På Hedeboegnen dominerer den firlængede gård, og bindingsværksgårdens spartanske facader har traditionelt været kalket hvide på både tømmer og tavl. Først meget sent i 1800-tallet ses gårde i grundmur.
Selv om udskiftningen nedbragte antallet, er landsbyen Karlstrup særlig rig på bindingsværksgårde, og der er vedtaget en bevaringsplan for lokalområdet. Bygaden 10 fra 1777 er et typisk hvidkalket længehus med stråtag. Krogen 13 er fra 1794, mens flere af de øvrige bevarede gårde i Karlstrup er fra midten af 1800-tallet. Krogen 7 fra 1875 har den sjældne egnsbyggeskik sidebåndsbindingsværk, ligesom her ses, hvordan gavltrekanter fra perioden jævnligt var bræddebeklædte. Ofte var den firlængede gård helt lukket med kun en port mod vejen, men i Karlstrup er gårdene gennemgående mere porøse i deres struktur, og nogle længer har kun den halve længde af hovedhuset. Typisk skete adgangen til gårdrummet i et frilagt hjørne af anlægget.
På egnen fandtes tidligere en række hollandske møller, men kun Solrøds er bevaret, dog uden vinger. Desuden blev en stubmølle fra Karlstrup, der er opført i 1662 og ombygget i 1793, i 1922 flyttet til Frilandsmuseet, hvor den kan ses.
