Opalsøen med Hammershus i baggrunden af . Begrænset anvendelse

Bornholms Regionskommune

Kort over Bornholms Regionskommune.

.

Bornholms Regionskommunes logo.

.

Bornholm er det eneste sted i Danmark, hvor det mere end 1.400 mio. år gamle grundfjeld er blottet.

.

Sandvig IS Kalas ligger i udkanten af Allinge-Sandvig på Bornholms nordligste spids, nær Hammerknuden. Her sælges i sommerhalvåret is produceret af lokale råvarer, og stedet forener to af de kvaliteter, der årligt trækker mange turister til øen: smuk natur og lokalt producerede fødevarer.

.

Rønne set fra Rønne-Ystad-færgen i 2017. Byen er Bornholms største med knap 35 % af øens samlede befolkning. Den gamle middelalderkøbstad ligger på Bornholms vestligste punkt og er med færgeforbindelser til Køge, Ystad i Sverige, Sassnitz i Tyskland og Świnoujście i Polen samt med Bornholms Lufthavn 5 km sydøst for byen porten til omverdenen for øen og dens beboere.

.

Kuperede og afvekslende landskaber indrammet af klippekyster i nord og hvide sandstrande i syd gør Bornholms Regionskommune til en perle i det danske landskab. Økommunen ligger i Østersøen ca. 145 km fra København og har en kyststrækning på 158 km. Grundfjeldet, der i det meste af Danmark ligger dybt under jorden, er blottet på det nordlige Bornholm og har skabt dramatiske lodrette klippekyster, bl.a. ved Helligdomsklipperne mellem Tejn og Gudhjem. Som det eneste sted i landet kan man se aflejringer fra tiden, hvor dinosaurerne levede, og finde dinosaurfossiler. Det første fund – en dinosaurtand – blev gjort i en grusgrav i Robbedale i år 2000. Ertholmene med Christiansø og Frederiksø, der ligger ca. 18 km nordøst for Bornholm, består af klippeøer og skær. Trods nærheden til Bornholm er de ikke en del af kommunen, men forvaltes af staten.

Faktaboks

areal:
588,4 km²
højeste punkt:
164,3 m.o.h. (Rytterknægten)
kystlinje:
158 km
region:
Hovedstaden
stift:
København
provsti:
Bornholm
antal sogne:
22
befolkningsudvikling:
47.972 personer (1950), 47.656 personer (1980), 39.632 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
67 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
47,9 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
239.750 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

brk.dk

Bornholms Regionskommune har 6.000 registrerede fortidsminder, hvilket vidner om, at øen med sin centrale placering i Østersøen altid har været attraktiv for mennesker. De tidligste fund består af flintgenstande fra senistidens jægere. Fra de oprindelig ca. 900 gravhøje fra ældre bronzealder er der fundet adskillige gravgaver, og fra yngre bronzealder er helleristningerne de mest markante fund. Jernalderbebyggelsen Sorte Muld formodes at have været et magtcentrum i perioden. Fra vikingetiden har arkæologer bl.a. fundet mønter og smykker fra hele Europa og Asien. Flere borge, bl.a. Gamleborg og Lilleborg i Almindingen og fæstningen Hammershus på nordvestspidsen af øen – samt de fire rundkirker i Østerlars, Olsker, Nylars og Nyker – vidner om, at forsvaret af øen har været højt prioriteret.

Da Bornholm trådte ind i middelalderen, var det med et veludviklet landbrug og en central placering midt i internationale søveje. Sogneinddelingen skete tidligt. Frem til midten af 1300-tallet oplevede øen en befolkningsvækst og velstand, bl.a. på grund af handel og fiskeri. Derefter ramte pesten særdeles hårdt. Sildefiskeriet førte til anlæggelsen af fiskerlejer langs kysten, og flere af dem voksede sig senere til byer. Aakirkeby, Rønne, Nexø, Hasle og Svaneke opnåede alle købstadsrettigheder i løbet af 1200‑1500-tallet.

Sidst i 1700-tallet begyndte befolkningstallet at stige stabilt. I midten af 1800-tallet opstod en religiøs vækkelsesbølge, og fra ca. 1860 og frem blev der opført ca. 80 kirker og missionshuse. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet dampskibsruter samt en brugsforening, et andelsmejeri og et andelsslagteri. Øens første jernbane, Rønne-Aakirkeby-Nexø, åbnede i år 1900; flere linjer kom til, og en række nye byer opstod omkring stationerne, bl.a. Nyker og Rø. I 1968 var alle øens jernbanestrækninger blevet nedlagt.

Da de tyske tropper på Bornholm havde ordre til kun at overgive sig til briterne, bombarderede de sovjetiske styrker Rønne og Nexø d. 7. og 8. maj 1945 og forlod først Bornholm den 5. april 1946.

Bornholms Regionskommune er den eneste regionskommune i landet. Den opstod i 2003, da Bornholms Amt samt øens daværende fem kommuner, Rønne, Hasle, Allinge-Gudhjem, Nexø og Aakirkeby, blev lagt sammen, og løser både kommunale og regionale opgaver. Regionskommunen hører under Region Hovedstaden. Der er en stigende andel af ældre i kommunen, og det forventes, at tendensen vil fortsætte, så den såkaldte ældrekvote vil stige fra 45 % i 2018 til 72 % i 2045 og dermed ligge betydeligt over kvoten på både regions- og landsplan.

Fiskeriet har spillet en stor rolle på Bornholm, men selvom Nexø er den sjettestørste fiskerihavn i Danmark, er antallet af arbejdspladser på havet kun 69 (2016) og nedadgående. Kommunens største arbejdssted er Bornholms Hospital i Rønne med ca. 600 ansatte.

Bornholm får hvert år besøg af omkring 600.000 turister, som i 2016 brugte ca. 1,9 mia. kr. på øen. Siden 2011 har Allinge-Sandvig været vært for den politiske festival Folkemødet.

Bornholm har et samlet skovareal på 14.450 ha. Det svarer til knap 25 % af øens areal og gør kommunen til en af landets mest skovrige. Almindingen midt på øen er med sine ca. 6.000 ha en af landets største sammenhængende skove, der bl.a. omfatter Paradisbakkerne og byder på nogle af Bornholms mest populære naturseværdigheder, bl.a. øens største sprækkedal, Ekkodalen, og Rytterknægten, som med sine 164,3 m.o.h. er kommunens højeste punkt. I 2012 blev der udsat en mindre flok europæiske bisoner, der går under indhegning i Almindingen.

Som på mange andre øer i Danmark mangler de almindelige rovpattedyr som ræv og mår, hvilket giver gode forhold for jordrugende fugle som traner, gæs og andre andefugle. Kommunen er desuden hjemsted for en stor mangfoldighed af flagermus, herunder flere sjældne arter som Bechsteins flagermus og skægflagermus.

Billedkunstnere har i tidens løb fundet mange motiver på Bornholm, bl.a. klippekysterne og Hammershusruinen, og en del af værkerne er udstillet på Bornholms Kunstmuseum. Her finder man malerier af fx Michael Ancher, Kristian Zahrtmann, Karl Isakson, Niels Lergaard og, blandt de nyere, Inge Lise Westman. Oluf Høst, som bl.a. er kendt for sine hundredvis af malerier af gården Bognemark, fik i 1998 sit eget museum, Oluf Høst Museet i Gudhjem.

I litteraturen forbindes Bornholm især med forfatteren Martin Andersen Nexø, hvis barndomshjem i Nexø er indrettet som mindestue.

Kommunenavnets betydning

Bornholms Regionskommunes våben.

.

Ønavnet er tidligst overleveret som Burgenda land i en oldengelsk kilde fra *800-tallet (afskrift 1000-tallet). I flere kilder omtales øen blot som Holm. Hos Saxo findes formen Burgundæ insulæ. Yngre originalformer er fx 1345 Borendholm og 1367 Bornholm. Kernen i navnedannelsen er en ældgammel und-afledning af substantivet borg, »naturlig bakke, forhøjning«. Øens oprindelige navn kan være dette usammensatte *Borghund. Efterleddet, substantivet holm »ø«, må da opfattes som en senere tilføjelse. Forleddet i Bornholm kan evt. være en indbyggerbetegnelse dannet til ønavnet, og navnet betyder da »*Borghund-beboernes ø«. Senest er lokaliteten Hammeren udpeget som det oprindelige *Borghund. En fritstående, naturlig forhøjning, som Hammeren udgør, er et fælles kendetegn for øvrige nordiske *Burghund-lokaliteter.

Kommunevåben

Frederik 3. antog omkring 1660 lindormen som våbenmærke for Bornholm. Våbenet videreførtes af Bornholms Amtskommune, fastsat ved kongelig resolution i 1942, og blev registreret i Kommunevåbenregisteret for amtskommunen d. 27. februar 1943. Efter oprettelsen af Bornholms Regionskommune i 2003 viderefører kommunen lindormen som sit våben. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 31. marts 2003.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en hornet guld lindorm.

Natur og landskab

I 2012 udsatte Naturstyrelsen seks bisonkøer og en -tyr i en 200 ha stor indhegning i Almindingen. Dermed kunne den europæiske bison igen opleves i den danske natur efter at have været forsvundet i ca. 10.000 år.

.

Døndal Å er bedst kendt for sit knap 20 m høje vandfald midt i sprækkedalen.

.

På Hammerknuden ligger Opalsø, der er et tidligere stenbrud, hvor der blev brudt rød Hammer Granit. I dag fungerer det tidligere stenbrud som badesø.

.

Bornholms Regionskommune ligger midt i Østersøen i den allerøstligste del af landet. Den østlige beliggenhed rykker Bornholm ind i et geologisk område, som adskiller sig markant fra det øvrige Danmark. Det giver øen et helt anderledes landskab og derfor også et særegent dyre- og planteliv. Gennem hundrede millioner år har bevægelser langs forkastninger brudt Bornholm op i et stort antal forkastningsblokke, så aflejringer fra flere geologiske tider er blevet blottet. Mange af disse aflejringer kendes ikke fra resten af Danmark. Det samme gælder det mere end 1,4 mia. år gamle grundfjeld, der er blottet på store dele af øen samt på øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm.

Det blottede grundfjeld betyder bl.a., at Bornholm som det eneste sted i landet har klippekyster. Ved Helligdomsklipperne, på Hammerknuden og flere andre steder falder klippesiderne lodret ned i havet. Neden for bl.a. Hammershus fungerer klippesiderne som fuglefjeld med ynglende alke, lomvier og vandrefalke. Klippekysterne huser et særligt planteliv med usædvanlige arter som melet kodriver, kantbælg, farvevajd og klipperøn.

Grundfjeldet brydes flere steder af sprækkedale, som er eroderet ud af isen under sidste istid. I den brede sprækkedal, der adskiller Hammerknuden fra det øvrige Bornholm, ligger øens største sø, Hammer Sø, der nærmest har karakter af en bjergsø. I sprækkedalene finder man desuden de eneste naturlige vandfald i Danmark, hvoraf det knap 20 m høje vandfald i Døndalen er det bedst kendte. Da vandføringen i de bornholmske vandløb svinger meget med årstiden, gør vandfaldene sig bedst efter snesmeltningen i det tidlige forår.

Tidligere var midten af Bornholm dækket af vidtstrakte lyngheder og overdrev, som samlet kaldes for Højlyngen. I dag er det meste af Højlyngen forsvundet, men i fx Rutsker Højlyng kan man stadig finde små rester af det gamle bornholmske hedelandskab. Op gennem 1800-tallet blev store dele af Højlyngen tilplantet med skov, og i dag er Bornholms Regionskommune en af landets skovrigeste kommuner. Den ca. 6.000 ha store Almindingen dækker meget af øens midte og er Bornholms største sammenhængende skovområde.

I Almindingen lever udsatte europæiske bisoner side om side med en tæt bestand af rådyr. Derudover er øen karakteriseret ved en stor mangfoldighed af flagermus samt et fravær af de fleste danske rovdyr. Blandt mårdyrene findes kun den invasive mink på Bornholm, og efter et voldsomt udbrud af skab er ræven muligvis også helt forsvundet fra klippeøen.

Den storslåede og varierende natur giver gode muligheder for friluftsliv. Ad den ca. 120 km lange Kyststien kan man vandre hele øen rundt, mens cyklister kan benytte øens mere end 230 km afmærkede cykelstier. De stejle klippevægge i nord byder på flere gode klatreruter, mens den sydlige del af øen rummer en række gode og populære badestrande. Øens lange kystlinje kan også opleves fra fx havkajak, og fra kysten eller fra båd kan man teste fiskelykken på Østersøens mange havørreder.

En mangfoldighed af flagermus

På trods af sin beliggenhed ude i Østersøen har Bornholm en stor mangfoldighed af flagermus. Ud af de 17 arter af flagermus, som er kendt fra Danmark, er der indtil videre registreret hele 14 arter på Bornholm. For Bechsteins flagermus og skægflagermus udgør Bornholm endda det eneste danske levested. Også på andre punkter adskiller den bornholmske flagermusfauna sig fra det øvrige Danmark. Eksempelvis forekommer dværgflagermus, som er den almindeligste flagermus i det øvrige Danmark, kun fåtalligt på Bornholm. Til gengæld er flere arter af slægten Myotis mere almindelige på øen end i resten af landet.

Læs videre om

Historie

Svært tilgængeligt ligger en af Nordeuropas største middelalderborge, Hammershus.

.

Tidslinje over oldtiden på Bornholm.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid på Bornholm.

