Endnu i 1960’erne havde området et landligt præg, men derefter foregik en forvandling fra landsogne til forstad. Da urbaniseringen satte ind, var dialekten allerede udtyndet ligesom i størstedelen af Sjælland, men endnu i 1982 kunne enkelte ældre borgere bruge udtryk som i go’er je sku hat/væt (i går da jeg skulle have haft/været), i’en (en), nu’e (nå), hyer (høre), y:w (uge). Desuden kunne man møde stødformer som juwlstjär’n (julestjerne), i de sam’m (i det samme) og ka’a (kan).
Enkelte sjællandske træk kan stadig høres, men ikke i stort tal og ikke systematisk. Den overvejende del af de relativt veluddannede indbyggere taler umarkeret københavnsk standarddansk uden tydelige sociale konnotationer.
