"Elektrisk station" i Aakirkeby, 1909
"Elektrisk station" i Aakirkeby, 1909. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 på Bornholm

Det søde strandliv nydes i Sandvig i 1917. Østersøbadet i Sandvig var allerede blevet bygget i 1894; både lokale og tyskere havde anparter i stedet. 1. Verdenskrig betød dog en betydelig nedgang i turismen.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Anlæggelsen af jernbaner på Bornholm betød, at en række nye bysamfund opstod. Flere færgeruter blev desuden oprettet, ligesom en række nye foreninger så dagens lys. Både landbrug og fiskeri var vigtige erhverv, mens en begyndende industrialisering også fandt sted.

Administrativ inddeling

I begyndelsen af 1850 bestod Bornholm fortsat af seks købstadskommuner og 15 sognekommuner, der alle lå i Bornholms Amt. Ertholmene hørte under staten. I 1850 udskiltes Hasle Købstads Landdistrikt Sognekommune af Klemensker Sognekommune, og den vestlige del af Allinge- Sandvig Købstadskommune blev udskilt som Allinge-Sandvig Købstæders Landdistrikt Sognekommune. I 1852 blev et mindre landstykke tillagt Rønne Købstadskommune på Knudsker Sognekommunes bekostning. I 1854 medførte en ændret grænsedragning, at de små enklaver i og omkring Klemensker forsvandt. Samme år skete en mindre udveksling af områder mellem Rutsker Sognekommune og Hasle Købstadskommune. I 1862 blev Aakirkeby Købstadskommune udvidet med et lille stykke af Aaker Sognekommune. Samme år blev en række mindre områder af Bodilsker Sognekommune indlemmet i Nexø Købstadskommune, ligesom nogle mindre områder af Rutsker Sognekommune blev tillagt Hasle Købstadskommune i 1868. I 1899 blev Allinge-Sandvig Købstadskommune udvidet med et par mindre stykker land fra Olsker Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I perioden var der en stor svensk indvandring, og ved folketællingen i 1890 blev der registreret knap 3.000 svenskfødte på Bornholm. I perioden foregik en endnu større udvandring fra Bornholm, idet flere end 8.000 bornholmere emigrerede, først og fremmest til USA.

Samlet set steg indbyggertallet på øen dog støt. I 1850 blev befolkningstallet på Bornholm opgjort til 27.564 (uden Ertholmene); det steg til 44.309 i 1921.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I begyndelsen af 1900-tallet blev der bygget elektricitetsværker flere steder på Bornholm. På fotografiet ses den nybyggede »elektriske station« i Aakirkeby i 1909.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Øens første jernbanestrækning åbnede i år 1900, og flere andre smalsporede jernbaner blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet.

I 1857 var der i sommerhalvåret rutefart mellem København og Rønne, og 1866 åbnedes færgeforbindelsen Rønne-København. I 1877 blev ruten Nexø-Svaneke-Gudhjem-Allinge-Hasle-København etableret.

Der oprettedes en række mindre vandværker flere steder på øen, bl.a. i Rønne og Aakirkeby i hhv. 1903 og 1907, og der kom gasværker i Rønne i 1896, i Nexø og Hasle i 1906 samt i Allinge i 1911. Elektricitetsværker åbnede i bl.a. Svaneke og Aakirkeby i 1909, i Rønne i 1910 og i Nexø i 1910.

Jernbaner

Bornholm fik sin første jernbane i år 1900, da den smalsporede bane Rønne-Aakirkeby-Nexø åbnede. Året efter åbnede en udflugtsbane fra Aakirkeby til Almindingen, der indtil 1916 kun var befærdet i sommertiden. I 1913 åbnede strækningen Rønne-Allinge-Sandvig, og tre år senere Aakirkeby-Almindingen-Gudhjem.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Medarbejdere på Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik opstillet til fotografering i ca. 1928. I baggrunden ses en af de høje skorstene og stabler af producerede klinker.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Kvinderne har travlt med at ordne sild på Gisselbergs Røgeri, også kaldet Storms Røgeri, i Svaneke. Tv. er kvinderne i gang med at »gjæla« silden, dvs. at tage indvoldene ud. Th. »bånar« de fisken ved at stikke det ene sildehoved gennem et andet, så de parvis kan blive hængt op på træspid, som ses i forgrunden. Herefter er silden klar til at blive røget. Foto fra omkring år 1900.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Dette foto fra 1904 giver et indblik i aktiviteten i Rønne Havn efter udvidelserne i anden halvdel af 1800-tallet. Fra havnen blev bl.a. granit og kaolin udskibet til København.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Omkring de nye jernbanestationer opstod stationsbyer som fx Nyker og Rø. Det første andelsmejeri på øen blev oprettet i Østerlars i 1886, efterfulgt af 19 andre. Bornholms første brugsforening blev etableret i Nexø i 1875, og et andelsslagteri blev opført i Rønne 1890‑91. I begyndelsen af 1900-tallet oprettedes i alt godt 100 statshusmandsbrug.

I anden halvdel af 1800-tallet var laksefiskeriet vigtigt med en betydelig eksport til Tyskland og senere Frankrig. Men fra omkring år 1900 faldt fangsterne af laks. Både sild og laks blev typisk forarbejdet ved røgning i røgerierne, som fra 1870’erne fik en voldsom vækst.

I forbindelse med den begyndende industrialisering opstod en række virksomheder, bl.a. Hjorths Fabrik i 1859, der fremstillede terrakottavarer og senere stentøj. Hammerens Granitværk (Hammerværket) blev oprettet i 1873 og ændrede i 1891 navn til Bornholms Granitværk. Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik var blevet grundlagt i 1843 under navnet Hasle Kulværks Interessentskab og reetableret i 1889. Maskinfabrikken Brødrene Anker blev grundlagt i 1885, og Bornholms Konservesfabrik blev etableret i 1914.

Nordbornholm fik mange turistbesøg, og der blev bygget en række hoteller, hvoraf flere før 1. Verdenskrig havde tyske ejere. Det førte i 1906 til oprettelsen af Foreningen Bornholm, der skulle forhindre tyske opkøb på Nordbornholm.

I 1906 var 68,7 % af indbyggerne i landdistrikterne beskæftiget inden for landbrug og skovbrug, mens det i byerne kun var 5,9 %. Omvendt var 16,2 % af befolkningen i øens landdistrikter beskæftiget med håndværk og industri, mens det i byerne var 51,2 %. Tilsvarende var 11,5 % i byerne beskæftiget med varehandel og omsætning og 9,4 % med transport samt post- og telegrafvæsen, mens det i landdistrikterne var 1,4 % inden for begge brancher.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Bornholm havde i perioden to valgkredse: Rønne og Aakirkeby. I Rønnekredsen blev der frem til 1881 valgt medlemmer til Folketinget fra skiftevis Højre og Venstre. 1881‑1906 fik Venstre flest stemmer ved folketingsvalgene i Rønnekredsen, men i 1909 blev en socialdemokrat valgt til Folketinget, og fra 1913 havde Socialdemokratiet varig repræsentation i kredsen. I Aakirkebykredsen valgtes frem til 1855 Højrekandidater. Derefter valgtes indtil 1910 Venstrekandidater, men fra 1913 blev en kandidat fra Radikale Venstre valgt ind fra kredsen.

Baptisterne fik et solidt fodfæste på Bornholm i anden halvdel af 1800-tallet. Indre Mission etablerede sig mod slutningen af 1800-tallet på øen. Desuden stod den bornholmskfødte præst P.C. Trandberg bag en vækkelsesbølge og stiftede sin egen frimenighed.

Uddannelse og social omsorg

Bornholms Handelsakademi blev grundlagt i Rønne i 1897. Desuden åbnede en række tekniske skoler i flere byer i 1880’erne og 1890’erne.

I årene 1890‑92 blev et amtssygehus opført ved Rønne, og siden fulgte sygehuse i Aakirkeby i 1898, i Nexø i år 1900, i Allinge i 1910 og i Svaneke i 1915.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Bornholms Regionskommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920