Bornholm oplevede fra 1980 og frem til 2018 et fald i befolkningstallet på 8.024 indbyggere. Regionskommunen arbejder på at bremse eller helt stoppe faldet. Boligbestanden er præget af en stor andel af fritidshuse.

Befolkningsudviklingen

Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Bornholms Regionskommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2018 og i fremskrivningen til 2045 for Bornholms Regionskommune og hele landet.

.

Hvor der i 1980 boede 47.656 på Bornholm, var der pr. 1. januar 2018 kun 39.632 indbyggere, svarende til en tilbagegang på 17 % (se Figur 1). Ifølge fremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes antallet af indbyggere på Bornholm i modsætning til i resten af regionen og i resten af landet at fortsætte med at falde. Ifølge fremskrivningen vil befolkningstallet i 2045 komme ned på 37.014.

Kommunen har i sin egen befolkningsprognose 2018‑30 bl.a. indregnet den forventede effekt af opførelsen af nye boliger og anslår samlet, at befolkningen i 2030 vil være på ca. 40.000 og altså meget tæt på niveauet i 2018.

I årene 2008‑17 har den årlige nettoindvandring til Bornholm i gennemsnit været på 131 personer, men dette er blevet mere end opvejet af et markant fødselsunderskud og en markant nettofraflytning. Fødselsunderskuddet (flere døde end levendefødte) har i perioden været på gennemsnitligt 274 personer årligt, og nettofraflytningen (flere, som flytter fra end til kommunen) har i samme periode i gennemsnit været på 171 personer årligt. I 2016‑17 faldt nettotilflytningen til kun hhv. 61 og 63 personer om året.

Den samlede fertilitet, der viser, hvor mange børn 1.000 kvinder føder i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, er med 1.838 (2017) højere end landsgennemsnittet. Indbyggerne på Bornholm får deres første barn lidt tidligere end gennemsnittet for førstegangsforældre på landsplan, nemlig når de er 28,2 år og 30,6 år for hhv. mødrenes og fædrenes vedkommende.

De 0‑14-årige udgjorde i 2018 en andel på 13,5 % af befolkningen, hvilket er under andelen i landet som helhed. Der er relativt mange ældre indbyggere på øen, idet 28,5 % af befolkningen var 65 år eller derover, mens det tilsvarende tal for hele landet var 19,3 %.

Også på Bornholm ser andelen af ældre ud til at stige frem mod 2045. Nok er ændringstakten marginalt mindre på Bornholm end i landet som helhed, men det høje udgangspunkt betyder, at befolkningen på 65 år og derover i 2045 vil udgøre mere end en tredjedel (35,8 %), hvis flyttemønsteret fortsætter.

Den stigende andel af ældre betyder, at ældrekvoten (antallet af borgere over 65 år målt i forhold til de 15‑64-årige) forventes at stige til 72 % i 2045, hvilket er betydelig højere end i både regionen (35 %) og hele landet (42 %).

Indvandring

Med den positive nettoindvandring til Bornholm er gruppen af indvandrere og efterkommere steget fra at udgøre 1 % i 1980 til 7 % i 2018. Det er dog stadig en langt mindre andel end i landet som helhed, hvor den samme år var dobbelt så høj, mens den for hele Region Hovedstaden var knap tre gange så høj.

I kommunen er antallet af indvandrere fra både vestlige og ikke-vestlige lande steget i perioden og udgjorde i 2018 to næsten lige store grupper. Blandt de 1.191 indvandrere med vestlige nationaliteter (der bl.a. tæller alle EU-lande) udgjorde indvandrere fra Tyskland 27 %, Sverige 15 % og Polen 12 %.

Blandt de 1.168 med ikke-vestlige nationaliteter var der flest fra Syrien med 22 %, Myanmar 14 %, Bosnien- Hercegovina 12 % og Eritrea 12 %.

Boligforhold

Udsigt fra Vagtbodgade i Svaneke med Jørn Utzons trebenede vandtårn fra 1952 i baggrunden. Vandtårnet blev taget ud af funktion i 1988. Boligpriserne i kvarteret omkring Vagtbodgade ligger væsentligt over gennemsnitsprisen på boliger på Bornholm, som i 2017 var 6.500 kr. pr. m2.

.

Flere særlige karakteristika ved Bornholms byer og byggede miljø fremgår klart, når boligmassen gøres op i tal.

Bornholm har en usædvanlig stor andel af ældre boliger, idet hele 39 % af boligerne er opført før 1920. Dette gælder kun 19 % af alle danske boliger.

Kun 4 % af boligerne er bygget i årene 2000‑17 mod tilsvarende 11 % for hele landet. Otte ud af ti boliger på Bornholm er ejerboliger. Det er en betydelig højere andel end i Danmark som helhed, hvor seks ud af ti er ejerboliger. Omvendt er der på Bornholm kun 9 % almene boliger mod 19 % i landet som helhed.

Boligpriserne på Bornholm var i 2017 på 6.500 kr. pr. m2 og dermed det halve af det nationale gennemsnit. Det placerede i 2017 Bornholm som nummer 14 på listen over de billigste kommuner at købe bolig i. De største prisudsving i nyere tid skal findes mellem toppen af højkonjunkturen i 2008 på den ene side og begyndelsen af 2014 på den anden: Her faldt den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra ca. 8.000 kr. til ca. 5.000 kr. Imidlertid har boligpriserne siden da igen været stigende.

Etageboliger er et sjældent syn i den bornholmske boligmasse. De udgør kun 9 %, mens parcel- og stuehuse udgør 50 %, række-/kædehuse 22 % og fritidsboliger næsten 18 %. Dermed udgør fritidsboligerne en klart større andel end på landsplan (8 %).

Selv om 9 % af kommunens boliger er registreret som ubeboede, kan en stor del af disse antages i praksis at fungere som ferieboliger. Det understøttes af flere muligheder for at undgå bopælspligten. Der foregår en omfattende udlejning af fritidsboliger på Bornholm; i 2017 registreredes over 757.000 overnatninger i feriehuse udlejet til primært danske og tyske turister.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Bornholms Regionskommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger