Geologisk tidslinje over Roskilde Kommune.

.
I Ramsødalen vest for Brordrup ligger Brordrup Mose, der trods navnet fremstår som en lavvandet sø omgivet af rørskov og moseflader. Mosen ligger i bunden af en tunneldal, der blev dannet i sidste istid af en smeltevandsstrøm, der løb inde under den flere kilometer tykke is. Tunneldalen strækker sig fra Køge Bugt i sydøst til Roskilde Fjord i nordvest.
.
Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Roskilde Kommune. Store dele af kommunen dækkes af en jævn bundmoræneflade, der blev dannet inde under isen i sidste istid. Ramsødalen, der gennemstrømmes af Langvad Å og indeholder vådområder som Brordrup Mose og Ramsø, er en tunneldal, som ligeledes blev skabt i sidste istid. Langs kysten og i Værebro Ådal findes marine aflejringer, som er afsat siden sidste istid.
.

Landskabet i Roskilde Kommune er grundlæggende skabt af isen i slutningen af sidste istid, Weichsel. Syd for Roskilde indgår landskabet som en del af den sammenhængende frugtbare moræneslette, som kaldes Heden og kendetegner trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge.

Fra den lavtliggende moræneflade i Solrød Kommune stiger terrænet jævnt mod vest til godt 40‑55 m.o.h. omkring Viby og kulminerer mellem Roskilde og Vindinge i Roskilde Kommunes højeste punkt 70 m.o.h. Landskabet øst og syd for Vindinge var oprindelig en del af den sammenhængende moræneslette, men omfattende grusgravning i 1960’erne og 1970’erne forvandlede det til et stort råstofområde. Efterfølgende er det meste af området omdannet og reetableret som Hedeland Naturpark, der strækker sig mod øst ind i Høje-Taastrup og Greve Kommuner. Mellem Gadstrup og Lejre gennemskæres morænefladen af Ramsødalen, der gennemstrømmes af Langvad Å og bl.a. rummer den delvis udtørrede Ramsømagle Sø.

I den nordlige del af kommunen består landskabet af jævne morænebakker, som ligger 20‑30 m.o.h. Syd og nord for Gundsømagle er morænelandet gennemskåret af hhv. Hove Ådal med Gundsømagle Sø samt Værebro Ådals brede eng- og mosefyldte lavning, der følger grænsen til Frederikssund og Egedal Kommuner.

Overalt i kommunen hviler istidslagene på en højtliggende undergrund af kalksten fra Danien. Isens slid har givet kalkoverfladen form som en jævn bakke, der kulminerer godt 40 m.o.h. ved Tune i Greve Kommune. Ud mod Roskilde Fjord kantes istidslandskabet af kystklinter og lavtliggende flader af marint forland, der er opstået siden Littorinahavets (Stenalderhavets) tid.

Landskabets dannelse

Under Nordøstisens tilbagesmeltning stod den længe med sin rand langs en linje, som strakte sig fra Tune, over Stærkende og Reerslev, til Hedehusene. Samtidig lå der dødis i Roskilde Fjord og dens omgivelser, hvilket dannede den nordlige afgrænsning af det isfrie område. Mod øst gravede isen sig så dybt ned i kalkunderlaget, at der opstod en vidtstrakt fordybning, hvis lavestliggende dele i dag udgør Køge Bugt. Noget af det materiale, som isen fragtede med sig, strømmede sammen med smeltevandet ud fra isen og blev fragtet mod vest og sydvest, hvor det skabte en hedeslette af sand og grus. Derefter smeltede Nordøstisen bort fra området.

Landskabet fik sin endelige form, da Bælthavisen for 17.000 år siden gled frem gennem Østersølavningen og Køge Bugt. Størstedelen af det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret inde under isen som en kompakt flade af moræneler, der i store træk følger Nordøstisens landskab. På deres vej mod vest og nordvest gravede smeltevandsfloder inde under isen sig ned i isens underlag, hvorved de dannede Hove Ådal samt Ramsødalen.

I modsætning til det centrale Nordsjælland, hvor der under isens afsmeltning opstod vidtstrakte områder med stilleliggende dødis, smeltede isen i trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge gradvis tilbage. Det landskab, der kom til syne, da isen slap sit tag i området, var derfor dannet inde under isen som et bundmorænelandskab. I dag udgør det den jævne slette af moræneler omkring Viby, Gadstrup, Vor Frue og Herringløse, og som også kunne opleves øst og syd for Vindinge, inden sletten blev ødelagt af en omfattende råstofindvinding. Smeltevandet, som strømmede ud foran den vigende is, skabte den brede Værebro Ådal.

Gennem de første årtusinder, som fulgte i kølvandet på sidste istid, var Danmark en del af en samlet landmasse, der forbandt landet med både Skåne og England. I løbet af Atlantisk tid steg havniveauet, og Littorinahavet skyllede hen over de lavereliggende dele af landskabet, heriblandt Roskilde Fjord og dens mange forgreninger, og trængte langt ind i Værebro Ådal. Siden Atlantisk tid har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau. Det betyder, at istidslandskabet i dag kantes af marint forland med en bræmme af strandeng, der afgrænses af Littorinahavets gamle kystklinter længere inde i land.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber