Blandt klippeløkkernes orkidéer er tyndakset gøgeurt en af de almindeligste. På Bornholm forekommer den mange steder, mens den kun findes hist og her i det øvrige Danmark. Den blomstrer i april-maj. Blomsterne producerer ingen nektar, men tyndakset gøgeurt formår alligevel at snyde sig til en bestøvning fra uerfarne humlebidronninger og snyltehumler.
.

På Bornholm dækker enge, heder, moser, overdrev og strandenge tilsammen 2.197 ha, hvilket svarer til knap 4 % af øens areal. Med 805 ha udgør overdrevene den største andel af naturtyperne i det åbne land og ligger spredt over hele øen. De største koncentrationer af overdrev findes bl.a. på Slotslyngen og omkring Hammershus, nordøst for Rutsker Højlyng og Rø Plantage, øst for Blykobbe Plantage og på sydsiden af Paradisbakkerne. Hederne dækker 555 ha og ligger især i Paradisbakkerne, på sydkysten samt nord for Balka. De fleste moser findes i Almindingen, især i den vestlige del, men også Rø Plantage har en ret høj koncentration af moser. Tilsammen dækker moserne 192 ha. De i alt 494 ha ferske enge fordeler sig nogenlunde jævnt over det meste af øen. Strandengene udgør i alt 151 ha og ligger som et smalt bånd langs næsten hele nordkysten samt på østkysten mod syd til Snogebæk.

Klippeløkker

På Nord- og Østbornholm ligger grundfjeldet flere steder så højt, eller der er så mange sten, at jorden ikke kunne dyrkes. I stedet har disse klippeløkker været udnyttet til græsning, og for at holde kreaturerne inde er de ofte omgivet af stengærder.

Klippeløkkernes tynde jordlag betyder, at områderne har svært ved at springe i skov, og sammen med århundreders græsning og manglende gødskning har det skabt en lysåben naturtype med et rigt planteliv. Det omfatter en række sjældne plantearter, heriblandt orkidéer som bakkegøgelilje, skovgøgelilje, hyldegøgeurt, salepgøgeurt, tyndakset gøgeurt og plettet gøgeurt.

For at bevare den særlige og meget bornholmske naturtype plejer Bornholms Regionskommune klippeløkkerne ved afgræsning med får og kvæg samt ved at fjerne ny træopvækst.

Bombarderbillerne ved Sose

I det sene forår er to bombarderbiller blevet afsløret midt i parringen. Den lille, ca. 1 cm lange løbebille er vidt udbredt i Mellem- og Sydeuropa, men findes i Danmark kun på Bornholm, hvorfra den har været kendt siden 1870. For at beskytte den sjældne billes eneste danske levested blev et areal på 5,5 ha ved Sose fredet i 1998.

.

I et lille område ved Sose, langs landevejen mellem Rønne og Snogebæk, kan man være heldig at finde en lille rustrød løbebille med metallisk blå vinger under sten og lerknolde. Det er den kritisk truede bombarderbille, som i Danmark kun findes i dette få hektar store område.

Navnet har billen fået pga. sin særlige forsvarsmekanisme, hvor den med et lille knald affyrer en skoldhed damp af ætsende kinon fra endetarmsåbningen. Dannelsen af den ætsende damp sker i blærer og kirtler i bagkroppen, hvor der dannes brintoverilte og hydrokinon. Når billen skal affyre et skud, spalter enzymer brintoverilten til ilt og vand under en voldsom varmeudvikling, mens andre enzymer omdanner hydrokinon til den ætsende kinon. Bombarderbillen er i stand til at affyre ca. 30 skud i træk, om end nogle få som regel er nok til at skræmme en eventuel fjende bort.

De voksne bombarderbiller parrer sig og lægger æg i maj-juni. Larverne lever som udvendige snyltere på pupperne af andre løbebiller og gennemgår tre larvestadier, inden de selv forpupper sig. Hele udviklingen fra æg til voksen bille tager ca. 25 dage. De nyklækkede biller dukker op sidst på sommeren og er fremme, indtil de går i dvale hen på efteråret.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Bornholms Regionskommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land