.

Der er gjort enkelte løsfund på Bornholm fra senistidens jægere, og fra ældre stenalder kendes til mange bopladser. Yngre stenalders tidlige agerdyrkere anlagde imponerende storstensgrave og fik sejlet flint til deres redskaber til øen. Fra bronzealderen kendes omkring 900 gravhøje samt et stort antal helleristninger. Fra jernalderen stammer et stort antal bautasten samt bebyggelsen Sorte Muld, der var beboet gennem flere hundrede år og efter de mange fund at dømme var et betydeligt magtcentrum. Fra vikingetiden er der fundet spor efter langhuse og gravpladser samt skattefund med mønter og smykker fra hele Europa og Asien. På øen er der fundet 40 runesten, der alle stammer fra den tidlige kristne periode i midten af 1000-tallet. Også Gamleborg i Almindingen blev anlagt i vikingetiden.

I middelalderen udviklede Bornholm sig anderledes end resten af landet, idet der ud over byerne ikke opstod egentlige landsbyer med dyrkningsfællesskaber. Befolkningen var ganske velstående takket være øens placering ved de internationale handelsveje og ikke mindst pga. det rige sildefiskeri i Østersøen. Borgen Lilleborg samt ærkebispens borg Hammershus blev anlagt. Den sorte død i midten af 1300-tallet var så alvorlig, at sagn fortæller, at øen næsten blev helt affolket.

I 1500-tallet og 1600-tallet var befolkningstallet svagt stigende, men med kraftige udsving pga. epidemier, dårlige høstår og krige; fra 1700-tallet steg befolkningstallet mere stabilt. I 1680’erne blev der anlagt fæstninger på Christiansø og ved Rønne. Der var ingen herregårde på øen, og da landbruget var organiseret omkring enkeltgårde, var der ikke behov for en traditionel udskiftning af landsbyjorderne som i det øvrige Danmark. I 1700-tallet blev der etableret stenbrud på øen samt en betydelig lervareindustri.

Mellem 1850 og 1920 voksede befolkningen betydeligt, bl.a. på grund af indvandring fra Sverige. Samtidig skete der en større udvandring til USA, hvortil mere end 8.000 bornholmere emigrerede. I år 1900 åbnedes øens første jernbane fra Rønne til Nexø via Aakirkeby. Andelsbevægelsen oprettede en række brugsforeninger, mejerier og Andelsslagteriet i Rønne. Fiskeriet fik også betydning som eksporterhverv, idet der fra de mange røgerier blev eksporteret til bl.a. Tyskland og Frankrig. Turismen begyndte i slutningen af 1800-tallet at blive et vigtigt erhverv.

I mellemkrigstiden blev der anlagt en lufthavn ved Rønne, og en rute blev etableret til København. Bornholm blev besat af tyske tropper i 1940. Ved befrielsen i 1945 ville den tyske kommandant kun overgive sig til britiske soldater, hvorefter de sovjetiske styrker bombede Rønne og Nexø. Den 9. maj overgav tyskerne sig til de sovjetiske styrker, der først forlod Bornholm d. 5. april 1946.

Fra 1970’erne blev torskefiskeriet i Østersøen begrænset af en kvotepolitik, der medførte, at den bornholmske fiskeindustri og fiskeriet som sådan stort set ophørte. Turismen blev stadig vigtigere, og i årene efter år 2000 gæstede op mod 500.000 turister årligt Bornholm.

Læs videre om

Byer

Svaneke kan fremvise et meget velbevaret købstadsmiljø. De smukke bindingsværkshuse og de mange butikker med kunsthåndværk, delikatesser og tøj samt talrige spisemuligheder trækker hvert år mange besøgende til byens krogede gader.

.

Tabel. Befolkning og areal i Bornholms Regionskommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

Bornholms byer fordeler sig nogenlunde jævnt over øen, men med lidt færre i den skovbevoksede midte og flest ved de kyster, hvor besejling og havneanlæg har været mest bekvemme, og det er vest-, nord- og østkysten. Bortset fra Aakirkeby er de største byer, dvs. Rønne, Nexø, Hasle, Allinge-Sandvig og Svaneke, havnebyer. Disse har alle mere end 1.000 indbyggere og er tidligere købstæder. De øvrige byer har under 1.000 indbyggere og er hovedsagelig tidligere stationsbyer og servicecentre for landbruget som Klemensker eller tidligere fiskerlejer med fokus på turisme som Gudhjem og Listed. Enkelte er lokaliseret efter råstofproduktion eller industri som fx Muleby. Egentlige landsbyer findes ikke, idet landbrugsbefolkningen har boet og bor spredt.

