Næstved har en befolkning på 43.890 og et areal på 21,7 km2. Byen ligger godt 70 km sydvest for København mellem flere skovområder og ved Susås udløb i Karrebæk Fjord, en beskyttet del af Smålandsfarvandet. Landskabet er præget af istidens slutfase. Suså kommer nordfra gennem en smeltevandsdal og passerer tæt vest om den gamle bykerne før sin udmunding i havnen, og fra sydøst rækker den stejle og 10 km lange Mogenstrup Ås helt ind til bykernens østside. Åen og især åsen giver bymidtens irregulære gadenet en ekstra dynamik. Åsen ender med Munkebakken, der med 41 m.o.h. ligger højt i forhold til byens centrum, og hvor der er indrettet en park med udsigtstårn, munkeskulpturer i træ, amfiteater og en mindesten for Peder Bodilsen, grundlægger af Skovkloster. Herfra kan byens pejlemærker registreres: Sjølundstårnet mod sydøst, der var vandtårn til 1979 og blev afløst af en tallerkenkonstruktion mod nordøst, hospitalets højhus på 54 m mod nordvest og et par siloer ved havnen i sydvest. De to middelalderkirker Sankt Mortens og Sankt Peders rager godt op over bymidtens lave to- og treetagers karréer. Resten af byen er ligeledes lavt bygget og fylder meget. Den sammenhængende bebyggelse strækker sig 8 km fra nord til syd og 5 km fra øst til vest. En anden park er Sortebrødreanlægget fra 1841, hvor sortebrødrenes kloster før lå, og i den nordlige ende af byen langs Suså ligger den fredede Rådmandshaven/Herlufsholmskoven.
Øst for banen ligger Markkvarteret med tætliggende småhuse, som afløses af almennyttige boliger i en bebyggelse med stokhuse ved Østre Ringvej, og yderst er den nu nedlagte Gardehusarkaserne siden 2003 indtaget af forskellige offentlige og private aktiviteter. Ved Fasanvej opføres boliger, og i denne bydel ligger også Østre Kirkegård, som er organiseret således, at man kan køre ganske tæt på gravområderne. Mellem den sydgående jernbane og Næstved Kanal ligger Sydbyen, som består af række-, stok- og parcelhuse, samt helt i syd det velstående 1970’er-villakvarter Appenæs. På Ydernæs, der blev skåret af som ø af kanalgravningen, ligger flere store industrier. En mindre del af Næstved ligger vest for kanalen og Suså; det gælder de tidligere landsbyer Grimstrup og Lille Næstved, der for længst er indlejret i forstadsbebyggelse, heriblandt byens største parcelhusområde, Digterkvarteret, der også overvejende er fra 1970’erne. I skovområdet lige nord herfor ligger kostskolen Herlufsholm. Helt i nord, mellem jernbanerne mod Ringsted og Køge, ligger Musikbyen, der som Digterkvarteret får identitet gennem vejnavnene. Den er nabo til et nyere villakvarter med udsigt over Køgevejområdet, der rummer Næstved Storcenter, Næstved Megacenter og et blandet erhvervs- og uddannelseskvarter, der betjenes af stationen Næstved Nord.
Vejtrafikken er baseret på et system af tre ringveje. Den inderste omgiver bymidten, den næste, Østre Ringvej, dækker kun den østlige del af byen, idet den trækker en bue fra Ringstedgade og Køgevej gennem bebygget område ned til Vordingborgvej. Den ydre og nyeste omgiver næsten hele byen og passerer kanalen på en svingbro fra 1997.
Et vue over Næstved by og havn i februar: Forrest i billedet ses parcelhuskvarteret, og bagved, i den grønne bygning, holder Zealand – Sjællands Erhvervsakademi til. Herefter løber kanalen, og på den anden side af den ligger havneområdet flankeret af de store røde bygninger, der tidligere husede Maglemølle Papirfabrik. Bagerst anes kysten med skov og strand.
