Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Roskilde Kommune.

.
Nicolai Christian Sveistrup, der var gæstgiver på Hotel Prindsen i Roskilde, har ladet fremstille denne skydeskive til ophængning i fugleskydningsselskabet. Den bærer øverst indskriften »MDCCCXXXIV (1834) Roeskilde Fiords første Beseilings Aar« og nederst »Gid Handel og Soefart florere«. Håbet var, at den uddybning af sejlrenden til ca. 3 m’s dybde, der fandt sted 1833‑34, ville muliggøre, at større skibe kunne anløbe havnen.
.

Bebyggelsen var præget af mange små landsbyer, dog fandtes også enkelte større. Udskiftningen af landsbyerne fandt sted fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1800-tallet. I området lå adskillige vand- og vindmøller, hvilket gav mulighed for en begyndende industri. Roskilde oplevede – modsat andre danske købstæder – en tilbagegang i 1500-tallet; denne udvikling fortsatte i 1600-tallet, hvor byen blev hærget under svenskekrigene og blev ramt af epidemier. Først fra midten af 1700-tallet kom der igen fremgang; i landområdet dog allerede fra begyndelsen af 1700-tallet.

Administrativ inddeling

Inden amtsreformen i 1662 lå den nuværende Roskilde Kommune i Roskildegård Len, efter reformen i Roskilde Amt. I 1808 blev området placeret i Københavns Amt. Med oprettelsen af købstads- og sognekommuner i hhv. 1837 og 1841 blev området fordelt på én købstadskommune, Roskilde, og 11 sognekommuner. Samtlige lå i Roskilde Amtsrådskreds.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Købstaden Roskilde havde en noget anderledes befolkningsudvikling end det øvrige land i perioden, idet erhvervsgrundlaget allerede begyndte at svigte efter Reformationen. Særlig stærkt nedad gik det i 1600-tallet, hvor befolkningstallet nærmest blev halveret. De mange brande og epidemier, særligt pesten i 1711, satte også byen tilbage. Først i anden halvdel af 1700-tallet begyndte byen at vokse. På landet var der stadig vækst i 1500-tallet, herefter kom der stagnation eller endda tilbagegang. Væksten begyndte igen tidligt i 1700-tallet.

Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde den nuværende Roskilde Kommune 8.183 indbyggere, heraf 1.871 i Roskilde. I 1850 var befolkningstallet i kommunen steget til 14.298, heraf 3.805 i Roskilde.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

Ved matriklen 1688 bestod bebyggelsen i den nuværende Roskilde Kommune i stort omfang af små landsbyer. Næsten alle lå på kanten af moræneler tæt ved fugtige områder; den mest markante undtagelse var Ramsølille, hvorfra der var næsten 1 km til større fugtige områder. Der var dog enkelte store landsbyer; Gundsømagle med 34 gårde og Vindinge med 33 skilte sig ud. Herefter kom Herringløse med 24, Visby med 22 samt Jyllinge og Ørsted med hver 20. Lige omkring Roskilde var bebyggelsen anderledes, her dominerede syv enestegårde og to herregårde. Der var kun få huse med jord, og de fleste, i alt 11, lå på købstadens markjorder. I matriklen var også registreret tre huse uden jord, men der kan have været flere.

Ved udskiftningen, som foregik i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, var der modsatrettede hensyn at tage. Landøkonomerne og nogle bønder ønskede så kvadratiske lodder som muligt, så vejen fra bygninger til de yderste marker blev så kort som muligt. Andre bønder ønskede at lade gårdbygningerne blive liggende i landsbyen, dels for at undgå omkostningerne ved en genopførelse på marken, dels for at blive i det sociale fællesskab. Den helt overvejende løsning i kommunen var at lade nogle gårde blive i landsbyen med deres marker i stjerneform, mens resten flyttede ud. Overraskende mange blev flyttet ud, så de tilbageblevne gårde fik pænt formede lodder.

De største landsbyer udgjorde de største problemer i forbindelse med udskiftningen. I Gundsømagle blev kun 11 gårde tilbage, mens resten spredtes mod vest, nord og særligt øst. Der var i årene 1806‑40 et andet fænomen, som er karakteristisk for dele af kommunen, og som ikke findes så mange andre steder. Der blev udstykket fra hovedlodden i ikke mindre end 11 gårde; det drejede sig ikke om husmandssteder som normalt, men om at gården blev delt i mindre gårde. Der skete selvfølgelig flere udstykninger, men ellers var det udlodder, som solgtes fra. Herringløse ligner Gundsømagle i udvikling, blot ikke så markant. Tilsvarende skete også i den sydlige del for Brordrup, Ramsømagle og Øster Syv.

Væksten i antallet af huse med jord var stor, således at det i 1840 langt oversteg antallet af gårde. De var ret ulige fordelt. I forbindelse med udskiftningen blev der oprettet mange huse i nærheden af herregårdene, mens den senere vækst særligt var udstykninger fra selvejergårde. Hvor en gård blev delt i to eller flere mindre gårde, var der også tale om selvejergårde. Der var oprindelig mange meget store gårde på eller over 8‑10 tønder hartkorn.