Fælles for øens byer er, at de pga. præference for huse med tilhørende have optager relativt meget plads, og at de alle har oplevet befolkningstilbagegang siden 2006; det gælder især fiskerlejerne og de mindre købstæder. Hovedbyen Rønne, som er væsentlig større end de andre tidligere købstæder tilsammen, gik dog kun 2 % tilbage i perioden 2006‑18 og øgede dermed sin andel af kommunens befolkning fra 32,5 % til 34,7 %. Hvad angår vareproduktion, privat og offentlig service og trafik er Rønnes førerposition endnu stærkere.

Læs videre om

Kultur

Den smukt beliggende Østerlars Kirke, Danmarks største rundkirke, der blev bygget i årtierne omkring midten af 1100-tallet.

.

Bornholm har mange specifikke kulturelle træk, herunder dialekten. Bornholms Museum er øens kulturhistoriske museum med flere besøgssteder. Hammershus Besøgscenter fortæller Hammershus’ historie, og ved Moseløkken Stenbrudsmuseum formidles stenindustriens historie på øen.

Bornholms Ø-arkiv, der siden 2009 også omfatter Bornholms Lokalhistoriske Arkiv, samarbejder med flere lokale arkiver. Der er mere end 200 foreninger i kommunen, og Bornholms Folkebiblioteker har otte filialer. Der har siden 1700-tallet været et aktivt kirkeliv med mange vækkelsesbevægelser. En af 1800-tallets betydelige frikirkelige skikkelser var prædikanten P.C. Trandberg. Der er 23 kirker på Bornholm. Bedst kendt er de romanske rundkirker som fx Østerlars Kirke.

Øens særegne natur har præget den bornholmske billedkunst fra det romantiske maleri til modernisterne i dag. Af udstillingssteder kan nævnes Bornholms Kunstmuseum og Oluf Høst Museet. I de bornholmske byer ses skulpturer af bl.a. Ole Christensen og far og søn Arne og Paul Ranslet.

De rige forekomster af ler på Bornholm har været og er stadig grundlag for en rig keramisk tradition. En række keramikere har arbejdet med tilknytning til Hjorths Fabrik, og i 1960’erne og 1970’erne slog en række keramikere sig ned på øen, bl.a. Gerd Hiort Petersen og Hans Munck Andersen.

I 1997 etableredes Glas- og Keramikskolen på Bornholm, som i 2010 fusionerede med Danmarks Designskole (senere Kunstakademiets Designskole), og i 2015 etableredes Den Danske Keramikfabrik ApS.

I litteraturen forbindes Bornholm især med Martin Andersen Nexø, der voksede op i Nexø. Hans barndomshjem er indrettet som mindestue. En række digtere havde tilknytning til øen, bl.a. Gustaf Munch-Petersen og Holger Drachmann. Af nyere forfattere, der har beskrevet Bornholm, kan nævnes Hans Henrik Møller og Dennis Gade Kofod.

Øen har en rig tradition for amatørteater, der siden 1972 bl.a. er repræsenteret ved Bornholmsk Amatørscene. Bornholms Teater er egnsteater og har hjemme på Rønne Theater fra 1823. Musiklivet udfolder sig i øens kirker, og ikke mindst Musikhuzet i Rønne

Læs videre om

Samfund og erhverv

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ses på havnen i Allinge under Folkemødet 2018.

.

Udkig over Bornholms største by, Rønne, en kold, overskyet dag i marts 2018. I baggrunden ses en af de færger, der dagligt sejler til og fra Rønne. Trafik- og erhvervshavnen er Bornholms største. Samtidig er den en af Danmarks største krydstogtshavne.

.

Bornholm har siden 1980 oplevet en løbende befolkningsafvandring, og befolkningen er præget af en stor andel af ældre borgere. Der er relativt mange offentlige arbejdspladser på øen, men også en del små og mellemstore private virksomheder. Der fiskes stadig, og turisterne står årligt for omkring 3 mio. overnatninger.

Når man taler om politik, har Bornholm de seneste årtier i den grad været sat på Danmarkskortet. I 00’erne fordi det var på Bornholm, at optakten til Strukturreformen fandt sted, idet øens kommuner og amt fra 2003 blev lagt sammen til Bornholms Regionskommune. Det skete fire år tidligere end landets øvrige kommunesammenlægninger. Mens der i 00’erne blev kigget meget til Bornholm og deres første erfaringer med at lægge kommuner sammen, blev der i 10’erne rejst meget til Bornholm, hvor man siden 2011 har afholdt landets store festival for politik: Folkemødet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner