Ramsødalen er en tunneldal, der strækker sig fra Køge Bugt i sydøst til Roskilde Fjord i nordvest og gennemløbes af Langvad Å. Hovedparten af Ramsødalen er privatejet, om end et strøg fra Gadstrup til Hovedvejen i vest ejes af Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), som siden 1930’erne har benyttet området til indvinding af grundvand.
I dag fremstår den store tunneldal som en mosaik af rigkær, enge, overdrev og krat, elle- og pilesump samt åbne vandområder. Indtil begyndelsen af 1800-tallet lå der en stor sø lige vest for Gadstrup, men den blev drænet og opdyrket, og først i 1980’erne genopstod en lille del af søen som Ramsømagle Sø. Også den ca. 15 ha store Ramsø har været tørlagt, men genopstod, da staten købte arealet i 1996. I dag er Ramsø det fuglerigeste område i dalen med flere ynglende vadefugle og svømmeænder.
Dalen rummer flere småskove eller remiser med rødgran, rødel og eg, mens de fugtige dele af skovene og krattene præges af elle-, aske- og pilebevoksninger. Plantelivet på de våde enge og i moserne omfatter bl.a. kærtidsel, engnellikerod, alm. mjødurt, alm. fredløs, trævlekrone og engkabbeleje samt mere ualmindelige arter som stor skjaller, langbladet ranunkel, trenervet snerre og hjertegræs. På de højereliggende overdrev kan man desuden finde vellugtende gulaks, alm. knopurt, dunet vejbred samt glat og håret løvefod.
Fuglelivet i dalen er rigt og når sine største højder i Ramsø, Ramsømagle Sø og Brordrup Mose samt i Syv Mose øst for jernbanen, hvor ynglefuglene bl.a. tæller gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, rørdrum, blishøne, rørhøg, nattergal, sivsanger, vibe, rødben og græshoppesanger. Derudover opholdt en blåhals sig ved Ramsømagle Sø i 2020 og gjorde muligvis yngleforsøg.
Ramsødalen blev fredet i 2004. Desuden betød tilstedeværelsen af ynglende sortterner, at dalen i 1994 blev udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Sortternerne har dog ikke ynglet i dalen siden 2004, og i dag er det rørhøg, rørdrum og fjordterne, der danner udpegningsgrundlaget.
