Ertholmene

©
Med et areal på 25 ha er Christiansø (bagerst) Ertholmenes største ø. Den er forbundet med den 4 ha store Frederiksø (forrest) via en 30 m lang svingbro nord for den naturlige havn. Både sørøvere og bornholmske fiskere har i perioder opholdt sig på øerne, men først med opførelsen af fæstningen fik Ertholmene en fastboende befolkning.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Ude i Østersøen, ca. 18 km nordøst for Bornholm, bryder toppen af en granithorst havoverfladen og danner øgruppen Ertholmene. De ensomt beliggende klippeøer og skær omfatter bl.a. Christiansø, Frederiksø, Græsholm, Tat, Lilleø, Vesterskær, Tyveskær, Præsteskær og Østerskær, hvoraf sidstnævnte udgør landets østligste punkt. Øerne ejes af staten og hører under Forsvarsministeriet. De ligger således uden for den kommunale inddeling.

Kun Christiansø og Frederiksø er beboede, og i januar 2018 havde de tilsammen 83 indbyggere. Der er bådforbindelse til øerne fra Gudhjem. Sejladsen varetages af Christiansøfarten, der sejler med postbåden Peter i vinterhalvåret og den større MS Ertholm i sommerhalvåret.

Ertholmene og det omkringliggende hav blev fredet i 1985 og er udlagt som natur- og vildtreservat. Øgruppen er derudover udpeget som både habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområde.

Christiansø Fæstning

I 1679 anlagde Sverige flådebasen Karlskrona i Blekinges sydøstlige hjørne. Derved fik svenskerne en base, som både lå tæt på København, og som var isfri langt tidligere end Stockholm, hvor flåden indtil da havde haft sin hovedbase. For bedre at kunne imødegå den svenske trussel oprettede Christian 5. i 1684 fæstningen på Christiansø som støttepunkt for den danske flåde.

Både Christiansø og Frederiksø blev befæstet med kraftige mure i et bastionært system, som blev anlagt af fæstningsingeniøren Anthony Coucheron, der tidligere havde bygget fæstninger i Norge. Mellem de to øer blev der anlagt en havn, hvor selv store skibe kunne lægge til. Fæstningen bestod af en omgivende mur med 12 batterier. Som de centrale dele af fæstningsværket står Store Tårn og Lille Tårn på hhv. Christiansø og Frederiksø. Soldater og søfolk med familier blev dels indkvarteret i »Gaden«, som er en kaserne af to rækker toetagers gule huse i Nyboderstil fra 1789‑91, dels i små hytter omgivet af haver, så beboerne kunne brødføde sig selv.

Selv om Christiansø blev opgivet som fæstning i 1856, står mange bygningsværker stadig som et minde om øens oprindelige militære formål. Blandt dem er kanonbådsskurene fra Englandskrigenes tid 1807‑14 samt Kohls Pakhus, som blev opført til opbevaring af kaprede engelske varer. Fæstningens oprindelige kanoner blev fjernet i 1856, og de kanoner, der ses i dag, blev opstillet i 1920’erne.

Haver og bygninger på Christiansø og Frederiksø

På såvel Christiansø som Frederiksø danner samspillet mellem bygninger og natur et særligt miljø; ikke mindst pga. de små haver (soldaterhaver), hvis frodighed står i skarp kontrast til øernes naturlige planteliv.

De største bygninger ligger på Christiansø og omfatter bl.a. kommandantboligen fra ca. år 1700 og forvalterboligen »Hvide hus« fra 1735‑38. I dag fungerer førstnævnte som kro, mens forvalterboligen benyttes til administration.

Midt inde på Christiansø ligger også Kommandantens Have med store, harmonisk formede træer, plæne med slyngede gange og mange blomsterbede. Haven har en øvre, mindre del med frugtbuske og grøntsager samt en nedre prydhave i kunstgartnerisk stil med stensat vanddam og lysthus med kugle og spir. Ved den høje mur står kraftige figentræer og et gammelt morbærtræ.

I Store Tårn blev der i 1805 opført et fyrtårn med spejlfyr af Poul Løvenørn. Tårnet blev ombygget midt i 1800-tallet og restaureret 2014‑17 efter skitse af Mette Maegaard Nielsen. Det nyrestaurerede tårn skal bl.a. danne rammen om skiftende kunstinstallationer.

På Frederiksø blev der i 1825 opført et statsfængsel, som efter sigende var tegnet af Jørgen Koch. Fra sidst i 1800-tallet, efter fæstningens ophør, er derimod kun kommet få nye bygninger til Frederiksø.

Lægeurter, gråsæler og sjældne trækfugle

To grønne frøer ligger i et solbeskinnet vandhul på Christiansø. Som noget særligt er alle de grønne frøer hanner, mens latterfrøerne, som de deler vandhullet med, alle er hunner. For at sætte afkom i verden må de derfor krydse, og det resulterende afkom bliver igen grøn frø-hanner og latterfrø-hunner. Som regel er grønne frøer og latterfrøer lette at kende på deres kvækken, men ikke på Christiansø; her kvækker de grønne frøer som latterfrøer.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ertholmene har et bemærkelsesværdigt dyre- og planteliv, som tæller flere usædvanlige og sjældne arter. I sommerhalvåret dominerer sankthansurt samt hvid, engelsk og bidende stenurt øernes blomsterflor, mens ravnefod kan ses mellem brostenene i Christiansøs hovedgade. Dertil kommer flere gamle lægeurter som hjertespand og bulmeurt. På klipperne og de mange bastioner vokser desuden et utal af laver, der tjener som føde for de velcamouflerede larver af den sjældne lille lavmåler, der har sin tætteste danske bestand på Christiansø.

Da øgruppen ligger langt ude i havet, er den en velkommen rasteplads for de hundredtusinder af trækfugle, som hvert forår og efterår krydser Østersøen. Forårstrækket kulminerer i april og maj, mens efterårstrækket når sit højdepunkt i oktober. Ved tåge ses et særlig stort »fald« af trækfugle, som da raster overalt på øerne. Sjældenheder som hvidbrynet løvsanger og fuglekongesanger ses jævnligt om efteråret.

Trods en tilbagegang yngler ederfuglen stadig talrigt på begge beboede øer. Kort efter udrugningen fører hunnerne de små dunede unger over strædet til Bornholm, hvor den videre opvækst foregår. Derudover yngler alk og lomvie på Græsholm, som også huser en stor koloni af sølvmåger.

Havet omkring Ertholmene er siden 2001 blevet rasteplads for et voksende antal gråsæler. De store sæler ses især ved skæret Tat nord for Græsholm.

Videre læsning

Læs mere om Bornholms kyster

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster