Bornholm har en ganske stor andel af landbrug og gartneri, som i dag dækker 59 % af øens areal, hvilket ligger tæt på landsgennemsnittet på 61 %. De mest landbrugsintensive sogne er Klemensker, Nyker, Østerlarsker og Østermarie. Her dækker landbrug over 70 % af sognenes arealer. Med en andel på 69 % præges også Aaker Sogn i høj grad af landbrug. Øens andel af bebyggelse og infrastruktur ligger med 12 % meget tæt på landsgennemsnittet på 13 %. Den er især koncentreret langs kysten. Rønne og Nexø Sogne er således decideret bymæssige, og bebyggelse, infrastruktur, kirkegårde, parker, sportsanlæg mv. dækker over 50 % af arealet. Det samme gælder Gudhjem Sogn, der med sin kuperede afgrænsning fremstår som en lille, koncentreret havneby.
Skovarealet er stort og er især koncentreret midt på øen. Det omfatter store skovområder som Almindingen, der medfører, at fx Vestermarie Sogn har 42 % skov, og Rø Plantage, der giver Rø Sogn en skovandel på hele 46 %. Da landbruget ofte når helt ud til kysten i syd, og det ofte dybe vand ud for klippekysterne i nord ikke muliggør dannelse af en strandvoldsslette eller et tilgroningsforland, er Bornholms andel af våde naturtyper ret lav. Tilsammen dækker de 1,5 % af øen mod et landsgennemsnit på 7,0 %. Også andelen af tørre naturtyper er med 2,2 % mod et landsgennemsnit på 2,7 % forholdsvis lav.
Jordbunden på Bornholm er overvejende lerholdig og meget velegnet til intensiv planteproduktion, så vidt terrænet tillader det. Der er dog en stor variation i jordernes beskaffenhed. Særligt midt på øen findes lerblandede sandjorder, mens der langs øens sydspids og syd for Hasle er partier med magre, endog grovsandede jorder, der oftest er tilplantet med skov. Rundtomkring på øen findes desuden områder med sværere lerjorder samt vådbundsområder med humusjorder. Dertil kommer de for Danmark unikke grundfjeldspartier i nord.
De gode jorder forklarer det udbredte landbrug, som i sammenligning med mange andre danske kommuner har holdt sig forholdsvis konstant over de seneste generationer. Faldet i Bornholms landbrugsareal har således været beskedent. I 1951 lå det på 40.304 ha, faldt til 39.158 ha i 1980 og udgjorde 35.038 ha i 2010. Til gengæld er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse steget markant. I 1971 lå bedriftsstørrelsen på 15,3 ha/bedrift, mens den i 2010 var vokset til 70,5 ha/bedrift, hvilket var 10 % over landsgennemsnittet.
Tidligere var vårbyg den helt dominerende kornafgrøde, og i 1980 udgjorde den 83 % af kornarealet. Samtidig blev der dyrket en større andel foderafgrøder, herunder sukkerroer, som nu er stort set forsvundet. I dag dyrkes afgrøderne typisk i kornsædskifter og domineres af vintergrønne afgrøder. Langt den største afgrøde er korn, som dækker 68 % af det dyrkede areal. Derefter følger vinterraps og andet industrifrø med 6 %. Hele 5 % af arealet dyrkes desuden med frø til udsæd, fx græsfrø, hvilket i 2010 var næsten det dobbelte af landsgennemsnittet på 3 %.
Blandt husdyrene var der tidligere en stor mælkeproduktion. Antallet af malkekvæg er dog faldet betydeligt, og siden 1972 har der kun været et enkelt andelsmejeri på øen. Hvor Bornholm i 1980 husede 8.360 malkekøer, var det antal faldet til 5.869 i 2010. Ikke bare malkekøerne, men det samlede kvæghold er gået tilbage. I 1950 var der således 40.806 stykker kvæg, mens der i 2010 kun kunne tælles 14.152 stykker kvæg på øen. Antallet af høns er også faldet kraftigt, og fra 1980 til 2010 blev det næsten halveret. Til gengæld er antallet af slagtekyllinger steget fra 138.133 i 1980 til 162.136 i 2010. Blandt husdyrene har svinebestanden oplevet en kraftig stigning. I 1951 husede øen 40.387 svin. Det steg til 188.169 svin i 1980, og i 2010 lå Bornholms samlede svinebestand på hele 262.330 svin. I Rønne ligger et svineslagteri, som med ca. 442.000 slagtninger om året aftager en stor del af den betydelige svineproduktion. De øvrige svin slagtes hovedsagelig i Ringsted på Sjælland.
