Faktaboks

Areal
40,1 km²
Højeste punkt
41,3 m.o.h.
Kystlinje
11 km
Region
Sjælland
Stift
Roskilde
Provsti
Greve-Solrød (del af)
Antal sogne
5
Befolkningsudvikling
3.454 personer (1950), 16.319 personer (1980), 23.441 personer (2021)
Befolkningstæthed i kommunen
585 personer/km² (2021)
Befolkningstæthed i Danmark
136 personer/km² (2021)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,6 år (2021)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,0 år (2021)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
358.894 kr. (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
304.023 kr. (2020)
Hjemmeside

solrod.dk

Kort over Solrød Kommune.

.

Solrød Kommunes logo.

.
Solrød Byvej er en af de centrale trafikårer i kommunen. Det skyldes dels, at vejen går forbi Solrød Center, dels at vejen passerer både Køge Bugt Motorvejen og S-togslinjen.
.
Solrød Center tæt på Solrød Strand Station er det vigtigste indkøbsområde med en bred vifte af forretninger, caféer og restauranter. Gågaderne er bl.a. kendetegnede ved de lange rækker af lindetræer. Centeret blev opført i midten af 1970’erne, hvor befolkningstallet i byen steg markant.
.

Målt på befolkningstal og areal er Solrød Kommune en af landets mindre kommuner. Cirka 23.500 indbyggere bor på de ca. 40 km2. Solrød er en bosætningskommune, hvor mange bor i ejerboliger fra 1970’erne og 1980’erne, og hele 83,8 % af de erhvervsaktive pendler på arbejde til andre kommuner, især til København. Indkomstniveauet er en del over landsgennemsnittet, og der er tradition for borgerligt flertal. Befolkningstallet var lige netop stort nok til, at Solrød Kommune kunne forblive sin egen ved Strukturreformen i 2007. Flertallet i byrådet ønskede at bevare den eksisterende kommune, og således blev det. Nabokommunerne er efter 2007 Greve mod nord, Roskilde mod vest og Køge mod syd. Køge Bugt afrunder kommunen mod øst ved en 11 km lang kyststrækning, som i den sydlige ende rummer en lagunesø og den ca. 2 km lange halvø Staunings Ø, der siden 1954 har været fredet og byder på gode levebetingelser for vand- og vadefugle.

Landskabet er dannet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid og ligger på Heden, som er et større område mellem Taastrup, Køge og Roskilde. Der er tale om en slette med en jordbund af moræne, som har dannet basis for et omfattende landbrug. Længere nede i undergrunden under istidsaflejringerne ligger kalksten, der blev aflejret for 66‑62 mio. år siden. I 1843 iværksattes brydning af kalken ved Karlstrup, og i 1958 overtog Aalborg Portland Karlstrup Kalkgrav og anlagde en cementfabrik. Herefter blev kalken brugt som råstof til cement, der igen bruges til fremstilling af beton, som var efterspurgt til datidens store byggeprojekter i Storkøbenhavn. Undervejs blev der pumpet vand ud og gravet ned til 18 m under havets overflade. Kalkbrydningen stoppede i 1975, og vandet er nu tilbage. I dag findes der således en kold, turkisblå sø, der er Sjællands klareste, og området er blevet et populært udflugtsmål. Af andre vigtige naturområder skal nævnes den nærliggende Karlstrup Mose samt Trylleskoven, der er en lille klitplantage ned til Karlslunde Strand.

Ved Trylleskoven er der fra ældre stenalder fundet bopladser, og tæt på Karlstrup Kalkgrav er der fra yngre stenalder fundet en stor samlingsplads. I bronzealderen rejstes gravhøje nord for Solrød, og fra jernalderen er der gjort rige fund, og gårdene begyndte allerede tidligt i jernalderen at samle sig til egentlige landsbyer. Byerne Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved og Solrød stammer alle fra middelalderen, hvor der blev rejst stenkirker. Området oplevede vækst i 1500-tallet, stagnation og tilbagegang i 1600-tallet og igen vækst i 1700-tallet. Udskiftningen af landsbyerne skete i perioden ca. 1780‑1810. Den første jernbane gennem kommuneområdet anlagdes i 1870 og gik mellem Roskilde over Køge til Næstved. 65 år senere blev Gammel Køge Landevej indviet, og der blev bygget sommerhuse ved stranden ud for den oprindelige landsby Solrød. Strandområdet udviklede sig og blev et populært udflugtsmål med pensionater og hoteller som Tryllevælde Badehotel. Nogle cyklede til området og boede i telt ved stranden.

I 1960’erne tog udviklingen fart. Fingerplanen fra 1947 blev suppleret i 1961 med Køge Bugt-planen og skabte grobund for en stærkt voksende befolkning. Boligbyggerier og udvidelser af infrastrukturen blev indledt, særligt i de nye strandbyer øst for de oprindelige landsbyer. Køge Bugt Motorvejen åbnede i 1972, og S-toget fra København standsede for første gang i kommunen i 1979. Stationsområder fik etageboliger og indkøbscentre, nye industriområder opstod, og hele området fik karakter af forstad til København. Solrød Strand, der i dag er kommunens største by med ca. 17.000 indbyggere, er resultatet af denne udvikling. Ud over indkøbsområdet Solrød Center med supermarkeder, forretninger, restauranter mv. er det også i Solrød Strand, at kommunens rådhus, bibliotek, gymnasium, idrætscenter og svømmehal er at finde. Her ligger også Uglegårdsskolen, der blev bygget 1972‑74. Skolen med dens eksperimentelle arkitektoniske stil er fredet, og en model af den er at finde på Museum of Modern Art i New York. Kommunens nyeste kirke, Solrød Strandkirke, blev indviet i 1982. Den modernistiske kirke er tegnet af Keld Wohlert og Niels Munk, og flere kunstnere har bidraget med værker, herunder Karen Strand, der har skabt kirkens alterkors.

Syd for Solrød Strand og øst for den oprindelige landsby Jersie ligger Jersie Strand, som blev koblet til S-togsnettet i 1983. Længere inde i landet i kommunens vestlige del ligger byen Havdrup. Stationen på jernbanen mellem Køge og Roskilde blev anlagt ca. 3 km sydøst for det nuværende Gammel Havdrup. Stationsbyen har tidligere huset både bryggeri, trævarefabrik og virksomheden Scan- Globe, der producerede glober. Havdrup er vokset markant i indbyggertal og huser ca. 20 % af kommunens befolkning.

Gymnastik, fodbold og badminton er populære i kommunen på samme måde som musik og korsang, der fx dyrkes i gospelkoret Joyful Noise, hos harmonikaspillerne i Sydkystens Rynkeholdere og i foreningen Solrød Opera. Kommunen huser også et af Danmarks mindste museer, der ligger i en tidligere transformatortårn. Solrød Bibliotek og Kulturhus er centralt for kulturlivet, og det offentlige rum er rigt på værker skabt bl.a. af den lokale kunstner Klaus Petersen.

Kommunevåben

Solrød Kommunes våben.

.

Våbenet er inspireret af det gamle navn Ulvemose, hvilket der henvises til ved brug af et ulvetandssnit, der deler skjoldet i guld og rødt, som henviser til kommunenavnet Solrød. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 12. juli 1974 og er tegnet af Aage Wulff. Blasonering (beskrivelse): Af et ulvetandssnit skrådelt af guld og rødt.

Natur og Landskab

Mellem Firemileskoven og Møllebæk på grænsen til Greve Kommune ligger et småkuperet landskab, som blev dannet under sidste istid. Gennem området løber et dalstrøg kaldet Ellesmade, der blev dannet af smeltevandsstrømme fra isen. Dalen var tidligere dybere, men er siden istiden fyldt op med tørv. Under 2. Verdenskrig blev tørven gravet op og udnyttet til brændsel, og den lille sø øst for motorvejen er et levn fra udgravningen.

.

Solrød Kommune ligger ud til Køge Bugt, og landskabet er formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Kommunen ligger i det, der kaldes for Heden, og som udgør trekantområdet mellem Taastrup, Køge og Roskilde. Navnet skyldes, at området er fladt som en hedeslette, men i modsætning til hedesletter i almindelighed er Heden et meget frugtbart område med en jordbund af moræne.

Siden stenalderen har kommunen været beboet, især ude ved kysten og langs åerne. Kommunens fem sogne blev oprettet ved middelalderens begyndelse, og den gode, frugtbare jord blev intensivt opdyrket, navnlig efter udskiftningen. I 1881 var ca. 80 % således landbrugsland, mens ca. 10 % var enge. Sådan fortsatte det stort set frem til 1950’erne, hvorefter bebyggelsen tog til, først med sommerhusbebyggelse ude ved kysten og senere inde i landet. I dag er området mellem Køge Bugt Motorvejen og kysten tæt bebygget, mens den vestlige del af kommunen stadig er domineret af dyrket landbrugsland.

