Køge Havn

I realiseringen indgik de to kommunalt ejede virksomheder Køge Havn og Skandinavisk Transport Center, der er indbyrdes forbundne og i hele udbygningsfasen har haft en fælles direktør, Thomas Kampmann. Tilsammen har de to virksomheder skabt rammerne for en logistikklynge, der har motorvej, søvej og jernbane inden for en radius af ganske få kilometer.

Køge Kommune begyndte i slutningen af 1990’erne at købe landbrugsarealer til transportcenteret, og samtidig blev der betalt for jord fra bygge- og anlægsprojekter, som blev deponeret i Køge Jorddepot. Det endte med at lægge grunden til den nye Nordhavn, der er den sjette erhvervshavn i Køge. Den første havn blev etableret for ca. tusind år siden og udgjorde sammen med kong Harald Blåtands ringborg ved Køge Å datidens logistikcenter.

Ved indgangen til 2021 er nutidens havn og logistikcenter i Køge blevet et af Danmarks største og vigtigste knudepunkter for transport og logistik.

Med omkring 4 mio. tons jord og materialer til deponering eller genbrug er Køge Havn blevet udvidet til tredobbelt størrelse og har 2.300 m kajer og en vanddybde på 9,5 m. Havnen har tiltrukket virksomheder som NCC Danmark A/S (entreprenør), Stena Recycling A/S (genindvinding af metal), og Azelis, Danmarks største leverandør af vejsalt. I år 2000 ekspederede Køge Havn 800 tons gods om året, mens det i 2020 blev til over 2 mio. tons. Havnen modtager bl.a. hver uge stål fra Norge, som køres til transportcenteret for viderebearbejdning.

Havnen, der er blevet Danmarks største Østersøhavn, er en kommunal selvstyrehavn og fungerer som en privat virksomhed, der skal generere overskud til egne investeringer. Dog kan havnen låne penge med en kommunal garanti i ryggen, og havnen betaler ikke skat. Det sidste forventes ikke at vare ved, idet EU har planer om ændring af dette vilkår.

Køge Havn er en bulkhavn, hvilket indebærer, at der transporteres massegods i løs vægt såsom metalskrot, træpiller, affaldstræ, biomasse og af fald til forbrændingsanlæg. Samtidig er den en af de få danske havne med jernbanespor, der bruges til at transportere træ til Junckers A/S. Havnen har ikke en dybde, så den kan modtage store containerskibe, og krydstogtskibe kommer der ikke mange af.

Samlet set beskæftiger logistikklyngen i 2021 omkring 6.000 personer, hvilket er betydelig flere end det antal arbejdspladser, der gik tabt ved de gamle industriers nedlukning. Når havn og transportcenter er fuldt udbyggede, forventes en samlet beskæftigelse på op mod 10.000 personer.

Fremtiden for logistikklyngen i Køge er tæt knyttet til den netop etablerede jernbaneforbindelse København- Køge-Ringsted samt Femern Bælt-forbindelsen. Det forventes, at der kommer til at køre 60‑80 godstog dagligt på denne forbindelse, som er den europæiske transportkorridor Scandinavian-Mediterranean Rail Freight Corridor. Denne jernbane- og motorvejsforbindelse er på mere end 5.000 km rækkende fra Palermo på Sicilien til Helsinki i Finland.

Logistikklyngen arbejder for, at der i Køge etableres en kombiterminal til omladning af containere fra godsvogne til lastbiler, så containerne kan distribueres videre til destinationer i Danmark. Det vil i givet fald bidrage til en grøn omstilling, da jernbanen er elektrificeret og kan bære betydelig flere containere end lastbilerne.

Endelig forventer klyngen at servicere Rusland og de baltiske lande via trailertrafik på skib, fordi motorvejsnettet gennem Polen ikke kan håndtere den forventede trafik. Der er i kommunen en bred politisk opbakning til Køge Havn og Skandinavisk Transport Center.

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Køge Kommune

Læs videre om

• Skandinavisk Transport Center

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked