Allerede ved indgangen til middelalderen var der landsbyer i området, og i løbet af perioden skete en bebyggelsesekspansion; derudover lå der mange herregårde. Jorden blev dyrket i trevangsbrug, og skov- og engområder gav mulighed for malkekvæghold. Køge voksede frem og blev en vigtig handelsby; byens købstadsprivilegier kendes fra 1288.
I Højelse Kirke findes en del kalkmalerier fra ca. 1460. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Køge Kommune
Tidslinje over middelalder og nyere tid i Køge Kommune.
I Højelse Kirke findes en del kalkmalerier fra ca. 1460. I østkappen i skibets første fag, så alle har kunnet se det, er der en dramatisk fremstilling af, hvordan de fortabte føres mod Helvede. En djævel med vinger og lange horn rider på en nøgen kvinde, hvilket har tydelige seksuelle undertoner. Måske er det en ung ugift kvinde, angivet med det lange udslåede hår, der har begået hor. Foran dem er der endnu en djævel med en flettet kurv med to personer på ryggen. Til højre ses en person, der nærmest vælter ind i helvedesgabet, tydeligt markeret med tænder.
Administrativ inddeling
Den nuværende Køge Kommune bestod i middelalderen af 16 sogne. Købstaden Køge blev udskilt af Gammel Køge Landsogn i 1200‑1300-tallet og fik sin egen bysognekirke i Sankt Nicolai. Kommunens landsogne var omtrent ligeligt fordelt på herrederne Ramsø (Boholte, Borup, Ejby, Gammel Køge, Højelse, Kimmerslev, Nørre Dalby, Ølsemagle) og Bjæverskov (Bjæverskov, Gørslev, Herfølge, Lidemark, Sædder, Vollerslev); Lellinge Sogn blev kort efter middelalderen overført til Ramsø Herred. I senmiddelalderens kongelige forvaltning lå sognene i Ramsø Herred til Skjoldenæs Len, mens Bjæverskov Herred hørte til Københavns Len. I kirkelig henseende indgik hele kommunen i Roskilde Stift.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved indgangen til middelalderen lå der allerede flere landsbyer spredt rundt i kommuneområdet, dog primært placeret lidt væk fra kysten. Til det ældste bebyggelseslag kan regnes landsbyer med endelserne -lev, -inge, -sted, -bjerg og -høj (inkl. Ølsemagle, Højelse og Egøje) samt sognebyerne Herfølge og Sædder, der i vikingetiden havde fået selskab af landsbyerne på -by, -ager og -mark. Også sognebyerne Borup og Bjæverskov synes at henhøre til vikingetiden, mens områdets øvrige landsbyer med navne på -torp (i dag: -rup, -strup og -drup) og diverse skovindikerende endelser (som -holt, -ved og -rød) repræsenterer middelalderens bebyggelsesudvidelse. Faktisk har kommunen i middelalderen haft betydelig flere -torp-landsbyer end i dag, især i de sydlige dele og i nordvest omkring Borup, der dermed også synes at være de områder, hvor ekspansionen var størst i 1100- og 1200-tallet.
Hele 17 % af kommunens kendte middelalderlandsbyer blev efterfølgende nedlagt, hvilket er relativt mange efter sjællandske forhold, men det skete primært i forbindelse med oprettelse af herregårde i senmiddelalderen eller senere og tyder således ikke på nogen egentlig ødegårdskrise. En række udvidelser af sognekirkernes skibe i kommunens nordlige halvdel kunne derimod indikere en vis befolkningstilvækst her i især 1400- og 1500-tallet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Kommuneområdets middelalderlige landsbyer voksede til varierende størrelse, dog med en overvægt af store og middelstore landsbyer i slettelandet mod øst og med flere små landsbyer længst mod syd og nord samt i de indre dele omkring Køge Å. Enkeltgårdsbebyggelse har været moderat udbredt i senmiddelalderen, især i de mere kuperede egne i den vestlige del. Dertil har området haft forholdsvis mange små adelige herregårde, typisk en til to pr. sogn, dog med hele seks herregårde i det store Herfølge Sogn.
De fleste af kommunens landsbyer havde ved middelalderens udgang opdyrket ca. en tredjedel af den jord, de havde til rådighed i deres ejerlav. Den højeste opdyrkningsgrad fandtes på morænesletten i kommuneområdets nordøstlige fjerdedel, hvor godt halvdelen af jorden var taget under plov, og sågar to tredjedele på de tungeste og mest frugtbare lerjorder i Højelse Sogn. Omvendt var andelen af ager nede på 10‑30 % for mange af landsbyerne i den kuperede vestlige del, hvilket også gjaldt for de fleste af ejerlavene langs Køge Å og på det marine forland langs bugten syd for åen. Der var skov i det vestlige bakkeland og enge langs åen og ud mod kysten.
I sådanne områder udgjorde malkekvæghold til produktion af smør og opstaldning af ungdyr til herregårdenes okseeksport et væsentligt supplement til fæstebøndernes landgildeydelser. Dertil var der mulighed for fiskeri i landsbyerne langs åen og Køge Bugt. Som på hovedparten af det øvrige Sjælland blev agerjorden dyrket i trevangsbrug; at dømme efter landgildeydelserne var byg klart den vigtigste afgrøde for fæstebønderne. De to primære godsejere ved middelalderens udgang var kirken og adelen, hvor det kirkelige godsejerskab især var fordelt på hhv. biskoppen og domkapitlet i Roskilde samt på diverse klostre, mens adelsgodset, der især var udbredt i de sydlige egne, hørte under de lokale herregårde.
En af kommunens tidligmiddelalderlige landsbyer skulle i løbet af middelalderen vokse de øvrige langt over hovedet. Ved et vadested over Køge Å nær dennes udløb i bugten lå senest i 1100-tallet en kirkelandsby ved navn Køge, hvor beboernes primære næring formentlig har været fiskeri. En beliggenhed så nær en åben og ubeskyttet kyst var ikke videre hensigtsmæssigt, så længe først vikinger og siden vendere huserede i de danske farvande, men da vendertruslen var blevet bragt til ende ved indgangen til 1200-tallet, så situationen pludselig anderledes gunstig ud. På østsiden af den gamle landsby, ud mod stranden, opstod i løbet af 1200-tallet et egentligt bysamfund, hvor såvel det voksende sildefiskeri i Øresund og Østersøen som den ligeledes voksende maritime handel gjorde Køge til en oplagt og lettilgængelig havneby med et stort agrart bagland, både mod nord på Heden og sydøst på Stevns.
Køge fik sine ældst kendte købstadsprivilegier i 1288 og havde i løbet af senmiddelalderen handelsmæssig forbindelse til de nordtyske hansestæder. Købstadsdelen af byen fik sin egen sognekirke i 1300-tallet, mens den gamle kirke fortsatte som landsbykirke for bønderne i Gammel Køge. Foruden den nye sognekirke fik købstaden også et franciskanerkloster i 1484 og en tilsyneladende ganske stor kirke tilknyttet Sankt Gertruds-gildet. Også flere købmandsgilder har haft residens i byen med egne tilknyttede altre i sognekirken Sankt Nicolai, bl.a. et særligt Tyske Kompagni for de mange udenlandske købmænd.
Sydvest for Køge blev der i 1989 udgravet en middelaldergård, som formodentlig har været en del af en nu nedlagt landsby, Clemenstorp. Her blev fundet rester af i alt ni bygninger opført med jordgravede stolper og anlagt omkring en firkantet gårdsplads. Gården blev formentlig nedlagt omkring år 1800.
Øst for Borup er fundet dele af en vandmølle, der var i brug fra slutningen af 1100-tallet og indtil slutningen af 1600-tallet. Undersøgelser har afdækket velbevarede rester af både mølle og møllegård i form af bl.a. stenfundamenter og tømmerkonstruktioner samt en smedje.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Skattefund
Umiddelbart vest for Bjæverskov Kirke blev der i 1999 i forbindelse med en udgravning af en stormandsgård fundet en malmgryde med tre poser, der tilsammen indeholdt ca. 2.450 mønter og seks sølvsmykker. Gryden blev gravet ned omkring 1250, og skatten skal formodentlig tilskrives beboerne på stormandsgården.
Syd for Store Salby blev der i 2017 fundet en møntskat med ca. 240 udenlandske, fortrinsvis engelske og franske, sølvmønter. Skatten blev nedlagt ca. 1330‑50 i en periode, hvor den danske kongemagt havde pantsat store dele af riget. De udenlandske mønter var på dette tidspunkt at foretrække frem for danske mønter, da de indeholdt langt mere sølv.
Søfart og skibsvrag
Køge Havn opstod som en åhavn, men ved stadig udbygning af en lang mole søgtes der skabt adgang for dybtgående skibe. I havnen er gjort en del marinarkæologiske fund, der vidner om søfarten. Mest iøjnefaldende er de to vrag af middelalderlige skibe fundet på det, der i dag er bydelen Søndre Havn. Det første vrag blev fundet i 1895 og var et klinkbygget skib. Skibet forliste i midten af 1400-tallet med en last af centraleuropæiske kramvarer, måske bestemt for Skånemarkedet, hvor udenlandske købmænd måtte udøve detailhandel, hvilket de ikke måtte i de danske købstæder.
Det andet vrag, der blev fundet i 2018 tæt på det første, var vraget af et skib, som forliste på et tidspunkt efter 1556. Det var et stort flermastet, klinkbygget skib, som blev bygget ca. 1527 i det nederlandske område, og som ca. 12 år senere var blevet forsynet med katspor, dvs. indvendig forstærkning af skroget, samt dobbeltklædning i forskibet. Der er muligvis tale om en forstærkning mod is på havet monteret med henblik på sejlads i den nordlige Østersø. Der er også fundet andre skibsvrag i området fra senere perioder.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Køge Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Køge Kommune
- 1536-1850 i Køge Kommune
- 1850-1920 i Køge Kommune
- 1920-1970 i Køge Kommune
- 1970-2007 i Køge Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