Overalt i kommunen hviler istidslagene oven på kalksten, der blev aflejret i et hav for 66‑62 mio. år siden. Kalken blev tidligere brudt i Karlstrup Kalkgrav. Den 11 km lange kyst med bl.a. halvøen Staunings Ø og det bagvedliggende laguneområde samt Jersie Strandpark giver mulighed for naturoplevelser og vandsport.

Ved kysten ligger også Trylleskoven og en mindre lynghede. Til kommunens naturområder hører desuden Karlstrup Mose og Gammel Havdrup Mose, der grænser op mod Greve Kommune.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Solrød Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Solrød Kommune.

.

Det ældste tegn på mennesker i Solrød Kommune er en pilespids efterladt af Maglemosekulturens jægere. Bopladser fra senere i ældre stenalder viser, at befolkningen slog sig ned bl.a. ved Trylleskoven. Fra yngre stenalder kendes enkelte bopladser og en stor samlingsplads syd for Karlstrup Kalkgrav. Bronzealderens befolkning boede i spredte langhuse og rejste gravhøje nord for Solrød, hvor de var synlige over store arealer. Forekomsten af landsbyer og rige fund fra jernalderen tyder på, at området var rigt og stabilt i perioden.

Fra middelalderen bestod kommunen af sognene og landsbyerne Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved og Solrød, alle med en stenkirke, som var en videreførelse af en oprindelig trækirke. Der var derimod hverken købstæder eller herregårde.

Området oplevede vækst i befolkningstallet i 1500-tallet, men stagnation og tilbagegang i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Fra 1700-tallet begyndte væksten igen. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted i perioden ca. 1780‑1810.

I 1870 førtes jernbanelinjen mellem Roskilde og Køge gennem kommuneområdet. Kommunen var et vigtigt landbrugsområde pga. den meget frugtbare jord, mens noget af den tidligste industri i området var kalkbrydning i Karlstrup Kalkgrav. En ny vej langs stranden, Gammel Køge Landevej, blev indviet i 1935, og der blev udført omfattende byggerier af bl.a. sommerhuse. Fra 1960’erne indledtes storstilede boligbyggerier og infrastrukturudvidelser, især i de nye strandbyer. Køge Bugt Motorvejen åbnede i 1972, og i 1979 kom S-toget til Solrød Strand og førtes i 1983 videre til Køge. Sammen med de nye beboelseskvarterer opstod også industriområder, der kunne drage fordel af såvel arbejdskraften som de gode vejforbindelser. Området langs Køge Bugt kom dermed i stigende grad til at få karakter af en forstad til hovedstaden.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Solrød Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021). Havdrup*: En ganske lille del ligger i Roskilde Kommune, resten i Solrød Kommune. Lille Skensved**: En lille del ligger i Solrød Kommune, resten i Køge Kommune. Denne del i Solrød kaldtes også tidligere Navrbjerg, men er nu vokset sammen med Lille Skensved.

.

Solrød Kommune gennemskæres af en række trafiklinjer: Mod København løber Solrød Strandvej og Jersie Strandvej, S-togsbanen København- Køge med stationer i Solrød og Jersie samt Køge Bugt Motorvejen og banelinjen Køge Nord-København. Hertil kommer Tåstrupvej og primærrute 6 med forbindelse til Roskilde. Hovedparten af bebyggelsen er lokaliseret mellem motorvejen og kysten, mens bebyggelserne Gammel Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, Navrbjerg, Solrød og stationsbyen Havdrup på banen Lille Syd ligger vest for motorvejen.

Efter at Fingerplanen fra 1947 blev opdateret med Køge Bugt-planen i 1961, og efter at S-togslinjen blev forlænget til Solrød Strand, blev en del af områdets feriehuse ombygget eller erstattet af helårsboliger. Stationsområderne blev indrettet med etageboliger og indkøbscentre til den stærkt voksende befolkning.

Kommunens beboere har adgang til varierede naturområder, bl.a. strandarealet ved klitplantagen Trylleskoven med hede og blandet trævækst, og Karlstrup og Engstrup Moser på den anden side af jernbanen, der ligger tæt på parcelhuskvarterer, der blev udvidet i 00’erne. Mellem motorvejen og Tåstrupvej ligger Firemileskoven, og syd for golfbanen vest for Tåstrupvej fører en bred sti rundt om Karlstrup Kalkgrav. En ny bydel på vej i 2020’erne er Trylleskov Strand, der ligger mellem Karlstrup Strandvej, Cementvej og Markstien. Efter planen skal der bygges 750 boliger anlagt i omkring 20 mindre tæt-lav-bebyggelser.

Læs videre om

Kultur

Havdrup bymidte har fået et ansigtsløft, bl.a. er Hovedgaden blevet lukket for trafik mellem Møllemarken og Skovvej, og stationspladsen er blevet bundet sammen med centergaden. Der er også blevet mere plads til de bløde trafikanter, og ikke mindst har vovehalse fået plads på den nye skaterbane. Omdannelsen er tegnet af Møller & Grønborg (i dag: LYTT Architecture) og blev indviet i december 2020.

.

Solrød Kommunes kultur rummer bl.a. træk fra den tidligere Hedeboegn, dvs. trekantområdet mellem Roskilde, Taastrup og Køge. I kommunens nordøstlige del i landsbyen Karlstrup finder man flere eksempler på Hedeboegnens firlængede, kalkede bindingsværksgårde. For at sikre Karlstrups kulturhistoriske værdier har byen både eget landsbylav og egen lokalplan.

Ud af kommunens i alt seks kirker er Karlstrup Kirke sammen med Havdrup de to kirker, der har bedst bevarede romanske træk. Det er også tæt på Karlstrup Kirke, at kommunens eneste middelalderlige voldsted ligger, Karlstrup Voldsted. Solrød Kommunes yngste kirke er Solrød Strandkirke, indviet i 1982. Kirkens alterkors i rustfrit stål med bjergkrystal, lapis lazuli og opal er skabt af tilflytteren, guldsmed Karen Strand.

Karen Strand havde flere andre udsmykningsopgaver i kommunen og var også initiativtager til oprettelsen af Danmarks Smykkemuseum, der åbnede i 1992 og ses på Møns Museum. Museet er en del af det statsanerkendte Museum Sydøstdanmark, der varetager den kulturhistoriske og arkæologiske forvaltning i Solrød Kommune. Muligvis rummer kommunen »Danmarks mindste museum«. Det kalder de i hvert fald selv den tidligere transformatorstation, der i dag ejes af Solrød Strand Grundejerforening, og som åbnede som Solrød Museum i 2017. I transformatorstationen vises historiske billeder fra det lokale strandområde.

Billeder var også omdrejningspunkt for den internationalt kendte fotograf Aage Remfeldt, der i 1936 slog sig ned i Havdrup, hvor han også ligger begravet. En nulevende kunstner er billedhugger Klaus Petersen, hvis skulpturer ses flere steder i byen, fx ved Køge Bugt Privatskole. Ved Uglegårdsskolen ses Tine Hecht-Pedersens Silhuetten af en bondemands hoved i beton grise, og ved Solrød Gymnasium, der har væsentlige værker både inde og ude, ses skulpturen Livsmod fra 1966 af Sonja Ferlov Mancoba.

I kommunen er man glad for sang og musik og har flere kor, bl.a. gospelkoret Joyful Noise og harmonikaorkesteret Sydkystens Rynkeholdere, oprettet i 1999. Foreningen Solrød Opera arrangerer koncerter med både jazz og klassisk musik med danske og internationale kunstnere.

Meget andet end musikken spiller i Solrød Kommune, der har mange aktive idrætsudøvere. Solrød Strand Badmintonklub har en stærk ungdomsafdeling, og dens bedste seniorhold spiller i Badmintonligaen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

De store mængder tang og alger, som skyller op på stranden langs Køge Bugt, belaster bugten med næringsstoffer og kan forårsage problemer for vandmiljøet. De bruges i Solrød Biogas A/S nær Lille Skensved. Anlægget blev etableret i 2015 i et samarbejde mellem bl.a. forsyningsvirksomheden VEKS og biotekvirksomheden Chr. Hansen.

.

Solrød Kommune fortsatte uændret ved Strukturreformen fra 2007. Det samme gjorde kommunens tradition for et borgerligt flertal og borgmestre fra partiet Venstre. Solrød er en bosætningskommune, der er domineret af ejerboliger og indbyggere med et indkomstniveau klart højere end landsgennemsnittet. Den lange strandstrækning og de gamle landsbyer har siden 1970’erne gjort kommunen populær blandt tilflyttere.

Kommunen rummer ikke særlig mange erhvervsaktiviteter. Langt de fleste erhvervsaktive pendler til arbejdspladser i navnlig Københavns Kommune, og pendlingen lettes af to S-togsstationer på linjen til Køge samt to afkørsler på motorvej E20, der går gennem kommunen.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner