Højlyngen er det bornholmske navn for den lynghede, som engang dækkede op mod en femtedel af øens areal. I dag er det meste af den gamle højlyng forsvundet, men i de små åbne arealer i Rutsker Højlyng kan man stadig få et indtryk af den engang så vidtstrakte bornholmske hede.
Sine steder fremstår Rutsker Højlyng næsten eventyragtig med sit opragende grundfjeld og store ledeblokke, som ligger spredt i landskabet. En stor del af området er i dag groet til i rødgran, men hist og her findes stadig åbne hedearealer med hedelyng, ene, bævreasp, krybende pil, blåbær, tyttebær, liden klokke, tormentil og bølget bunke. Dertil kommer bl.a. fire arter af ulvefod samt rundfinnet og sort radeløv. I de fugtige lavninger vokser smalbladet kæruld, plettet gøgeurt, rundbladet soldug, vandnavle og mosetroldurt, mens man i nåletræsplantagerne bl.a. kan finde skovstjerne og linnæa.
Højlyngen er levested for flere dagsommerfugle, og i juli-august kan man fx opleve hvid admiral, når den sammen med kejserkåbe, markperlemorsommerfugl og skovperlemorsommerfugl opsøger de blomstrende brombærbuske og tidsler i skovkanten.
Lidt over 2 ha af Rutsker Højlyng blev fredet i 1930. Derudover indgår den sydlige del af området i fredningen af Spellingemosen fra 1983.
