Arealanvendelsen i procent i Roskilde Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Roskilde Kommune i hhv. 1768 og 2020 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Historisk har området været ret intensivt opdyrket, og først med de store udvidelser af bebyggelsen og infrastrukturen i yngre tid er andelen af agerland faldet. Den eneste større ældre skov, som stadig eksisterer, er Boserup Skov, og selv om der er kommet en del ny skov til, er kommunen ganske skovfattig. Bemærkelsesværdig er også Gundsømagle Sø, hvis areal blev markant reduceret af en kunstig vandstandssænkning i 1840’erne. Kortet fra 1768 viser kun købstaden Roskilde og ikke landsbyerne.
.

Åbne landskaber, der har været udnyttet til agerbrug i århundreder, præger områderne både syd og nord for Roskilde, mens fugtige strandenge kanter store dele af fjorden. I dag dækker landbrug og gartneri 57 % af kommunens areal og domineres af højtydende kornmarker i omdrift med især raps eller andet industrifrø. Husdyrproduktionen er mere beskeden, om end svineproduktionen stadig er forholdsvis stor.

Ud over landbruget kendetegnes kommunen især af en særdeles omfattende andel med bebyggelse og infrastruktur, som er koncentreret i og omkring hovedbyen Roskilde med sine jernbaner, motorveje, havneanlæg og Københavns Lufthavn, Roskilde. Også ved Jyllinge, Viby, Svogerslev og Gundsømagle er der opstået betydelige oplandsbyer med vidtstrakte beboelsesområder, der præges af intensiv pendling til og fra København.

Kulturlandskabets udvikling

Den kystnære kommune er et gammelt kulturlandskab, som har rødder helt tilbage til ældre stenalder, der især har sat sine spor i form af talrige køkkenmøddinger langs fjorden. Også fund fra bronzealder og jernalder er dog rigt repræsenteret, og ved deres navneendelser viser mange bebyggelsesnavne, at de strækker sig tilbage til netop jernalderen.

Roskilde, som opstod i sen vikingetid med bl.a. en stenkirke fra 1030’erne, er en af landets ældste købstæder. Fra byen udbredte sognedannelsen sig, og uden for købstaden blev der i tidlig middelalder oprettet ca. 14 sogne. I middelalderen besad Roskildebispen store dele af områdets fæstegods, herunder Bistrupgård, der kendes fra 1277. Efter Reformationen overgik den sammen med andet kirkeligt gods til kronen, som dog i 1661 overlod Bistrup til København frem til 1801, hvor den blev solgt på auktion. En anden herregård er Vibygård, som er kendt fra begyndelsen af 1300-tallet i slægten Sparres besiddelse. Dertil kom Risbyholm, der blev oprettet som herregård i 1721 af Peder Benzon og samtidig skiftede navn til Benzonseje.

Stort set hele kommunen var dækket af frugtbar agerjord og hørte til agerbygden. Den eneste undtagelse var Dåstrup Sogn i sydvest, der hørte til skov- og overdrevsbygden. Derfor blev der også drevet trevangsbrug i næsten alle områdets landsbyer, og kun Snoldelev Sogns fire landsbyer havde tovangsbrug. Mod slutningen af 1600-tallet var lige knap halvdelen af kommunen opdyrket. Senere, omkring år 1800, var ca. 15 % af arealet dækket af vådområder, og kun ca. 1 % var skov, mens resten af det uopdyrkede landskab var græsningsland.

Efter landboreformerne og udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev opdyrkningen intensiveret, og i 1881 var ca. 87 % af arealet dækket af landbrugsland. Derimod var andelen af vådområder reduceret til ca. 7 %, mens skovene stadig dækkede ca. 1 %. På trods af en stigning i bebyggelsen ved Roskilde og Viby, Jyllinge og Gadstrup forblev arealanvendelsen stort set uændret frem til omkring 1950. Landets første jernbanelinje inden for landets nuværende grænser gik i 1847 til Roskilde. I 1856 blev den ført videre til Korsør. På Nordmark og på næsset ud for Veddelev opstod der større sommerhuskolonier efter 1960.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag dækkes hele 29 % af kommunens areal af bebyggelse eller infrastruktur (mod et landsgennemsnit på ca. 13 %), og Roskilde Kommune må derfor betegnes som særdeles bypræget. Dertil kommer et ganske stort åbent landbrugsland med spredte gårde, som står i skarp kontrast til den stedvis tætte bebyggelse.

