Mogenstrup var center for Fladså Kommune fra 1962 frem til Strukturreformen i 2007. Rådhuset, der lå på Lovvej ud til Præstø Landevej, er nedrevet. På grunden findes nu et supermarked. Byen med 2.011 indbyggere ligger 8 km sydøst for Næstved og lige syd for den skovklædte Mogenstrup Ås, der strækker sin mere end 50 m høje, men delvis bortgravede grusvold herfra til Næstved. Mellem åsryggen og landevejen ligger middelalderkirken, en betonvarefabrik og en golfbane. I forbindelse med omfattende råstofudvinding i begyndelsen af 1970’erne har byen udviklet sig på den anden side af landevejen, hvor den har opslugt den lille landsby Pederstrup. Efter årtusindskiftet er byen udvidet med parcel-, dobbelt- og rækkehuse mod syd og vest.
Mogenstrup
Befolkning og areal i Næstved Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2021).
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BY1 OG DANSKE STEDNAVNE (SDFE).
Licens:
Begrænset anvendelse