Politik og planer i Egedal Kommune

Egedal var en af de nydannede kommuner, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort. Før sammenlægningen mellem Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner blev en realitet, var flere andre muligheder dog på bordet.

Slangerup Kommunes borgmester, Bent Lund (V), foreslog allerede i 2002, at seks kommuner – Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke – burde sammenlægges. Ideen blev imidlertid afvist af kommunalbestyrelserne i Stenløse og Ølstykke, som fandt, at en sådan kommune ville blive for stor, og at orienteringen i kommunen ville blive mod Frederikssund og ikke Københavnsområdet, som borgerne i de to kommuner var mest knyttet til.

For Ledøje-Smørum Kommunes vedkommende var der trods tætte bymæssige bånd ikke markant tilslutning til en sammenlægning med naboen mod øst, Ballerup Kommune. Da det stod klart, at kommunen med sine kun lidt over 10.000 indbyggere ikke fik lov til at fortsætte alene, blev der d. 21. december 2004 afholdt en folkeafstemning. Her støttede 63,2 % af de afgivne stemmer en ny kommune sammen med Stenløse og Ølstykke, mens 35,9 % foretrak en fusion med Ballerup Kommune. Hermed var vejen banet for den nye Egedal Kommune.

Det politiske samarbejde i den nye kommunalbestyrelse blev i begyndelsen præget af splittelsen i Venstre og det såkaldte borgmesterkup. Da den nye borgmester, Svend Kjærgaard Jensen, efter sin eksklusion fra Venstre dannede Egedal-Listen i januar 2007, fik han følgeskab af tre tidligere Venstremedlemmer af kommunalbestyrelsen, alle med rødder i Ølstykke. Der var fortsat et borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen, som bestod af 27 medlemmer, men Venstres gruppe var blevet reduceret fra ti til seks medlemmer.

Samtidig var det svært for den nye kommune at finde sin identitet. Der var ingen fælles politisk kultur, og forskellighederne imellem de tre fusionerede kommuner var mere iøjnefaldende end lighederne. Ledøje-Smørum havde sin identitet som forstadskommune tæt på Ballerup. Stenløse var præget af flere bysamfund, mens Ølstykke kun havde én dominerende by og dermed ét naturligt center.

Svend Kjærgaard Jensens borgmestertid var således præget af, at Egedal var en ny og ung kommune, hvori de tre gamle kommuner skulle finde hinanden.

Ved valget i 2009 opnåede den tidligere Stenløseborgmester Willy Eliasen (V) et godt valg med over 3.000 personlige stemmer. Egedal-Listen fik kun et enkelt mandat, og dermed kunne Willy Eliasen i andet forsøg sætte sig i borgmesterstolen i Egedal Kommune. Det Konservative Folkeparti fik ganske vist seks mod Venstres fem mandater, men valgte at støtte Willy Eliasens forsøg på at skabe et bredt samarbejde.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Serviceniveauet på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet var meget forskelligt i de tre oprindelige kommuner, og da reformen af det daværende udligningssystem også gav Egedal Kommune problemer, var der i Willy Eliasens første borgmesterperiode fokus på at sikre en sund økonomi. Indgrebene var mærkbare for borgerne, og tilfredsheden med den nye kommune var ikke høj.

Efter valget i 2013 stod den borgerlige fløj fortsat stærkt i Egedal Kommune, og Willy Eliasen kunne efter en bred politisk konstituering fortsætte som borgmester.

I begyndelsen af 2017 overlod den 74-årige Willy Eliasen borgmesterposten til sin 25 år yngre partifælle Karsten Søndergaard, der efter valget i november 2017 bevarede posten.

Kommunalvalget i 2021 resulterede i, at begge kommunens to store partier mistede mandater, Venstre tabte to, Socialdemokratiet et, så hver endte på fem mandater. Samtidig fik den nye lokalliste, Ny Egedal, fik fire mandater. I løbet af valgnatten indgik Venstre og Socialdemokratiet – sammen med Det Konservative Folkeparti og De Radikale – en konstitueringsaftale der betød, at den siddende venstreborgmester Karsten Søndergaard kunne fortsætte.

Fire dage senere havde Socialdemokratiet fortrudt og lavede en ny og bredere konstituering, som rakte fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti. Denne endelige aftale gjorde den 44-årige Vicky Holst Rasmussen (S) til kommunens første kvindelige borgmester. Vicky Holst Rasmussen, der før borgmesterposten var faglig sagsbehandler i HK, blev valgt ind først gang i 2017.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Serviceniveauet var i 2008 ifølge opgørelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet noget over landsniveauet, men faldt over de følgende ti år.

Udgifter pr. folkeskoleelev i Egedal Kommune var i 2017 66.512 kr. – på landsplan var beløbet 65.829 kr. Ældre- og handicapudgifter pr. ældre var i 2017 45.848 kr. i Egedal Kommune, mens beløbet på landsplan var 54.489 kr.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 næsten 20 % højere end landsgennemsnittet.

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Udskrivningsprocenten har siden 2009 været uændret på 25,7 % og dermed lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Egedal Kommune opkræver i lighed med en tredjedel af landets kommuner den såkaldte dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Egedal Kommune er stadig en ung kommune, og identiteten er ikke rodfæstet. Kommunen er ud over den rige natur præget af en række forskellige bysamfund og nærheden til hovedstadsområdet med dets mange arbejdspladser.

Kommunen lægger i sine fremtidsplaner vægt på både at få fastholdt og styrket mangfoldigheden i forhold til lokalsamfundene, naturen og kulturen. Mangfoldigheden skal styrkes i forhold til boligudbuddet, så det bliver muligt for borgere i flest mulige livssituationer at blive i kommunen. Derfor satses der på at øge antallet af arbejdspladser gennem nye erhvervsområder og på et større udbud af forskellige boligtyper. Det største projekt er udviklingen af bydelen Egedal By omkring Egedal Station og det nye rådhus og sundhedscenter, der blev indviet i 2014. Centralt er at beskytte de mange natur- og kulturmuligheder og samtidig gøre kommunen åben og tilgængelig gennem et udbygget gang- og cykelstinet.

Planstrategien fra 2015 havde overskriften »Hverdag og fællesskab i bevægelse«.

Læs mere om samfund og erhverv i Egedal Kommune

Læs videre om

• Politik 1850-1920
• Politik og social omsorg 1920-1970
• Politik og uddannelse 1970-2007

Læs også om

• Egedal Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Egedal Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Egedal Kommune

Se alle artikler om Politik og planer