1970-2007 i Køge Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Inden Kommunalreformen i 1970 fordelte området sig på ni kommuner. De nordlige i Københavns Amt, de sydlige i Præstø Amt. Borup-Kimmerslev, Skovbo og Ejby-Nørre Dalby blev med reformen forenet til Skovbo Kommune, mens Køge Kommune opstod ved en sammenlægning af Køge Købstadskommune samt Ølsemagle, Højelse og Herfølge Sognekommuner. Begge kommuner blev lagt i Roskilde Amt. Det lille hjørne af Ramsø Kommune, tidligere af Ørsted-Dåstrup Sognekommune, nord for Borup blev i 1972 tillagt Skovbo Kommune. Den lille trekant af Rønnede Kommune, tidligere Sønder Dalby-Tureby Sognekommune, syd for Algestrup overgik i 1977 til Køge Kommune. Gennem 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne skete mindre gensidige grænseændringer mellem Køge og Skovbo Kommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I denne periode steg indbyggertallet fra 37.701 personer i 1970 til 54.926 i 2005. Den største stigning fandt sted i første halvdel af 1970’erne, og i 1976 var indbyggertallet steget til 45.851. Her var der mange arbejdspladser i industrierne, og mange nye industrier flyttede til. I kommunens to største byer, Køge og Borup, steg befolkningstallet fra 1970 til 2007 fra hhv. 18.608 til 34.735 og 1.591 til 3.682.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Området kom efterhånden til at blive gennemskåret af to motorveje. I 1969 åbnede Sydmotorvejen (M30) fra Ølby til Dyrehavehus med forbindelse til Rødby og videre ned gennem Tyskland. I 1976 åbnede Vestmotorvejen (E20) som aflastning for hovedlandevejen tværs over Sjælland, fra Ølby til Ringsted med videre forbindelse til Korsør.

I 1983 kom der S-tog til Køge. Indtil da havde bus 121 været en vigtig busrute mellem Køge og København, men S-toget betød hurtigere transport til København og flere handlende i Køge. I 2004 åbnedes færgeforbindelsen mellem Køge og Rønne med kombineret gods- og persontransport, og størstedelen af gods til Bornholm fragtes med denne færgeforbindelse.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

De mest markante nye bebyggelser i perioden var store boligblokke som Hastrupparken i Hastrup og Karlemoseparken i Ølby Lyng, begge fra 1973, mens Tinggården i Herfølge fra 1978 på 2‑3 etager var et skoleeksempel på tidens tæt-lave boligbyggeri. Mange parcelhuskvarterer skød op i kommunens byer som i Borup, Bjæverskov og Køge. Bjæverskov blev kraftigt udbygget, og ved sin placering lige ved motorvejen blev det et yndet sted for pendlere at købe bolig.

Ligeledes afspejlede fritidslivet sig i landskabet med fx åbningen af Skovbo Travbane i 1976, Lystbådehavnen i 1978 og Skovbo Golfklub i 2001.

Mange nye virksomheder kom til som EB Teknik Borup A/S og elementfabrikken DAN-ELEMENT, begge i 1986, metalvarefabrikken Glud & Marstrand i 1979 og Nutana i Bjæverskov i år 2000, mens andre lukkede som Køge Andels-Svineslagteri i 1976. De tre store industrier var Junckers Industrier A/S, Kemisk Værk Køge og Codan Gummi A/S, hvor antallet af ansatte dog i alle tilfælde faldt gennem perioden. I 1970’erne og 1980’erne kom der øget fokus på forurening fra industrien: Junckers Industrier og Kemisk Værk Køge ledte forurenet spildevand ud i Køge Bugt, og især i 1987 kom der protester mod Kemisk Værk Køge, der ville producere et nyt ukrudtsmiddel.

Køge Kommune ændrede sig gennem perioden fra først og fremmest at være et industri- og landbrugsområde til også at få mange nye arbejdspladser inden for administration og pasning af børn, syge og ældre samt til at blive et boligområde for pendlere.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

De to største partier var Socialdemokratiet og Venstre. I hele perioden havde Socialdemokratiet borgmesterposten i Køge Kommune, hvor partiet fik flest stemmer ved kommunalvalget i 2001 efterfulgt af Venstre; i Skovbo Kommune var Venstre det største parti. I 1989 indviede adventistkirken en moderne kirkebygning i Køge, mens pinsebevægelsen åbnede Køge Frikirke i 1991 med tilknytning til Billesborgskolen (1993), og den apostolske Skovbo Frikirke åbnede i 1997.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

Nye skoler kom til som Skovboskolen i 1970, Hastrupskolen i 1971 og Holmebækskolen i 1979. Ved at bygge ny politistation og arrest i Køges udkant i 1977 gav man plads for udvidelse af Køge Rådhus, som var nødvendig efter Kommunalreformen i 1970. I 1989 åbnede det nye sygehus RASK, Roskilde Amts Sygehus Køge, med 285 sengepladser.

Mere om skole, uddannelse, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Køge Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007