Kongeepitafiet, Valdemar Atterdag og dronning Hedvig.

.

Fakta

Malerierne er placeret i korpolygon, kor, hovedskib og sideskib. Malerierne er dateret til 1358-1410 (1375-1475 Gotik og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af Martin Malers værksted (o. 1400-1420), Næstvedværkstedet (o. 1375) og et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Maleriet før restaureringen i 2015. [Foto Kirsten Trampedach, 2006].
.

Træ med blade.

.

Kalkmalerierne i Sankt Peders Kirke - Næstved Kommune forestiller scener fra det nye testamente, kirkelige handlinger, bøn og aflad, Gud (Vor Herre), Hedvig (Dansk Dronning), Kristus/Jesus (Guds søn), Valdemar Atterdag (Dansk konge), Laurentius (Helgen, ærkediakon), Johannes (Apostel), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Maria (Jesu moder), indskrifter, våbenskjolde, bomærker, fabelvæsener og fantasivæsener, moraliteter, fabler og talemåder, dyr, vrængefigurer og masker. Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter, strøornamenter, planteornamentik borter, imitationer, topornamenter, geometriske borter, andre ornamenter og arkitektur. De ornamentale detaljer viser motiverne ranke og blad, blomst (stilistisk og naturalistisk), cirkel, firkant, rombe og trekant, sparre, træ og busk, cirkelslag og bueslag.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. På korets nordvæg er malet et usædvanligt kongeepitafium, som viser Valdemar Atterdag og Dronning Hedvig. Udsmykning fra Martin Malers værksted i flere hvælv og på piller med forholdsvis få figurmotiver, der viser værkstedets alternative udsmykningsform efter bestillers ønske og økonomi.

Kalkmalerierne er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand.

Kirken

I kirkens murværk indgår enkelte rester af en senromansk munkestenskirke fra o. 1250, men ellers fremtræder bygningen helt som et treskibet gotisk langhus i munkesten. O. 1375 blev det tidligere kor erstattet af langhuskoret, der består af hovedkor med syvsidet østafslutning samt to sidekor med tresidet østafslutning. Sidekorene forlængedes i sengotisk tid mod vest, men blev i 1800-tallet rekonstrueret i deres oprindelige form. I søndre sidekor er et samtidigt stjernehvælv og et ikke fuldt udformet stjernehvælv. Nordre sidekor har formentlig også haft samtidige hvælv, men det østre er ombygget i forbindelse med sidekorets forlængelse. Hovedkorets hvælv (otteribbet polygonhvælv i østafslutningen, ellers krydshvælv) er muligvis først fra 1400-50. Samtidig med koret er opført et trappehus på korets sydside. Ca. 1400-50 blev det romanske kor med korsfløje erstattet af det tredelte skib, hvis midterskib er højere end sideskibene, men uden højkirkevinduer. Hovedskib og sideskibe har samtidige hvælv. Samtidig med skibets ombygning blev resterne af den senromanske kirkes søndre korsarm ud for langhusets sydmur ombygget til to rum: et lille rum mod vest (nu våbenhus) og et større rum med halvt tøndehvælv mod øst (nu andagtsrum). Endnu mens det senromanske skib stod, opførtes et vesttårn i munkesten. I tårnrummet var oprindeligt et laveresiddende hvælv, men det nuværende er sengotisk og indbygget ca. dobbelt så højt oppe. Tårnets øverste stokværk er tilføjet o. 1500. To senmiddelalderlige tilbygninger på kirkens sydside blev nedrevet i 1798.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links