Der kendes i det nuværende kommuneområde mindst seks herregårde efter middelalderen. De tre, Roskildegård, Bistrupgård og Vibygård, går tilbage til middelalderen. Hønske blev oprettet i 1574, Roskilde Kloster i 1660 og Risbyholm i 1721. Hønske forsvandt igen i 1614. Ved matriklen 1688 var der én større herregård, Bistrupgård, med 85 tønder hartkorn herregårdsjord, men to andre var ret små, Vibygård med 20 tønder og Roskilde Kloster med 18 tønder. Bistrupgård blev i 1661 overdraget til Københavns Magistrat sammen med Roskildegård. Bistrupgård blev bortsolgt i 1801, mens størstedelen af bøndergodset, over 2.000 tønder hartkorn, først blev bortsolgt i 1860’erne.

Der var i Roskilde Kommune omkring 1770 mindst otte vandmøller og syv vindmøller. Godt halvdelen var i Roskildes umiddelbare omegn med fire vandmøller nord for købstaden, fire vindmøller sydvest for byen og én vindmølle i Hedegårdene. Denne store koncentration understregede Roskildes størrelse i forhold til andre købstæder. Lige nord for byen lå yderligere en vandmølle knyttet til papirproduktion, og yderst mod vest, ved udløbet fra Store Kattinge Sø, en valkemølle. Langs Værebro Å var to samlinger af vind- og vandmøller, Øvre Værebro Møller og Hove Møller; kun enkelte af dem lå syd for åen.

Hovedlandevejen, en såkaldt chaussé, fra Roskilde over Ringsted til Korsør blev anlagt i 1780’erne. Sankt Hans Hospital for sindssyge og fattige blev opført på den nedlagte Bistrupgård og indviedes i 1816.

Bebyggelse og erhverv i byen

Roskilde Station, akvarel af ukendt kunstner fra omkring 1850. Stationen blev bygget i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen København-Roskilde i 1847. Øverst på tårnene ses murkroner, som blev fjernet i 1871. Ved hver side af stationsbygningen ses de boder, hvor der frem til 1850 blev opkrævet bytold af de varer, der ankom til Roskilde med toget. Til venstre i billedet ses værtshuset Dannevirke.

.

Købstaden Roskilde havde flere betydelige fordele. Den største var nok dens centrale geografiske placering, hvor mange landeveje mødtes i byen. Derudover havde den havforbindelse og havn, selv om fjorden havde ringe vanddybde ved Selsø. Der var et stort opland, som kunne aftage og levere varer. Endelig var den centrum for en række aktiviteter af gejstlig såvel som verdslig art. Den havde en meget stor bymark, en af landets største, på ca. 1.500 ha.

Byens største problem var København. Denne begyndte allerede efter Reformationen at overtage de gejstlige funktioner, og en del af handelen fulgte efterhånden med. Endnu omkring år 1600 var der en pæn skibsfart, men efterhånden som skibene skulle omlades i Frederikssund, blev transporten for dyr. Det gik tilbage for Roskilde i 1500- tallet, modsat andre købstæder. Med sin centrale placering var Roskilde særlig udsat under svenskekrigene. Brande og epidemier spillede også ind. Først fra midten af 1700-tallet gik det frem igen, i 1800-tallet ret kraftigt.

Vandkraften gav grundlag for en papirmølle allerede i 1737. Et uldspinderi fra 1761 blev fulgt op af et sukkerraffinaderi i 1767. Der kom en dampmaskine til papirmøllen i første halvdel af 1800-tallet, men ellers fulgte industrialiseringen først senere i århundredet

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Stænderforsamlingen i Roskilde

Tegning af et møde i Stænderforsamlingen i Roskilde udført af Vilhelm Pacht i 1836. Deltagerne sad i to hesteskoformede rækker, uden at de blev inddelt efter rang og stand.

.

Fra 1835 til 1848 blev der afholdt stænderforsamlinger i Roskilde samt tre andre steder i kongeriget og Hertugdømmerne, nemlig i Viborg, Slesvig og Itzehoe, som rådgivende organer for enevoldskongen. Østifternes stænderforsamling i Roskilde dækkede Sjælland og øerne. De deputerede var valgt for seks år og bestod af 12 fra København, 11 fra købstæderne, 17 godsejere og 20 gårdmænd. Desuden valgte kongen en professor, to gejstlige, fire større grundejere og tre fra Færøerne og Island.

Første møde begyndte d. 1. oktober 1835 og varede fire måneder. Blandt debatemnerne var ytringsfrihed, statsfinanserne og kravet om en fri forfatning; bl.a. var der i Roskilde i 1844 forslag om at erklære mistillid til kongens ministre. Møderne foregik hvert andet år, og de syv møder i Roskilde blev holdt i Det Kongelige Palæ (Roskilde Palæ).

Videre læsning

Læs mere om historie i Roskilde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850