Størstedelen af bebyggelserne er beboelseskvarterer. Det gælder både i og omkring Roskilde, i Jyllinge mod nord og Viby mod syd samt i mere oplandsprægede byer som Vindinge og Svogerslev omkring Roskilde med vidtstrakte villakvarterer. Desuden er der større centerbebyggelser omkring bl.a. Roskilde Universitet (RUC) og den tidligere atomforsøgsreaktor ved Risø, der nu er satellitcampus for både Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet (AU).

Ud over omfattende forbindelsesveje, Københavns Lufthavn, Roskilde og jernbaneforbindelser mod både København, Køge, Kalundborg/Holbæk og Jylland/Fyn huser kommunen nogle af landets mest spektakulære råstofgrave på morænesletten Heden i trekantområdet mellem København, Roskilde og Køge. Det store råstofområde, som deles med bl.a. Greve og Høje-Taastrup Kommuner, er gradvis ved at blive reetableret som det rekreative naturområde Hedeland Naturpark med omfattende stisystemer, amfiteater, hundeskov, ridemuligheder og veteranjernbanekørsel samt både vinterrasser og skibakke.

Landbrug og gartneri udgør dog stadig den største arealanvendelse og dækker i dag 57 % af kommunens areal. Mest omfattende er opdyrkningen i Ørsted og Gadstrup Sogne øst for Viby samt i Hvedstrup og Kirkerup Sogne mellem Roskilde og Jyllinge, hvor mere end 75 % af arealet består af landbrug og gartneri.

Faktisk dækkes hele 83 % af kommunens areal af frugtbare og dyrkningsstabile lerjorder. De bedste jorder er koncentreret i de centrale og sydlige dele af kommunen, mens jorderne i nord generelt er mere ukurante og bl.a. omfatter en del humusholdige lavbundsjorder. Samlet set udgør humusjorder ca. 6 % af kommunens areal, mens de relativt få sandjorder dækker 11 % af arealet. Lerjorderne betyder, at størstedelen af landbrugsarealet drænes. Derimod er det meget få marker, som kan vandes.

Agerbruget domineres af kornavl, som dækker mere end 60 % af landbrugsarealet mod et landsgennemsnit på ca. 55 %. Derudover udgør industrifrø og frø til udsæd ca. 18 % af arealet, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Netop korn- og frøavl var i fokus på den nu hedengangne Roskilde Forsøgsstation, som i dag ligger under Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet Flakkebjerg, ligesom Risø tidligere gennemførte betydelige forsøg med kornforædling. Der er stadig betydelige planteavlsgårde i kommunen, herunder flere store godser. Alligevel er strukturudviklingen mod større bedrifter forløbet langsommere end i landet som helhed, hvilket formentlig skyldes en stor andel af mindre deltids- og hobbybrug.

Mens planteproduktionen stadig er forholdsvis stor, er husdyrholdet i kommunen faldet betydeligt over de seneste par generationer. Det gælder især kvæget, som lige efter 2. Verdenskrig lå på ca. 40.000 stk., men i dag er faldet til lidt under 1.000 stk. Og mens der tidligere blev malket i tusindvis af køer, er hele mælkeproduktionen i dag rykket ud af kommunen. Til gengæld huser Roskilde Kommune stadig en betydelig svineproduktion, og i dag udgør svinene mere end 80 % af kommunens dyreenheder. Antallet af svin har dog også oplevet en tydelig stagnation, siden antallet toppede først i 1980’erne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber