Egedal Rådhus. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Egedal Kommune

Artikelstart

Da fusionen mellem Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner i december 2004 faldt på plads, var det først meningen, at den nye kommune skulle hedde Kongsdal. Efter trussel om sagsanlæg fra ejeren af godset Kongsdal (ved Mørkøv i Holbæk Kommune) samt klager fra flere privatpersoner med efternavnet Kongsdal besluttede sammenlægningsudvalget at ændre navnet. Egedal havde tidligere været med på listen over forslag, fordi flere gårde i kommunen havde dette navn.

Ikke kun navnet gav anledning til strid. Den første konstitueringsaftale efter kommunalvalget i 2005 indebar, at Stenløse Kommunes borgmester, Willy Eliasen (V), skulle være formand for sammenlægningsudvalget og dermed fra d. 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune. Men kort før det afgørende møde i sammenlægningsudvalget for Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner gik tre Venstrefolk fra Ølstykke og en fra Ledøje-Smørum i stedet sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at pege på Ølstykke Kommunes borgmester, Svend Kjærgaard Jensen (V), som Egedal Kommunes første borgmester. Det nye flertal fandt, at den oprindelige konstituering havde givet for stor indflydelse til Stenløse.

Svend Kjærgaard Jensens brud på den oprindelige konstitueringsaftale medførte, at han og andre Venstrefolk fra Ølstykke blev ekskluderet af partiet. I begyndelsen af 2007 stod han bag dannelsen af Egedal-Listen.

Den nye kommunes politiske landskab

Egedal var en af de nydannede kommuner, da Strukturreformen med virkning fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort. Før sammenlægningen mellem Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum Kommuner blev en realitet, var flere andre muligheder dog på bordet.

Slangerup Kommunes borgmester, Bent Lund (V), foreslog allerede i 2002, at seks kommuner – Frederikssund, Skibby, Jægerspris, Slangerup, Stenløse og Ølstykke – burde sammenlægges. Ideen blev imidlertid afvist af kommunalbestyrelserne i Stenløse og Ølstykke, som fandt, at en sådan kommune ville blive for stor, og at orienteringen i kommunen ville blive mod Frederikssund og ikke Københavnsområdet, som borgerne i de to kommuner var mest knyttet til.

For Ledøje-Smørum Kommunes vedkommende var der trods tætte bymæssige bånd ikke markant tilslutning til en sammenlægning med naboen mod øst, Ballerup Kommune. Da det stod klart, at kommunen med sine kun lidt over 10.000 indbyggere ikke fik lov til at fortsætte alene, blev der d. 21. december 2004 afholdt en folkeafstemning. Her støttede 63,2 % af de afgivne stemmer en ny kommune sammen med Stenløse og Ølstykke, mens 35,9 % foretrak en fusion med Ballerup Kommune. Hermed var vejen banet for den nye Egedal Kommune.

Det politiske samarbejde i den nye kommunalbestyrelse blev i begyndelsen præget af splittelsen i Venstre og det såkaldte borgmesterkup. Da den nye borgmester, Svend Kjærgaard Jensen, efter sin eksklusion fra Venstre dannede Egedal-Listen i januar 2007, fik han følgeskab af tre tidligere Venstremedlemmer af kommunalbestyrelsen, alle med rødder i Ølstykke. Der var fortsat et borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen, som bestod af 27 medlemmer, men Venstres gruppe var blevet reduceret fra ti til seks medlemmer.

Samtidig var det svært for den nye kommune at finde sin identitet. Der var ingen fælles politisk kultur, og forskellighederne imellem de tre fusionerede kommuner var mere iøjnefaldende end lighederne. Ledøje-Smørum havde sin identitet som forstadskommune tæt på Ballerup. Stenløse var præget af flere bysamfund, mens Ølstykke kun havde én dominerende by og dermed ét naturligt center.

Svend Kjærgaard Jensens borgmestertid var således præget af, at Egedal var en ny og ung kommune, hvori de tre gamle kommuner skulle finde hinanden.

Ved valget i 2009 opnåede den tidligere Stenløseborgmester Willy Eliasen (V) et godt valg med over 3.000 personlige stemmer. Egedal-Listen fik kun et enkelt mandat, og dermed kunne Willy Eliasen i andet forsøg sætte sig i borgmesterstolen i Egedal Kommune. Det Konservative Folkeparti fik ganske vist seks mod Venstres fem mandater, men valgte at støtte Willy Eliasens forsøg på at skabe et bredt samarbejde.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Egedal Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 5 4 5 6
B. Radikale Venstre 1 1 2 3
C. Det Konservative Folkeparti 8 6 4 2
F. Socialistisk Folkeparti 2 3 1 1
I. Liberal Alliance - - 1 1
O. Dansk Folkeparti 1 1 2 2
V. Venstre 10 5 6 6
Ø. Enhedslisten - - - -
Å. Alternativet - - - 0
E. Egedal-listen - 1 - -
I alt 27 21 21 21
Kvinder 8 5 6 9
Mænd 19 16 15 12
Stemmeprocent 77,1 % 73,7 % 77,3 % 75,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Serviceniveauet på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet var meget forskelligt i de tre oprindelige kommuner, og da reformen af det daværende udligningssystem også gav Egedal Kommune problemer, var der i Willy Eliasens første borgmesterperiode fokus på at sikre en sund økonomi. Indgrebene var mærkbare for borgerne, og tilfredsheden med den nye kommune var ikke høj.

Efter valget i 2013 stod den borgerlige fløj fortsat stærkt i Egedal Kommune, og Willy Eliasen kunne efter en bred politisk konstituering fortsætte som borgmester.

I begyndelsen af 2017 overlod den 74-årige Willy Eliasen borgmesterposten til sin 25 år yngre partifælle Karsten Søndergaard, der efter valget i november 2017 bevarede posten.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Egedal Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 21,3 % 20,9 % 24,9 % 24,5 %
B. Radikale Venstre 5,9 % 10,9 % 5,1 % 9,3 %
C. Det Konservative Folkeparti 14,1 % 5,9 % 4,1 % 8,7 %
D. Nye Borgerlige - - - 3,2 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 1,0 %
F. Socialistisk Folkeparti 9.5 % 6,5 % 3,5 % 7,1 %
I. Liberal Alliance - 6,9 % 9,9 % 3,1 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,3 % 0,3 % 0,8 %
O. Dansk Folkeparti 13,8 % 12,1 % 22,1 % 9,0 %
P. Stram Kurs - - - 1,5 %
V. Venstre 29,8 % 32,6 % 21,8 % 25,0 %
Y. Ny Alliance 3,8 % - - -
Ø. Enhedslisten 1,4 % 4,0 % 5,0 % 4,5 %
Å. Alternativet - - 3,3 % 2,1 %
Stemmeprocent 91,8 % 92,6 % 90,8 % 89,6 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Serviceniveauet var i 2008 ifølge opgørelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet noget over landsniveauet, men faldt over de følgende ti år.

Udgifter pr. folkeskoleelev i Egedal Kommune var i 2017 66.512 kr. – på landsplan var beløbet 65.829 kr. Ældre- og handicapudgifter pr. ældre var i 2017 45.848 kr. i Egedal Kommune, mens beløbet på landsplan var 54.489 kr.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 næsten 20 % højere end landsgennemsnittet.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Egedal Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2008 2017
Serviceniveau (DK=1,00) 1,08 1,01
Udskrivningsprocent 25,0 % 25,7 %
Grundskyldpromille 23,98 ‰ 23,98 ‰

*ØKONOMI- OG INDENRIGS – MINISTERIET – NOEGLETAL.DK

Udskrivningsprocenten har siden 2009 været uændret på 25,7 % og dermed lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Egedal Kommune opkræver i lighed med en tredjedel af landets kommuner den såkaldte dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Projektet med en SuperZOOkelsti skal øge brugen af cykelhjelme. På den 2,3 km lange cykelsti mellem Veksø og Stenløse har kommunen opstillet ni skulpturer af dyr, som lyser op ved et tryk på en chip på cykelhjelmen. Her ses visualisering af Lolle & Nielsen.

.

Egedal Rådhus og Sundhedscenter, indviet i 2014, ligger i den nye bydel Egedal By.

.

Egedal Kommune er stadig en ung kommune, og identiteten er ikke rodfæstet. Kommunen er ud over den rige natur præget af en række forskellige bysamfund og nærheden til hovedstadsområdet med dets mange arbejdspladser.

Kommunen lægger i sine fremtidsplaner vægt på både at få fastholdt og styrket mangfoldigheden i forhold til lokalsamfundene, naturen og kulturen. Mangfoldigheden skal styrkes i forhold til boligudbuddet, så det bliver muligt for borgere i flest mulige livssituationer at blive i kommunen. Derfor satses der på at øge antallet af arbejdspladser gennem nye erhvervsområder og på et større udbud af forskellige boligtyper. Det største projekt er udviklingen af bydelen Egedal By omkring Egedal Station og det nye rådhus og sundhedscenter, der blev indviet i 2014. Centralt er at beskytte de mange natur- og kulturmuligheder og samtidig gøre kommunen åben og tilgængelig gennem et udbygget gang- og cykelstinet.

Planstrategien fra 2015 havde overskriften »Hverdag og fællesskab i bevægelse«.

Sammen med 13 andre kommuner var Egedal i 2014 med til at udarbejde en vision, der mundede ud i Charter for unges deltagelse i byudvikling og samfundsplanlægning. Campingvognen Egedal Caravan kørte rundt for at hente viden, og 138 unge bidrog med tanker om fremtiden.

.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Egedal Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer