 til 2018, hvor det nåede op på 43.000. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil der være en fortsat stigning til over 46.000 i 2045.
Kommunen har en meget høj andel af ejerboliger og kvadratmeterpriser, der ligger lidt under niveauet i Region Hovedstaden.
Figur 1. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2018 og i fremskrivningen til 2045 for Egedal Kommune og hele landet.
Figur 2. Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Egedal Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
Befolkningen i Egedal Kommune voksede med 70 % i løbet af 1970’erne. Derefter var der i de følgende årtier en svagere stigning.
Den årlige forskel mellem kommunens til- og fraflyttede (nettofraflytningen) var i perioden 2008 til 2017 meget svingende, med et årligt gennemsnit på 20 tilflyttede. I fremskrivningsperioden fra 2017 forventes fra 2026 en begrænset nettotilflytning.
I årene 2008‑17 har den årlige nettoindvandring til Egedal Kommune gennemsnitlig været 123 personer, med et maksimum på 248 i 2015.
Der har i tiåret 2008‑17 været et fødselsoverskud (flere levendefødte end døde) i alle årene med et gennemsnit på 140. Fødselsoverskuddet har imidlertid været faldende, fordi antallet af levendefødte er faldet 8 %, mens antallet af døde er steget i alt 45 % fra 2008 til 2017. I fremskrivningen fra 2017 vurderes det, at der fortsat vil være et fødselsoverskud, men at det mindskes yderligere.
Den samlede fertilitet var med 2.212 i 2017 højere i Egedal Kommune end i regionen. Tallet viser for året, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Egedal Kommune er med 29,5 år i 2017 lidt lavere end i regionen (30,4 år), men på niveau med hele landet. Mænd i Egedal Kommune, der i 2017 blev fædre for første gang, havde en gennemsnitsalder på 31,9 år, hvilket også var lidt lavere end i regionen.
Befolkningens aldersfordeling i 2018 ses i Figur 1. De 0‑14-årige udgjorde 19,6 % af befolkningen i Egedal Kommune, hvilket er over andelen i landet som helhed.
De 15‑64-årige udgjorde 61,7 % af befolkningen i kommunen i 2018. Ifølge fremskrivningen falder andelen i denne aldersgruppe til 56,0 % i 2045. Der forventes desuden en vækst i gruppen over 65 år fra 18,6 % i 2018 til 23,9 % i 2045. Samlet sker der i kommunen en stigning i den såkaldte ældrekvote, men stigningen er lidt mindre end på landsplan.
Gruppen af indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 2,7 % af befolkningen i Egedal Kommune. Den er steget støt gennem årene og var i 2018 på 9,2 %. Det er dog en mindre andel end i landet som helhed (13,3 %) og mindre end halvdelen af andelen i Region Hovedstaden, hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 19,4 %.
Efter to årtiers vækst er antallet af indvandrere i 2018 nået op på 3.029.
Blandt de 1.116 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var ca. en femtedel fra Polen, og 11 % fra Tyskland, mens indvandrere fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Sverige hver udgjorde mellem 7,2 og 6,6 %.
Blandt de 1.913 ikke-vestlige indvandrere havde hhv. 12,5 % og 12,1 % oprindelse i Syrien og Tyrkiet, mens borgere fra Iran, Kina, Afghanistan og Irak hver udgjorde omkring 6 %.
I den nordlige ende af Ganløse ligger de almennyttige rækkehuse Teglværksparken fra 1993.
Egedal Kommune har en høj andel privatejede boliger. Næsten otte ud af ti er ejerboliger mod kun ca. seks ud af ti på landsplan. Omvendt er andelen af almene boliger noget lavere end på landsplan. Egedal Kommune har ganske få andelsboliger og private udlejningsboliger.
Kommunen har en lille andel af boliger fra før 1920 (knap 6 %), og boligmassen stammer langt overvejende fra perioden efter 1960. Især er kommunen præget af byggeri fra 1970’erne, hvor næsten en tredjedel af kommunens boligmasse er opført.
Kun knap 10 % af boligerne i Egedal Kommune er etageboliger, hvilket er meget anderledes end på landsplan, hvor det gælder cirka 36 %, og i Region Hovedstaden, hvor det gælder næsten 59 %. Derimod udgør parcelhuse samt række-/kædehuse tilsammen 86 % af boligerne i Egedal Kommune.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel-/rækkehuse i kommunen var i 2016 med 19.200 kr. pr. m² langt over landsgennemsnittet (på 12.500 kr. pr. m²), men samtidig noget mindre end de 22.700 kr. pr. m² for Region Hovedstaden. Det hører med i billedet, at boligerne i Egedal Kommune typisk er langt større end i regionen som helhed. Andelen af boliger på over 100 m² er på 72 % mod kun 37 % for regionen.
Læs mere om samfund og erhverv i Egedal Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Befolkning og boliger
