Staunings Ø er en del af et større kystområde bestående af revlerne Staunings Ø og Ølsemagle Revle i Køge Kommune. Området er udpeget som Natura 2000-område og er et af de sidste steder i Køge Bugt med naturlige lagunedannelser og større strandengsområder.
Selve Staunings Ø er en ca. 2 km lang halvø, skabt af bl.a. sand fra det ydre strandplan. Den minimale tidevandsstørrelse og de moderate vandstandsvariationer i Køge Bugt, tilførslen af sand samt ikke mindst det flade kystprofil har skabt et barrieresystem med en enkelt laguneåbning ud for udløbet af Skensved Å. Ved laguneåbningen ses et lille floddelta, der er aflejret af indstrømmende vand, når vandstanden i Køge Bugt er højere end i lagunen. Med tiden gror lagunen langsomt til med rørskov og bliver til sø og senere mose, ligesom Karlstrup Mose længere mod nord. På landsiden af den lavvandede lagune er der strandenge og klitter.
På klitterne vokser bl.a. marehalm, sandskæg, sodaurt og rynket rose, mens strandengene bl.a. huser strandkvan, torskemund og strandasters. Mange steder er der tæt rørskov af tagrør og strandkogleaks.
Fuglelivet er rigt, og der er gennem årene iagttaget over 200 forskellige fuglearter på Staunings Ø. Om efteråret kan næsten samtlige danske vadefuglearter ses i områderne med »vaderne« mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle samt i den sydlige del af lagunen. I området yngler bl.a. rødben, gul vipstjert, rørsanger, skægmejse, rørspurv og dværgterne. Sidstnævnte er på rødlisten over truede fugle og kræver vegetationsløse sandstrande med relativt lidt færdsel.
Selve Staunings Ø tilhører staten. Den fik sit navn, da statsminister Th. Stauning i 1941 indviede broen fra Jersie Strandpark ud til halvøen. Der er adgangsforbud til dele af Staunings Ø i fuglenes yngleperiode fra d. 1. april til d. 15. juli.
